Skip to main content
HR

De sidste par år har bias fået stor opmærksomhed indenfor arbejdet med ligestilling og diversitet.

Hvad er bias?

På dansk er begrebet forsøgt oversat til bl.a. forudindtagethed, forestillinger eller ubevidste forventninger. Bias er vores hjernes smutveje, når vi bearbejder information. Vi kan have for meget eller for lidt information og samtidig for lidt tid til at bearbejde den. Vores bias hjælper os på godt og ondt til at tage beslutninger alligevel. Hvad der har virket tidligere, hvad der er typisk og hvad vi plejer, giver alt sammen god næring til vores bias. Normer og stereotyper er tæt forbundne med bias.

Over tid bliver bias en slags forprogrammering, så vi hurtigere kan nå til konklusioner og handling. Det betyder også, at vi kan have svært ved at se alternativer, når vi skal tage beslutninger.

Derfor er en øget bias-bevidsthed særligt vigtig, når vi arbejder med ligestilling, diversitet og inklusion.

Bias i undervisning?

Også i undervisning er bias på spil. SDU's online resource, SDU Unlimited, giver forslag til, hvordan bl.a. evalueringer, undervisningsmetoder- og materiale med fordel kan vælges og benyttes bias-bevidst

Udforsk SDU Unlimited

Sidst opdateret: 24.06.2022