Presset over pressen?

Skab overblik over historien

Det bedste råd, når en journalist ringer og gerne vil interviewe dig, er at få skabt et overblik over historien.

Det betyder, at du gør klogt i at spørge ind til, hvilken vinkel arbejdes der med, i hvilken sammenhæng du kommer til at indgå, hvornår historien bringes osv.

Lav en aftale om citater til gennemsyn

En journalist har ikke pligt til at sende dine citater til gennemsyn, men det vil de næsten altid gerne. Som nævnt er de også interesseret i, at deres produkt i sidste ende er af høj kvalitet og uden fejl. Når du bliver interviewet, kan det være fagligt kompliceret stof, du videreformidler, og derfor kan det endda være, at du kan få tilsendt hele teksten, så du kan kvalificere det faglige grundlag. Journalisternes forbehold for at ville udlevere citater ses ofte ved partskilder som f.eks. politikere.

Når du får en tekst tilsendt, er det vigtigt at have respekt for journalistens faglighed og produkt. Du kan kræve, at faktuelt forkerte oplysninger eller fejlciteringer bliver rettet, men selve ordlyden i teksten er journalistens valg, og det bør du ikke give indsigelser imod, så længe det ikke giver et misvisende indtryk for læseren. Ofte sker rettelser fra journalisten kun for at gøre teksten lettere at forstå.

Er der ikke tale om interview til den skrevne presse men måske til radio eller tv, kan man som regel ikke få sine udtalelser til gennemsyn – måske i større produktioner med længere deadline, og naturligvis ikke hvis det er live.

Bed om en interviewramme

Til gengæld kan man bede at få tilsendt en interviewramme for interviewet – hvor mediet vil sende et overblik over de overordnede emner, der vil blive spurgt ind til undervejs. Nogen ønsker at få tilsendt de specifikke spørgsmål, der stilles, men de fleste journalister vil være tilbageholdende med at gøre det, da det kan give nogle indstuderede svar og dermed et ringere produkt.

Villigheden til at samarbejde vil variere fra journalist til journalist, ligesom den vil fra forsker til forsker. En god ide er altid fra start at lave en aftale om, hvordan det hele skal foregå og sammen finde nogle vilkår for, hvordan forløbet bliver bedst muligt for begge parter.

Hvilken kasket har du på?

Der er fuldstændig frihed til at ytre sig, lige som du ønsker. Men det er klogt at understrege, om du udtaler dig som SDU-fagperson eller privatperson.

Under COVID 19-pandemien oplevede flere eksperter at blive mødt med kritik fra borgere for deres udtalelser, der ellers var bygget på deres egen forskning eller generel evidens. Forklaringen ligger formentlig i en blanding af flere ting:

- At rigtig mange fejlagtigt forvekslede de faglige argumenter med synsninger som et resultat af det tætte samarbejde mellem politikere og eksperter.
- At der har opbygget sig en utrolig dårlig debatkultur med en hård tone på særligt de sociale medier.

Hold dig til fakta

Den klare opfordring går også set i det lys på udelukkende at holde sig til det faglige indhold af emnet. Spil så at sige på din hjemmebane, og lad beslutningstagerne om at udtale sig om, hvordan problemerne skal løses. Da minkskandalen eksempelvis rullede, udtalte fagfolkene fra SSI om, at der ud fra deres viden var en risiko mod folkesundheden ved at lade minkene leve – citaterne gik ikke på, hvordan man som regering burde agere.

Formuler kernebudskaber

Inden du udtaler dig, bør du tænke over, hvad det er, du gerne vil have frem i historien. Sæt gerne 1-3 budskaber op, som ifølge dig er de vigtigste ting at få med og formulér dem i en række nøglesætninger, som du kan fokusere på og støtte dig til.

Sænk lixtallet

Hvis du har forsket i eller skal udtale dig på et kompliceret stofområde, kan det være en fordel at bruge forskellige billeder og analogier til at forklare dig. Særligt svære fagudtryk kan gøre det svært at forstå dine udtalelser og få dig til at fremstå meget elitær – her risikerer du ikke at trænge igennem med din viden og dine budskaber.

Tænk over dit kropssprog

Hvis du skal interviewes til fjernsyn, gør du klogt i at tænke over din kropsholdning. Lad være med at stå med krydsede arme og ligne en, der er under angreb og egentlig ikke har lyst til at være der – husk på, det er dit ekspertfelt, som du brænder for, du nu har muligheden for at sprede til andre!

Hvis resultatet ikke er som aftalt

Der er flere muligheder for at rette indsigelser til en journalist eller et medie, hvis der bringes forkerte oplysninger eller du citeres forkert i en artikel/tv- eller radioindslag. Det kan også være, det endelige resultat er for skarpvinklet og der derfor mangler nogle nuancer.

Som oftest kan det løses ved en kontakt til journalisten, der måske har misforstået det, du har sagt og som hurtigt retter det til igen – men i mere alvorlige tilfælde, kan det blive nødvendigt at gå til mediets redaktør/ledelse for at få rådet bod på sagen. Det kan ende med, at der tydeligt skal oplyses om fejlen, som selvfølgelig også rettes, og i helt slemme tilfælde, kan artiklen tages ned.

Er der slet ikke enighed mellem dig og mediet, kan du henvende dig til pressenævnet, som behandler journalistisk arbejde og vurderer, om journalisten har handlet efter de presseetiske regler.

SDU Kommunikation bistår i disse situationer også gerne med vejledning.

Snak med medarbejderen på dit fakultet

SDU’s fakulteter har alle kommunikationsfaglige medarbejdere ansat, der har viden om, hvordan pressen fungerer. De kan hjælpe dig med sparring i konkrete situationer, måske er det endda fra vedkommende, at du bliver tippet om, at nogen gerne vil interviewe dig.

SDU Kommunikation er også klar til at hjælpe

På fællesområdet er der også ansat journalister, der gerne øver konkrete interviewsituationer igennem og giver råd og vejledning. Hvis der er tale om en pressesag af særlig kritisk eller politisk karakter, er du velkommen til at kontakte SDU Kommunikation att. pressechefen, efter du har vendt sagen med nærmeste leder.

Du kan finde kontaktoplysninger på den relevante kollega på SDUnet her.

Hvis du ligger inde med ny viden fra din forskning er der også mulighed for, at du aktivt kontakter et medie og foreslår dem at bringe en historie om dit stofområde eller nye resultater.

Her er det vigtigt at være forberedt, så du hjælper journalisten med at se en historie for sig.

Tænk over følgende inden du kontakter et medie:

Hvilket medie er det rette til historien? Er det relevant for unge mennesker, er der nogle helt bestemte medier, der bedst rammer den målgruppe. Det kan også være en meget teknisk kompliceret historie, der passer bedst til et fagblad.

Vær gerne helt skarp på, hvad det nye og spændende er – og ikke mindst hvilken gavn din nye forskning kan gøre ude i samfundet. Gerne formuleret i én sætning.

Har du en case i form af en ’rigtig’ person, der kan og vil stille op til interview og sætte et perspektiv og menneskeligt ansigt på historien? Det er ofte her, historien kan falde til jorden fra pressens synspunkt, så hav gerne en løsning i tankerne.

Der kan være mange informationer, som er let forståelige for dig, men som lige kræver lidt nærlæsning hos en journalist. Hav derfor gerne et lille skriv klar om historien, som du kan tilbyde at sende til journalisten efter jeres samtale. I teksten skal der stå lidt mere om de nye resultater og selvfølgelig kontaktinformationer til relevante parter.

Alt det forberedende arbejde til et pitch til pressen kan du få rådgivning til hos den journalist/kommunikationsmedarbejder, der er ansat på dit fakultet – ligesom SDU Kommunikation også gerne bistår med rådgivning.

Kropssprog i medierne

Kropssprog er en form for ordløs og non-verbal kommunikation og består af en sammensætning af kropsholdning, ansigtsudtryk, øjenbevægelser og gestikulation. Kropssproget fortolkes ofte ubevidst.

Hvis din krop sender de rigtige signaler, kan du vække tillid og respekt og få seerne til at lytte. Men mange fokuserer næsten udelukkende på den verbale kommunikation og glemmer, at kropssproget er en lige så vigtig del af et godt interview. Og er der ikke overensstemmelse mellem det, du siger, og de signaler, din krop sender, så får du svært ved at være overbevisende.

Kropssprog når du er på TV

Psykologen Albert Mehrabian fandt i 70’erne ved forsøg ud af, at kropssproget og den nonverbale kommunikation har den største betydning for, hvordan vi opfatter andre. Han er kendt for den såkaldte 7% regel.

- Hvor meget betyder de ord, du siger? 7%
- Hvor meget betyder dit tonefald, stemmestyrke, talerytme? 38%
- Hvor meget betyder dit kropssprog (mimik, gestik)? 55%

Det er nok sat på spidsen med 7%, men kropssprog betyder helt klart meget når man skal have sit budskab igennem.

Vi mennesker er nemlig eksperter i at aflæse og forstå hinandens kropssprog. Lige fra vi var helt små, har vi øvet os i at afkode de signaler, som andre mennesker sender; er de vrede, bange, kede af det, trætte, skuffede, eller noget helt sjette. Men det er de færreste, der er bevidste om, hvad deres egen krop fortæller. Det er imidlertid en stor fordel at kende de signaler, vi sender med kroppen, for så at kunne arbejde målrettet med at sende de rette signaler.

Det tager tid at ændre sine kropslige vaner, men det kan derfor være nyttigt at arbejde med sit kropssprog. Her er en række ting, du kan arbejde med.

Fire skridt mod et godt kropssprog:

1. God kropsholdning

Det er vigtigt, at du hverken er underspændt eller overspændt. Både den overspændte og den underspændte holdning giver dårlige betingelser for din stemme, og begge kropsholdninger sender et dårligt.

Er du underspændt, signalerer du ligegyldighed, mens en overspændt holdning let får dig til at virke anspændt, nervøs og distanceret.

Den gode kropsholdning er, når de enkelte dele af skelettet hviler på hinanden, og man bruger mindst muligt muskelarbejde for at holde sig oprejst.

Ved at have en god kropsholdning, opnår du en kropslig parathed, hvor din krop er klar til at bevæge sig. Det signalerer energi og dynamik og det giver dig en bedre kropslig støtte at lægge bag dine ord.

2. Naturlig gestik

Gestik handler om, hvordan du bruger arme og hænder, når du taler. Hovedreglen er, at din gestik skal understøtte det, du siger. Sørg for, at du bruger dine hænder og arme på en rolig og fast måde og i et tempo, der passer til det, du siger. Og undgå så vidt muligt distraherende gestik, som at rette på håret, skubbe brillerne på plads, røre ved dit øre eller klikke med din kuglepen. Det flytter opmærksomhed fra det, du siger, til det, dine hænder foretager sig.

3. Nærværende mimik

Ligesom gestikken, skal mimikken være naturlig. Det vigtigste er øjenkontakt og smil. Sørg for at få øjenkontakt med intervieweren. Det er en god måde at sikre, at du virker nærværende. Samtidig fastholder det opmærksomhed. Og så giver øjenkontakten dig mulighed for at fornemme, om intervieweren er med dig, eller falder fra.

I langt de fleste sammenhænge er det også godt en gang imellem at sende et smil – om ikke andet, så inden du begynder at tale. På den måde virker du imødekommende.

4. Øvelse

Det tager tid at ændre på indgroede vaner. Derfor kræver det, at du arbejder regelmæssigt og ofte med dit kropssprog. Brug fx dit spejl om morgenen til at tjekke, at du har en god holdning. Bed en kollega eller en god ven lægge mærke til, om du har vaner, der kunne distrahere (fx at skubbe til brillerne eller rette på håret).

Du kan også se dine interview efterfølgende, hvis det er muligt. På den måde kan du se, hvad du gør godt, og hvad du måske skal arbejde videre med. Det er grænseoverskridende, men meget lærerigt!

SDU har faciliteterne til at kunne live-sende til den danske presse i høj kvalitet fra campus i Odense. Der er mulighed for at gennemføre interviews til tv og radio fra SDU i Odense, således at du kan interviewes af et medie, uden at du behøver at rejse fysisk til mediets studier.

Hvis du bliver spurgt om de tekniske forhold:

• Omstilling til tv-medier foregår via Live-Us.
• Omstilling til radiomedier foregår via Report it live-systemet.

For spørgsmål og booking af studiet til et forestående interview til tv eller radio, kontakt Karsten Prinds (kpr@journalism.sdu.dk / 6052 3430) eller Nis Boye Rasmussen (nras@journalism.sdu.dk / +6550 4626)