Gode råd 

• Før interviewet

  Skab overblik over historien

  Det bedste råd, når en journalist ringer og gerne vil interviewe dig, er at få skabt et overblik over rammerne.  Det betyder, at du gør klogt i at spørge ind til, hvilken vinkel der arbejdes med, i hvilken sammenhæng du kommer til at indgå, hvornår historien bringes osv.

  Bed om en interviewramme

  Særligt til optræden i radio eller tv, kan det være relevant at bede om at få tilsendt en interviewramme for interviewet. Det betyder, at journalisten sender et overblik over de overordnede emner, der vil blive spurgt ind til undervejs. De fleste journalister vil være tilbageholdende med at sende de specifikke spørgsmål, da det kan give nogle indstuderede svar og dermed et ringere resultat.

  Villigheden til at tilpasse vil variere fra journalist til journalist, ligesom den vil fra forsker til forsker. En god ide er altid fra start at lave en aftale om, hvordan det hele skal foregå og sammen finde nogle vilkår for, hvordan forløbet bliver så godt som muligt for begge parter.

  Lav en aftale om citater til gennemsyn

  En journalist har ikke pligt til at sende dine citater til gennemsyn, men det vil de næsten altid gerne, for de ønsker selvfølgelig også, at deres produkt er af høj kvalitet og uden fejl. Når du bliver interviewet, kan det være fagligt kompliceret stof, du videreformidler, og derfor kan det endda være, at du kan få tilsendt hele teksten, så du kan kvalificere det faglige grundlag.

  Journalisters forbehold for at ville udlevere citater ses ofte ved partskilder, fx politikere. Som forsker er du oftest ekspertkilde.

  Når du får en tekst tilsendt, er det vigtigt at have respekt for journalistens faglighed og produkt. Du kan kræve, at faktuelt forkerte oplysninger eller fejlciteringer bliver rettet, men selve ordlyden i teksten er journalistens valg, og det bør du ikke gøre indsigelser imod, så længe det ikke giver et misvisende indtryk for læseren. Ofte sker rettelser fra journalisten kun for at gøre teksten lettere at forstå.

  Hvis det ikke er et interview til den skrevne presse, men måske til radio eller tv, kan du som regel ikke få dine udtalelser til gennemsyn – måske i større produktioner med længere deadline, men naturligvis ikke hvis det er live.

• Under interviewet

  Hvilken rolle har du?

  Du har fuldstændig frihed til at ytre dig, som du ønsker, men det er klogt at understrege, om du udtaler dig som forsker/fagperson eller privatperson.

  Fx oplevede flere eksperter under COVID 19-pandemien  at blive mødt med kritik for deres udtalelser, der ellers var bygget på deres egen forskning eller generel evidens, måske fordi nogen fejlagtigt forvekslede de faglige argumenter med synsninger, eller måske pga. den hårde tone, der kan forekomme særligt på de sociale medier.

  Hold dig til fakta

  Hold dig til det faglige indhold af emnet. Spil så at sige på din hjemmebane, hold dig til dit fagområde og lad beslutningstagerne udtale sig om, hvordan evt. problemer skal løses. 

  Fx udtalte fagfolkene fra SSI sig under minkskandalen kun om, at der ud fra deres viden var en risiko mod folkesundheden ved at lade minkene leve – citaterne gik ikke på, hvordan regeringen burde agere.

  Formuler kernebudskaber

  Inden du udtaler dig, bør du tænke over, hvad det er, du gerne vil have frem i historien. Overvej gerne to-tre budskaber, som du mener, er de vigtigste at få med. Formulér dem i en række nøglesætninger, som du kan fokusere på og støtte dig til.

  Hold det simpelt 

  Hvis du har forsket i eller skal udtale dig om et kompliceret stofområde, kan det være en fordel at bruge forskellige billeder og analogier til at forklare dit budskab. Svære fagudtryk kan gøre det svært at forstå dine udtalelser og få dig til at fremstå elitær – og så risikerer du, at du ikke trænger igennem med din viden og dine budskaber.

  Tænk over dit kropssprog

  Hvis du skal interviewes til fjernsyn, er det en god ide at tænke over din kropsholdning. Undlad at stå med krydsede arme og se ud som om, du er under angreb eller ikke har lyst til at være der. Nyd, at der er interesse for dit ekspertfelt, og at du har muligheden for at formidle det bredt.

• Efter interviewet

  Hvis resultatet ikke er som aftalt

  Du kan rette indsigelser til en journalist eller et medie, hvis der bringes forkerte oplysninger, eller du citeres forkert i en artikel, et tv- eller radioindslag. Det kan også være, at det endelige resultat er for skarpvinklet, og der derfor mangler nogle nuancer.

  Som oftest kan det løses ved at tage kontakt til journalisten - måske har vedkommende misforstået det, du har sagt og retter det hurtigt til. I mere alvorlige tilfælde kan det blive nødvendigt at gå til mediets redaktør eller ledelse for at få rådet bod på sagen. Det kan ende med, at der tydeligt skal oplyses om fejlen, som selvfølgelig også rettes, og i helt slemme tilfælde kan artiklen blive trukket tilbage.

  Er der uenighed mellem dig og mediet, kan du henvende dig til pressenævnet, som behandler journalistisk arbejde og vurderer, om journalisten har handlet efter de presseetiske regler.

  I disse situationer bistår SDU Kommunikation gerne med vejledning.

• Kropssprog i medierne

  Kropssprog er en ordløs og nonverbal kommunikation og består af en sammensætning af kropsholdning, ansigtsudtryk, øjenbevægelser og gestikulation. Kropssproget fortolkes ofte ubevidst.

  Hvis din krop sender de rigtige signaler, kan du vække tillid og respekt og få seerne til at lytte. Men mange koncentrerer sig næsten udelukkende om den verbale kommunikation og glemmer, at kropssproget er en lige så vigtig del af et godt interview. Og er der uoverensstemmelse mellem det, du siger, og de signaler, din krop sender, så får du svært ved at være overbevisende.

  Kropssprog når du er på TV

  Psykologen Albert Mehrabian fandt i 1970’erne ud af, at kropssprog og den nonverbale kommunikation har væsentlig større betydning for, hvordan vi opfatter andre, end det talte ord:

  • Hvor meget betyder de ord, du siger? 7 pct.
  • Hvor meget betyder dit tonefald, stemmestyrke, talerytme? 38 pct.
  • Hvor meget betyder dit kropssprog (mimik, gestik)? 55 pct.

  Mehrabian undersøgte, hvordan mennesker fortolker følelser og holdninger i kommunikation - ikke hvordan al kommunikation fungerer generelt og særligt for forskningsformidling er det nok sat på spidsen med kun 7 pct. til de ord, du siger. 

  Men kropssprog er væsentlig for din kommunikation, for vi mennesker er eksperter i at aflæse og forstå hinandens kropssprog. Lige fra vi er helt små, har vi øvet os i at afkode de signaler, som andre mennesker sender - er de vrede, bange, kede af det, trætte, skuffede, eller noget helt sjette? Det er de færreste, der er bevidste om, hvad deres egen krop fortæller, men det er en stor fordel at kende de signaler, vi sender med kroppen, for at arbejde målrettet med dem. 

  Fire skridt mod et godt kropssprog

  1. God kropsholdning

  Det er vigtigt, at du hverken er underspændt eller overspændt. Både den overspændte og den underspændte holdning giver dårlige betingelser for din stemme, og begge kropsholdninger sender et dårligt signal.

  Er du underspændt, signalerer du ligegyldighed, mens en overspændt holdning let får dig til at virke anspændt, nervøs og distanceret.

  Den gode kropsholdning er, når de enkelte dele af skelettet hviler på hinanden, og man bruger mindst muligt muskelarbejde for at holde sig oprejst.

  Ved at have en god kropsholdning, opnår du en parathed, hvor din krop er klar til at bevæge sig. Det signalerer energi og dynamik og giver dig en bedre kropslig støtte at lægge bag dine ord.

  2. Naturlig gestik

  Gestik handler om, hvordan du bruger arme og hænder, når du taler. Hovedreglen er, at din gestik skal understøtte det, du siger.

  Sørg for, at du bruger dine hænder og arme på en rolig og fast måde og i et tempo, der passer til det, du siger. Undgå så vidt muligt distraherende gestik, som at rette på håret, skubbe brillerne på plads, røre ved dit øre eller klikke med din kuglepen. Det flytter opmærksomhed fra det, du siger, til det, dine hænder foretager sig.

  3. Nærværende mimik

  Ligesom gestikken, skal mimikken være naturlig. Det vigtigste er øjenkontakt og smil.

  Sørg for at få øjenkontakt med intervieweren, det er en god måde at sikre, at du virker nærværende. Samtidig fastholder det opmærksomhed. Og så giver øjenkontakten dig mulighed for at fornemme, om intervieweren er med dig eller falder fra.

  I langt de fleste sammenhænge er det også godt en gang imellem at sende et smil – om ikke andet så inden du begynder at tale. Det får dig til at virke imødekommende.

  4. Øvelse

  Det tager tid at ændre på gamle vaner, så hvis du ønsker at ændre dit kropssprog skal du arbejde regelmæssigt og ofte med det. Brug fx dit spejl om morgenen til at tjekke, at du har en god holdning. Bed en kollega eller en god ven lægge mærke til, om du har vaner, der kan distrahere (fx at skubbe til brillerne eller rette på håret).

  Du kan også se dine interview efterfølgende, hvis det er muligt. På den måde kan du se, hvad du gør godt, og hvad du måske skal arbejde videre med. Det kan være grænseoverskridende, men meget lærerigt.

• Hvis du har en historie, du gerne vil sælge til medierne

  Hvis du har ny viden eller nye resultater fra din forskning, kan du selv kontakte et medie og foreslå dem at bringe en historie om dit stofområde og nye resultater.

  Her er det vigtigt at være forberedt, så du hjælper journalisten med at se historien for sig.

  Overvejelser inden du kontakter et medie

  Hvilket medie er det rette til historien? Er den særligt relevant for en bestemt målgruppe (fx unge mennesker, skolelærere, jyder etc.) og er der nogle medier, der bedst rammer den målgruppe? Hvis det er en meget teknisk kompliceret historie, passer den måske bedst til et fagblad?

  Vær helt skarp på, hvad det nye og spændende i din historie er – og ikke mindst, hvilken gavn din nye forskning kan gøre i samfundet. Formuler det gerne i én sætning.

  Har du en case i form af en ’rigtig’ person, der kan og vil stille op til interview og sætte et perspektiv og menneskeligt ansigt på historien? Hvis der ikke er en case, er det ofte her, historien falder til jorden fra pressens synspunkt. Hav gerne en løsning i tankerne.

  Der kan være mange informationer i din historie, som kræver lidt nærlæsning hos en journalist, som ikke er så velbevandret i stoffet som dig. Hav derfor gerne en lille tekst klar, som du kan tilbyde at sende til journalisten efter jeres samtale. I teksten skal der stå lidt mere om de nye resultater og fremgå kontaktinformationer til relevante parter.

  Få hjælp og rådgivning

  For at forberede dig bedst muligt på at ’pitche’ din historie til pressen kan du få rådgivning  og hjælp til hos fakultetets kommunikationsafdeling eller kontakte SDU Kommunikation på presse@sdu.dk.