Wi-Fi via Eduroam
Certifikat til netværksadgang, bla. til eduroam, skiftes 15. september 2026 – tjek, om du skal opdatere din opsætning
SDU IT udskifter det certifikat, der bruges til netværksadgang på SDU, det bruges bla. til det trådløse netværk eduroam samt kablet netværk. På det meste IT-udstyr, der er indkøbt og administreret af SDU, har SDU IT skiftet certifikatet automatisk. Bruger du en SDU-administreret Windows-computer, Mac eller iPhone, skal du derfor som udgangspunkt ikke foretage dig noget. Bruger du derimod Linux, Android, privat udstyr eller andet (forsknings-)udstyr, som ikke er SDU-administreret, kan SDU IT ikke nødvendigvis skifte certifikatet automatisk. Derfor skal du selv opdatere opsætningen, afhængigt af hvordan din enhed er konfigureret.
eduroam
På computer sættes eduroam op via eduroam Configuration Assistant Tool, også kaldet eduroam CAT. På Android og privat iPhone anbefaler vi, at enheden konfigureres med geteduroam-appen https://www.eduroam.app
Hvem skal gøre noget?
- SDU-administrerede Mac- og Windows-computere og iPhones: Du skal som udgangspunkt ikke gøre noget. SDU IT håndterer skiftet automatisk.
- Linux, Android, privat udstyr og andet ikke-SDU-administreret (forsknings-) udstyr: Du skal selv opdatere eduroam-opsætningen. Følg vejledningen for den type enhed, du bruger.
Hvad skal du gøre på computer?
- Brug eduroam Configuration Assistant Tool, også kaldet eduroam CAT.
- Gå til SDU’s eduroam CAT-profil: https://cat.eduroam.org/index.php
- Søg efter og vælg Syddansk Universitet som institution.
- Vælg den installer, der passer til din computer, hvis den ikke vælges automatisk.
- Download og kør installeren, og følg vejledningen på skærmen.
Hvad skal du gøre på telefon?
- Brug geteduroam appen. Vejledningen findes på https://www.eduroam.app
- Download appen, vælg University of Southern Denmark som institution, og følg vejledningen i appen. Behold appen installeret, så Eduroam-forbindelsen fortsat fungerer.
Manuel installation af certifikat
For forskningscomputere og andet udstyr kan det være nødvendigt at installere certifikatet manuelt.
Root-certifikatet og installationsvejledningen findes på https://lab.sdu.dk/
Bemærk
Det er vigtigt, at eduroam-opsætningen eller root-certifikatet opdateres på enheder, der ikke administreres af SDU IT, inden certifikatet udskiftes den 15. september 2026. Ellers mister enheden adgangen til SDU’s netværk.
Eduroam CAT og geteduroam-appen understøtter de mest almindelige platforme, herunder Windows, macOS, Linux, Chrome OS, Android og iOS. Den konkrete installation kan dog se lidt forskellig ud afhængigt af enhed og operativsystem.
Har du brug for hjælp, eller er du i tvivl om, hvorvidt din enhed er SDU-administreret, kan du kontakte SDU IT på servicedesk@sdu.dk.