Ifølge SDU's regnskabsinstruks skal minimum to personer gennemgå et bilag inden, der kan foretages en udbetaling.
I henhold til afsnit 2.2.3.1 i regnskabsinstruksen skal blandt andet følgende kontrolleres i forbindelse med behandlingen af bilag:
- At bilaget vedrører og er udstedt til SDU
- At SDU's retningslinjer er overholdt
- At forholdet mellem beløb, nytteværdi og omkostning er tilfredsstillende
- At den fakturerede ydelse eller vare er leveret, og at kvalitet og antal er kontrolleret
- At varen eller ydelsen svarer til det aftalte
- At bogføringen er korrekt periodiseret
- At der er sket korrekt kontering i henhold til SDU's kontoplan
- At repræsentations-, gave- og rejsebilag er påført oplysninger om formål, tidspunkt og deltagerkreds.
- At bilag vedrørende rejser til udlandet er vedhæftet oplysninger om programmet for turen
Ovenstående medfører, at der i rejse- og udlægsafregningssystemet zExpense ligger opgaver hos henholdsvis den decentrale enhed og i Rejsekontoret.
Godkenderen i zExpense skal kunne svare "JA" på alle nedenstående spørgsmål, inden han/hun trykker på "Godkend", hvorefter afregningen sendes til sendes til afsluttende behandling i Rejsekontoret.
Afregningsheader (sort felt):
- Er afregningen fra en person, som du skal godkende afregninger fra?
- Er "Beskrivelse"/"Description" udfyldt tilstrækkeligt?
- Er destinationen udfyldt tilstrækkeligt?
- Er dimensioner udfyldt korrekt?
- I mange andre tilfælde kalder vi det for kontostreng på SDU.
- Er der vedhæftet den nødvendige overordnede dokumentation for rejsen/udlægget?
- Dette er især relevant forbindelse med rejser til udlandet, hvor SDU stiller krav om vedhæftning af program (eller invitation, hvis program ikke er tilgængeligt).
- Der kan også være tale om dispensationer fra fx beløbsgrænser.
Udgiftsposter (blåt felt):
- Har de registrerede udgiftsposter relevans for SDU?
- Er de registrerede udgiftsposter i overensstemmelse med SDU's regler i bl.a. rejsecirkulæret og repræsentationscirkulæret?
- Er der anvendt den korrekte udgiftskategori?
- Er der vedhæftet den nødvendige dokumentation for udgifterne?
- Er den vedhæftede dokumentation læsbar?
- Er der vedhæftet en godkendelse fra SDU's it-chef eller support-chef (pt. Bue Raun Andersen og Claus Trap Christensen) ved køb af følgende it-hardware: Pc, tablet, smartphone og printer?
- Indkøb af it-hardware skal ske gennem SDU IT. Det forekommer dog, at udstyr ejet af SDU bliver stjålet eller på anden måde forsvinder undervejs på en tjenesterejse. Indkøb af erstatningsudstyr kan i særlige tilfælde refunderes gennem zExpense.
Kørsel (grønt felt):
- Har den registrerede kørsel relevant for SDU?
- Er det den faktiske kørsel, der er registreret?
- Hvis man fx starter en køretur for SDU på bopælen og kører direkte til et andet sted end hovedarbejdspladsen, så er det ikke tilladt at notere hovedarbejdpladsen som startsted.
- Er der reduceret for sparede private kilometer?
- Dette er relevant, hvis køreturen starter eller slutter på bopælen.
- Er der ved kørsel til udlandet sket opdeling af kørslen på kørsel i Danmark og i udlandet?
Diæter (orange felt) - På SDU bruger vi som oftest begrebet time- og dagpenge:
- Er den registrerede periode relevant for SDU?
- Er der reduceret for det korrekte antal måltider?
- Er antallet af nætter oplyst under "Logigodtgørelse" i overensstemmelse med SDU's regler?
Kommentarer (rødt felt):
- Er der indsat de nødvendige kommentarer?
Andet:
- Klik på ikonet med pdf øverst til højre i zExpense. Ser afregningen samlet set fornuftig ud?
- Virker det samlede udgiftsbeløb for rejsen sandsynligt?
Den primære opgave for Rejsekontoret i zExpense er at sikre, at SDU's regler for afholdelse af udgifter bliver overholdt.
Derudover vil medarbejderne i Rejsekontoret have fokus på følgende forhold, når de foretager den endelige gennemgang af afregningen:
Afregningsheader (sort felt):
- Er anledning, destination og beskrivelse udfyldt tilstrækkeligt?
- Er der vedhæftet den nødvendige overordnede dokumentation for rejsen/udlægget, heriblandt program hvis det er en rejse til udlandet?
Udgiftsposter (blåt felt):
- Er de indberettede udgiftsposter i overensstemmelse med SDU's regler for afholdelse af udgifter?
- Er der anvendt den korrekte udgiftskategori?
- Er der vedhæftet den nødvendige dokumentation for udgifterne?
- Er den vedhæftede dokumentation læsbar?
- Er der anvendt en korrekt valuta?
- Hvis der er købt flybillet hos andre end CWT, foreligger der så en dispensation fra det relevante direktionsmedlem, en udførlig begrundelse fra den rejsende og dokumentation?
- Ligger hoteludgiften inden for hoteldispositionsbeløbet?
- Hvis hoteldispositionsbeløbet er overskredet, er der så angivet en forklaring og foreligger der en godkendelse fra nærmeste leder?
- Hvis der rejses efter princippet om dokumenterede udgifter til forplejning, er det så tale om rimelige merudgifter til forplejning?
- Hvis der er tale om en større udgift til taxa, foreligger der så en forklaring på dette?
- Foreligger der en godkendelse fra SDU's it-chef eller support-chef (pt. Bue Raun Andersen og Claus Trap Christensen), hvis der er tale om køb af følgende it-hardware: Pc, tablet, smartphone og printer?
Kørsel (grønt felt):
- Er den indberettede kørsel i overensstemmelse med SDU's regler for kørsel i egen bil?
- Er der reduceret for sparede private kilometer?
Diæter (orange felt):
- Er de indberettede rejseperioder relevante for SDU?
- Er der reduceret for det korrekte antal måltider?
- Er antallet af nætter oplyst under "Logigodtgørelse" i overensstemmelse med SDU's regler?
Kommentarer (rødt felt):
- Er der indsat de nødvendige kommentarer?
Afregninger i zExpense med udgifter under 700 kr.
Rejsekontoret har siden januar 2022 ikke kontrolleret alle afregninger i zExpense med samlede udgifter under 700 kr. Økonomiservice foretager i stedet en efterfølgende stikprøvebaseret kontrol med baggrund i en vurdering af risikoen for fejl i afregningerne.
Ændret sidst: 19-05-2025
Ansvarlig afdeling: Økonomiservice - Regnskab
Ansvarlig medarbejder: Jens V. Kierkegaard