Skip to main content
Ledelseskompas

Lederskab

At tage lederidentiteten på sig er at sige ja til at bringe sig selv i spil. Det handler om at kende sine egne værdier og om at være sig sit ansvar bevidst. At påtage sig ledelsesansvaret er at påtage sig et ansvar for organisationen, uden at være i grundlæggende konflikt med egne værdier og integritet. At påtage sig ledelsesansvaret er også at udføre de opgaver og pligter, som er fastlagt i SDU’s instrukser og retningslinjer. Det personlige lederskab skal møde organisationens forventninger og handler om at kombinere egne værdier og integritet med ledelsesansvaret.

Ledelse bliver skabt sammen med andre. Ledere har et særligt ansvar for at skabe god ledelse i samspil med både medarbejdere og lederkolleger.

Refleksioner til den enkelte leder om ansvar, identitet og ledelsesudvikling:

  • Hvad er mit personlige ledelsesgrundlag, som tydeliggør mine værdier og ambitioner?
  • Hvordan påtager jeg mig ledelsesansvaret og udviser integritet og troværdighed?
  • Hvordan søger jeg dialog med medarbejdere, chefer og lederkolleger om god ledelse og om min ledelsespraksis?
  • Hvordan udvikler jeg mit netværk til at få sparring, finde fællesskab og få hjælp, når det er svært?
  • Hvordan udvikler jeg min egen ledelsespraksis i et livslangt perspektiv?

Tilbage til ledelseskompassets 4 perspektiver

Tilbage til ledelseskompassets forside

Sidst opdateret: 21.09.2021