Skip to main content
Ledelseskompas

Retning

Retning handler om at formulere og kommunikere tydelige ambitioner, som kan udvikle universitetet og engagere medarbejderne. Formulering af ambitioner er funderet i en samlet organisatorisk forståelse og sker i fællesskab med relevante parter, og retningen understøtter aktivt universitetets formål og strategiske intentioner under hensyn til lederens organisatoriske niveau og den enkelte organisatoriske enheds særkende og orienteringer.

En klar og tydelig retning er forudsætning for, at lederen kan udvise handlekraft. Retningen skal være klar, så lederen kan prioritere og træffe beslutninger på kort og lang sigt og prioritere mellem forskellige hensyn og interesser. Og retningen skal være tydelig, så medarbejdere forstår, hvad der er vigtigt, værdifuldt og meningsfuldt. Samtidig må lederen også kunne navigere og evne at justere retningen, hvis det kræves ved forandringer i kontekst, i opgaver eller blandt medarbejderne

I arbejdet med at sætte retning må lederen ligeledes give rum for at udfolde de mange talenter og fremme mangfoldighed og ligestilling.

Refleksioner til den enkelte leder om Retning:

  • Hvordan afspejler jeg universitetets og min enheds vilkår, rammer og ambitioner i mit ledelsesarbejde?
  • Hvordan skaber jeg fælles og engagerende ambitioner?
  • Hvordan justerer jeg løbende retningen ved ændringer i vilkår, kontekst, opgaver og medarbejdere?
  • Hvordan prioriterer og koordinerer jeg mellem forskellige og konkurrerende opgaver og interesser?
  • Hvordan kommunikerer jeg universitetets og min enheds vilkår og ambitioner?

Tilbage til ledelseskompassets 4 perspektiver

Tilbage til ledelseskompassets forside

Sidst opdateret: 21.09.2021