Skip to main content
Ledelseskompas

Engagement

Engagement bliver skabt i fællesskab af mennesker, og ledelsesarbejdet understøtter et samspil baseret på gensidig forpligtelse, hvor alle er bidragydere og hinandens forudsætninger. Engagement fremmes gennem dialog med mulighed for at lytte, argumentere og finde fælles løsninger.

Medarbejdernes engagement i opgaven er en vigtig drivkraft for at opnå ambitioner og mål. At arbejde med engagement handler om medinddragelse og medbestemmelse og om at skabe en motiverende kultur bygget på trivsel og tryghed, hvor der er plads til at løbe en risiko, og hvor fejl er noget, man lærer af.

Ledelsesarbejdet består i at involvere og motivere medarbejdere og demonstrere modet, viljen og evnen til en anerkendende og konstruktiv kritisk tilgang til samarbejde, der også omfavner det vanskelige.

Refleksioner til den enkelte leder om Engagement:

  • Hvordan fremmer jeg, at den enkelte medarbejder og fællesskabet gensidigt understøtter hinanden?
  • Hvordan motiverer jeg den enkelte medarbejder og medarbejdergruppe til at udvikle og bruge relevante kompetencer og potentialer?
  • Hvordan skaber jeg rum for arbejdsglæde, begejstring og faglig stolthed?
  • Hvordan håndterer jeg konflikter, mistrivsel, tvivl, frustration og usikkerhed på en ordentlig måde?
  • Hvordan bidrager jeg til en åben, tillidsfuld, anerkendende og dialogbaseret kommunikation?

Tilbage til ledelseskompassets 4 perspektiver

Tilbage til ledelseskompassets forside

Sidst opdateret: 21.09.2021