Skip to main content
HR

Der er de sidste par år kommet øget opmærksomhed på krænkende adfærd, sexisme og uønsket seksuel opmærksomhed i det danske samfund, på danske arbejdspladser - og også i forsknings- og undervisningsmiljøer. Vi får løbende ny viden på området, fra forskning og i praksis, og på SDU kan du få hjælp til både forebyggelse og håndtering af arbejdsmiljøorganisationen og ligestillingsorganisationen.

Som medarbejder, som studerende og særligt som leder har du et medansvar for at sikre, at vi på SDU har et undervisnings-, forsknings- og arbejdsmiljø der ikke krænker medstuderende og medarbejdere. Er du selv udsat for sexisme, eller oplever du andre blive udsat for uønsket og krænkende adfærd, er det vigtigt, at du er med til at stoppe det - fx ved at gå til din leder, tage kontakt til arbejdsmiljø- eller ligestillingsorganisationen eller bruge SDU's Whistleblowerordning. Hvis du som studerende er udsat for eller vidne til krænkende adfærd, kan du også henvende dig via SPOC.

Hvad er sexisme?

Det er nyttigt at se på sexisme som et spektrum af mange forskellige typer adfærd: alt fra grove fysiske berøringer til henkastede småsjofle bemærkning kan defineres som sexchikane, hvis virkningen er ubehagelig hos dén, der udsættes for adfærden. 
Bemærk her, at formålet med adfærden ikke nødvendigvis er afgørende: virkningen af adfærden er ligeså afgørende. En god intention om en sjov joke frikender ikke jokens afsender fra sexistisk adfærd, hvis virkningen hos modtageren er en følelse af ubehag.
Bemærk også, at alle uanset køn kan opleve sexisme, og at minoritetsidentiteter er i større risiko.

Kender du til SDU's Whistleblowerordning?

Alle tilknyttet SDU (medarbejdere, ansatte, samarbejdspartnere) kan benytte SDU's whistleblowerordning til at rapportere uønsket og krænkende adfærd

Find den her

Sidst opdateret: 30.08.2022