Skip to main content
Ledelseskompas

Samspil

Samspil er funderet i ordentlighed med respekt for forskellige medarbejdere og perspektiver og handler om at bringe relevante parter og kompetencer på tværs af fakulteter og enheder sammen for at skabe fælles resultater. Samspil i ledelsesarbejdet finder både sted inden for egen enhed og på tværs af SDU i form af eksempelvis netværk, faglige kontakter samt i relevante råd, nævn og udvalg på SDU.

Aktiv og konstruktiv deltagelse i forskellige ledelsesgrupper og -fora er afgørende for ledelsesopgaven og sammenhængskraften på tværs.

Ledelsesarbejdet består i at tage selvstændigt initiativ til at udvikle velfungerende enheder og gode samarbejdsflader på tværs af SDU og mellem universitetet og det omgivende nationale og internationale samfund. Klarhed omkring roller og ansvar samt videndeling, feedback og sparring er centralt i ledelsesarbejdet.

Refleksioner til den enkelte leder om Samspil:

  • Hvordan tager jeg initiativ til at bringe forskellige kompetencer i spil for at skabe resultater?
  • Hvordan fremmer jeg samspil blandt medarbejdere indenfor egen enhed?
  • Hvordan understøtter jeg tværgående initiativer, aktiviteter og samarbejder udenfor egen enhed?
  • Hvordan inddrager jeg medarbejdere og samarbejdspartnere uden at fralægge mig mit ledelsesansvar?
  • Hvordan bidrager jeg til videndeling, feedback og sparring?

Tilbage til ledelseskompassets 4 perspektiver

Tilbage til ledelseskompassets forside

Sidst opdateret: 21.09.2021