Skip to main content

SDU's Analyseportal

Fælles tal øger fælles forståelse

Når ledere og medarbejdere kan finde de samme, opdaterede tal ét sted, reduceres risikoen for usikkerheder og metodediskussioner. Analyseportalen understøtter dermed et princip om single source of truth, som er veldokumenteret i offentlig styring. Set i et bredere perspektiv er Analyseportalen dermed ikke blot en teknisk platform og effektiv drift af analytisk understøttelse, men en organisatorisk infrastruktur for fælles erkendelse og mere sammenhængende beslutninger til fremme af universitetets strategiske udvikling.

En robust løsning med fokus på datakvalitet

Analyseportalen bygger teknisk på velkonsoliderede datagrundlag og velafprøvede og transparente teknologier til fremstilling og udstilling af webrapporterne. Det er et bevidst valg, at den valgte teknologi er stærk i forhold til analyse, reproducerbarhed og dokumentation, hvilket er afgørende, når data anvendes som grundlag for ledelsesbeslutninger. SDU’s Analyseportal blev sat i drift 1. november 2021 og de cirka 200 webrapporter har årligt mere end 60.000 besøg. SDU Analytics arbejder løbende med at forbedre datakvalitet og performance. SDU Analytics arbejder derfor kontinuerligt med at forenkle og ensarte visningerne – ikke som en teknisk øvelse, men som et fælles fagligt og ledelsesmæssigt anliggende, hvor definitioner og fortolkninger er eksplicitte.

Besøg Analyseportalen

Få adgang til rapporter, nøgletal og analyser om studerende, uddannelser og forskning. 


Alt du skal vide om SDU's Analyseportal

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du har spørgsmål.
Vi skal nok hjælpe dig videre.

Kontakt SDU Analytics