Teknisk Service har det overordnede ansvar for fordeling af undervisningslokaler til forårs- og efterårssemestre. Alle skemalæggere skal følge nedenstående retningslinjer i forbindelse med deres bestilling af undervisningslokaler på Campusvej for at sikre den bedst mulige udnyttelse af lokalerne.
Bemærk at skemalagt undervisning i semestrene går forud for andre aktiviteter, og kun Rektor kan aflyse skemalagt undervisning til fordel for anden aktivitet.
Retningslinjer
Der rådes over følgende lokaletyper:
- Grupperum til 8-12 personer.
- Enkelt modul til 25-34 personer.
- Dobbelt modul til 40-64 personer.
- Auditorium til 70-100 personer.
- Store auditorier til 120-450 personer
Af sikkerhedsmæssige årsager skal Teknisk Services anvisninger altid følges ift. personantal.
Undervisningen placeres jævnt fordelt i tidsrummet kl. 08.00 – 18.00 alle hverdage.
Teknisk Service afholder møde med fakulteterne inden den egentlige lokaleplanlægning, hvor store auditorier fordeles (henholdsvis februar/september).
Der rådes over følgende store auditorier:
- U1 (213 personer)
- U110 (218 personer)
- U140 (150 personer)
- U150 (136 personer)
- U170 (120 personer)
- U177 (120 personer)
- U45 (450 personer)
- U48A (150 personer)
- U55 (455 personer)
- U23 (126 personer)
- U260 (160 personer)
- U300 (189 personer)
- U301 (228 personer)
Teknisk Service beder skemalæggere fremsende deres timebehov til det kommende semester (fremsendes marts/oktober). Timeindberetning sendes til 8888@sdu.dk.
På baggrund af de indberettede timer beregnes den totale udnyttelsesgrad for de fire lokaletyper (50 timer ugentlig pr. lokale = 100 % udnyttelse). Lokalerne fordeles på baggrund af de beregnede udnyttelsesgrader.
Følgende bindinger kan accepteres i forbindelse med timeindberetning:
- Holdets størrelse.
- Sammenhængen mellem forelæsning og øvelseshold, både tidsmæssigt og antalsmæssigt.
- Samlæsning både indenfor samme fakultet og på tværs mellem fakulteter.
- Modullængde (forskel i semesterstruktur/masteruddannelse),
Teknisk Service fremsender oversigt til skemalæggere over tildelte lokaler. Skemalæggere skal på baggrund af tildelingen selv registrere i lokalebookingsystemet TimeEdit.
Frister for forårssemester:
- Teknisk Service sender timeindberetning senest 1/6
- Skemalæggere skal melde tilbage medio august
- Teknisk Service vender tilbage med tildelte lokaler 1 uger efter
- Skemalæggere skal være færdig med indtastning senest 15. december (falder dagen i en weekend, er fristen første hverdag efter)
- En uge efter åbnes for alle
Frister for efterårssemester:
- Teknisk Service sender timeindberetning senest 1/12
- Skemalæggere skal melde tilbage medio januar
- Teknisk Service vender tilbage med tildelte lokaler 1 uger efter
- Skemalæggere skal være færdig med indtastning senest 15. juni (falder dagen i en weekend, er fristen første hverdag efter)
- En uge efter åbnes for alle
Følgende skal fremgå af registreringen:
- Datoer (fra og til inkl.)
- Tidspunkt.
- Aktivitet.
- Omkostningssted.
- Fag.
- STADS kode.
- Antal studerende.
Vær særligt opmærksom på følgende dage i undervisningsplanlægningen:
- Årsfest: På grund af forberedelser til universitetets årsfest er al undervisning aflyst på årsfestdagen (sidste fredag i oktober).
- Studiestart: Planlægges rusaktiviteter i selve undervisningsperioden skal der tages højde for denne aktivitet i forbindelse med skemalægning. Teknisk Service skal gøre opmærksom på at der er yderst begrænset mulighed for at placere denne aktivitet i semesteret medmindre dette på forhånd er planlagt i forbindelse med skemalægningen.
- Brobygning/Studiepraktik: Hvert år i uge 43 afholdes Brobygning/Studiepraktikforløb. Denne aktivitet bør alle skemalæggere tage højde for i deres planlægning, da det ikke kan forventes at der kan skaffes lokaler til denne aktivitet.
- Institutdysten/De Studerendes Dag: Hvert år afholdes De Studerendes Dag. Dagen er UNDERVISNINGSFRI fra kl. 10.00 og denne aktivitet bør alle skemalæggere tage højde for i deres planlægning.