Skip to main content
HR

Engelsk som arbejdssprog på SDU

Ønskelige engelskkompetencer for TAP

Som led i implementeringsplanen for SDU’s Sprogpolitik: ”Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet” har en arbejdsgruppe nedsat af SDU HR udarbejdet oversigten ”Ønskelige engelskkompetencer for TAP”.

Formålet er at synliggøre, hvilke engelsksproglige kompetencer forskellige arbejdsopgaver udført på engelsk kræver og derigennem bidrage til, at medarbejdere og ledere får overblik og klarhed over forholdet mellem arbejdsopgaver og engelsksproglige kompetencer. Målet er således, at den enkelte medarbejder føler sig godt klædt på i sin opgavehåndtering.

Læs folderen om Ønskelige engelskkompetencer for TAP  

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte chefkonsulent Betina Rohr, betr@sdu.dk , der også gerne orienterer om arbejdet med SDU’s Sprogpolitik på et medarbejdermøde eller lignende. 

Tilbud om kompetenceudvikling i engelsk

Alle medarbejdere på SDU tilbydes kompetenceudvikling i engelsk, såvel mundtligt som skriftligt.

Kurserne bliver udbudt som korte forløb. Hvert kursus er målrettet et bestemt kommunikativt behov og har typisk et omfang på 2 timer om ugen i 6 eller 8 uger. Kurserne giver mulighed for at arbejde med materialer/cases fra ens daglige arbejde. Der udbydes kurser i alle campusbyer, og undervisningen foregår i arbejdstiden.

Der opkræves ikke deltagerbetaling for engelskkurser.

Du kan læse mere om de enkelte kurser på:

http://medarbejderkurser.sdu.dk/ 

Der vil løbende kunne oprettes nye kurser. Forslag og ønsker sendes til HR-udvikling@sdu.dk

Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Nylandsted:
Mail: lisan@sdu.dk
Tlf. 65 50 43 67

Hvis du ønsker dokumentation for dine engelskkundskaber, tilbyder HR Udvikling nu i samarbejde med Studieskolen Cambridge English Language, Advanced (C1) Exam. Cambridge-eksamenerne er anerkendt i hele verden og er sprogligt adgangsgivende til mange engelske og amerikanske universiteter.

Studieskolen er Danmarks eneste testcenter for Cambridge English eksamener. Som alle autoriserede centre har Studieskolen en høj standard, når det gælder professionel gennemførelse af eksamener, sikkerhed og service. Studieskolen er underlagt inspektion fra Cambridge English Language Assessment.

Eksaminerne foregår både i Odense og i København.

Læs mere om Cambridge eksamen

Du kan læse mere om tilbuddet på SDU medarbejderkurser , hvor du også kan tilmelde dig eksamen og eksamensforberedende kurser.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Betina Rohr, betr@sdu.dk

Sidst opdateret: 26.04.2024