Skip to main content
DA / EN

Presse

Ekspertlister

SDU udarbejder ekspertlister med forskere i forbindelse med større samfundsdebatter, valg og internationale begivenheder. Listerne er en ekstra service til medier og journalister og en mulighed for at fremhæve vores dygtige forskere. 

Principper for SDU's ekspertlister

Faglighed

For at optræde på en ekspertliste om et givent område skal forskeren have forskningsbaseret viden inden for det givne emne og skal kunne perspektivere og udtale sig bredt om stofområdet.

Diversitet

For at fremme diversitet og bred repræsentation ift. kønsfordeling, nationalitet, junior- og seniorforskere m.m. skal alle potentielle eksperter i et givent fagmiljø afdækkes og informeres om muligheden for at stå på en given ekspertliste.

Se SDU's aktuelle ekspertlister

Sådan kommer du på en ekspertliste

Når der oprettes nye ekspertlister, kontakter kommunikationsmedarbejdere på fakulteterne de relevante institutter og centre for at finde forskere med viden på området.

Hvis du mener, at du selv eller en kollega bør stå på en eksisterende liste, er du velkommen til at kontakte:

  • din kommunikationsenhed på fakultetet, eller
  • SDU Kommunikation.

Det er frivilligt, om man som forsker ønsker at optræde på en ekspertliste.

Har du en idé til en ny ekspertliste?

Har du et forslag til et nyt emne, kan du kontakte din kommunikationsenhed eller SDU Kommunikation. Forslaget bliver drøftet på det ugentlige møde for SDU’s presseansvarlige, hvor vi vurderer emnets aktualitet og tværfaglige potentiale.


Kodeks for formidling

Al din forskningsformidling bør tage afsæt i de syv principper for god forskningskommunikation:

  1. Du skal være korrekt 
  2. Du skal være relevant 
  3. Du skal fortælle om usikkerhederne 
  4. Du skal fortælle om forskningens videnskabelige status
  5. Du skal fortælle, hvem der er ophav til forskningen
  6. Du skal gøre perspektivet helt klart
  7. Du skal tage højde for interessekonflikter

Udarbejdet af Danske Universiteter.

Spørgsmål om presse og formidling?

Kontakt den presseansvarlige på dit fakultet, eller skriv til Presse og Formidling i SDU Kommunikation, hvis du har brug for sparring om ekstern formidling eller presse.