Lej en SDU-bil
SDU Fælles Bilflåde giver medarbejdere mulighed for nemt og gratis at booke biler til tjenstlig kørsel.
Denne sider guider dig igennem processen for lån af en SDU-bil.
Før du kører
Vigtigt at vide, før du booker
Bilflåden er kun til tjenstlig kørsel - ikke kørsel mellem hjem og arbejde.
Book altid bilen først - din booking er også bilens lovpligtige kørebog.
Tag kun en nøgle, hvis du har en gyldig booking i Mileage Book.
Når du bruger bilen, accepterer du retningslinjerne.
Den fælles bilflåde gør det nemt for medarbejdere at komme rundt i arbejdstiden og bidrager samtidig til at reducere SDU's CO₂-udledning.
Hvem må køre?
Du må benytte en bil fra SDU Fælles Bilflåde, hvis du:
- er ansat på SDU
- har et gyldigt kørekort
- skal udføre arbejdsopgaver for SDU.
Bilflåden består af personbiler og minibusser. Der er både el-, benzin- og dieselbiler, men benzin- og dieselbiler udfases løbende og erstattes af elbiler.
Du kan booke biler i:
- Odense
- Esbjerg
- Kolding
- Sønderborg
- Slagelse
- Vejle
Bilerne må kun bruges til tjenstlige formål
Du må kun bruge bilerne i forbindelse med dit arbejde på SDU.
Du må blandt andet ikke:
- køre private ærinder
- køre mellem hjem og arbejde
- transportere familie, venner eller andre uden tjenstlig relation til SDU
- bruge bilen til taxakørsel eller anden transport mod betaling
- bruge bilen i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed.
Det er desuden ikke tilladt at ryge eller anvende e-cigaretter i bilerne eller at føre bilen under påvirkning af alkohol eller euforiserende stoffer.
Manglende overholdelse af retningslinjerne kan medføre et erstatningsansvar.
Alle biler bookes i Mileage Book via appen Mileage Book Fleet eller via web.
Din booking er også din kørebog.
Når du booker en bil, fungerer bookingen samtidig som den lovpligtige kørebog.
Det betyder, at du skal:
- udfylde formålet med kørslen
- sikre, at oplysningerne i bookingen er korrekte
- være den person, der kører bilen.
Kun den person, der står på bookingen, må være fører af bilen.
Hvis du booker for en kollega
Skal du booke en bil på vegne af en kollega, skal du først have adgang til det. Kontakt Teknisk Service på 8888@sdu.dk.
Hvis der ikke er en ledig bil
Kan du ikke finde en ledig bil, kan Teknisk Service i nogle tilfælde hjælpe.
Kontakt 8888@sdu.dk eller 65 50 88 88 senest dagen før, du skal bruge bilen.
Inden du kører, er der nogle få ting, du skal være opmærksom på.
Hent først nøglen ved bookingens start
Vent med at hente bilnøglen, til din booking begynder. På den måde er bilen tilgængelig for den bruger, der har booket før dig.
Herunder kan du se, hvor du kan hente nøgler i de forskellige byer.
Husk, at du skal bruge dit medarbejderkort for at kunne hente nøglen.
Find bilen
I Odense holder bilerne på P8 Vest og P1 Øst.
Bilens præcise placering fremgår af navnet på bilen i Mileage Book.
På de øvrige campusser holder bilerne på de lokale parkeringspladser. Kan du ikke finde bilen, kan Teknisk Service hjælpe.
Læs Quick Guiden
I alle biler ligger en Quick Guide, som skal læses, inden du kører.
Quick Guiden indeholder blandt andet:
- PIN-kode til brændstofkort
- information om ladebrik
- vejhjælp
- biltype
- oplysninger om anhængervægt.
Hvis Quick Guiden mangler, skal du kontakte Teknisk Service, før du påbegynder kørslen.
Det er gratis at låne en bil
Når du bruger SDU Fælles Bilflåde, betaler du ikke for selve bilen.
Bilflåden dækker:
- brændstof, når bilens brændstofkort anvendes
- opladning, når bilens ladebrik anvendes
- Pay by Plate på Storebæltsbroen og Øresundsbroen.
Bilflåden dækker ikke:
- parkering
- færger
- udenlandske vejafgifter
- øvrige lokale transportudgifter.
Disse udgifter afholdes lokalt.
Kørsel i udlandet
Du må kun anvende bilen i EU- og EØS-lande, hvor SDU's selvforsikring dækker.
Det er ikke tilladt at køre i:
- Andorra
- Færøerne
- Gibraltar
- Grønland
- Kroatien
- Monaco
- San Marino
- Schweiz
- Storbritannien.
GPS og kørebog
Alle biler er udstyret med GPS.
Oplysningerne bruges til:
- den lovpligtige kørebog
- drift og vedligeholdelse af bilerne
- planlægning og optimering af den fælles bilflåde.
Under kørsel
Husk under kørsel
Brug altid bilens ladebrik eller brændstofkort - ellers dækkes udgiften ikke.
Ved uheld eller problemer skal du følge bilens Quick Guide, der ligger i handskerummet og kontakte Teknisk Service.
Parkering, færger og udenlandske vejafgifter betales lokalt.
Elbiler
Alle elbiler er udstyret med en ladebrik, som skal bruges ved opladning.
Vær opmærksom på, at:
- SDU har en ladeaftale med Clever. Lader du hos en anden udbyder, dækkes udgiften ikke.
- Ladebrikken er knyttet til den enkelte bil og må ikke bruges til andre biler.
Benzin- og dieselbiler
Alle benzin- og dieselbiler har to brændstofkort – ét for hver af SDU's aftaleudbydere.
Når du tanker:
- brug et af bilens brændstofkort
- benyt PIN-koden fra bilens Quick Guide
- du behøver ikke gemme eller indsende kvitteringen.
Vær opmærksom på, om bilen kører på benzin eller diesel, inden du tanker.
Broafgifter
Alle biler er tilmeldt Pay by Plate via Brobizz.
Du kan derfor benytte:
- Storebæltsbroen
- Øresundsbroen
Nummerpladen registreres automatisk, så der findes ikke en fysisk Brobizz i bilen.
Pay by Plate kan ikke bruges på færger.
Parkering
Hvis du kører til SDU i Odense, anbefaler vi, at du parkerer på P8 via Fioniavej. Her er der reserverede pladser til SDU Fælles Bilflåde, og elbiler kan oplades.
Kørsel i udlandet
Alle biler har et grønt miljømærke til Tyskland.
Skal du køre i andre lande, er du selv ansvarlig for at anskaffe eventuelle vignetter eller miljømærker.
Udgifter, der ikke dækkes
Den fælles bilflåde dækker ikke udgifter til:
- parkering
- færger
- udenlandske vejafgifter
- øvrige lokale transportudgifter.
Disse udgifter afholdes af den lokale enhed.
Hvis bilen bryder sammen, eller du er involveret i et uheld, finder du kontaktoplysninger til vejhjælp i bilens Quick Guide, som ligger i handskerummet.
Sådan gør du:
- Kontakt den vejhjælp, der er angivet i Quick Guiden.
- Kontakt derefter Teknisk Service på 65 50 88 88, og oplys:
- bilens registreringsnummer
- hvad der er sket.
Er du i tvivl om, hvordan du håndterer situationen, kan du altid kontakte Teknisk Service.
Efter kørsel
Husk inden du afleverer bilen
Aflever bilen ryddelig og returnér nøglen det rigtige sted.
Elbiler skal sættes til opladning, og benzin- og dieselbiler skal afleveres optankede.
Kontrollér, at din booking og kørebog er korrekt, inden du afslutter.
Bilen skal afleveres klar til den næste bruger.
Elbiler
Når du afleverer en elbil, skal du:
- sætte bilen til opladning på den ladeplads, bilen hører til
- bruge bilens ladebrik
- så vidt muligt aflevere bilen med mindst 60 % batteri.
Brug ikke Supercharger ved aflevering
Når bilen afleveres, må den ikke efterlades på en Supercharger.
Superchargere er beregnet til kortvarig hurtigopladning. Sæt i stedet bilen til opladning ved en almindelig ladestander i området, hvor bilen hører til.
Benzin- og dieselbiler
Benzin- og dieselbiler skal afleveres optankede.
Når du er færdig med bilen, skal den afleveres på den plads, den hører til, og nøglen skal afleveres det rigtige sted.
Aflever bilen
Inden du forlader bilen, skal du:
- tømme bilen for affald og personlige ejendele
- sikre, at bilen er klar til den næste bruger
- kontrollere, at bilen er låst.
Aflever nøglen
Odense
Du kan aflevere nøglen hos Logistik:
Mandag–torsdag: kl. 07.00–15.30
Fredag: kl. 07.00–14.30
Uden for Logistiks åbningstid afleveres nøglen i nøgleindkastet ved varegården til højre for porten.
Sådan bruger du nøgleskabet
- Åbn skabet
- Hold dit SDU-medarbejderkort foran håndtaget.
- Vent til håndtaget blinker grønt.
- Drej håndtaget mod højre.
- Lås skabet
- Luk lågen.
- Hold medarbejderkortet på håndtaget.
- Når håndtaget blinker grønt, drejes håndtaget mod venstre.
De øvrige campusser
Esbjerg: Aflever nøglen i nøgleboksen ved pedellernes kontor (lokale 81001).
Kolding: Aflever nøglen i nøgleboksen ved pedellernes kontor (lokale 11.16).
Sønderborg: Aflever nøglen samme sted, som du hentede den.
Slagelse: Aflever nøglen efter den lokale procedure.
Din booking fungerer som den lovpligtige kørebog. Derfor er det vigtigt, at oplysningerne er korrekte, når kørslen er afsluttet.
Kontrollér, at:
- formålet med kørslen er korrekt
- bookingen er registreret på den person, der har ført bilen.
Har du behov for at rette din booking, kan du gøre det i Mileage Book.
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte Teknisk Service, hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål til SDU Fælles Bilflåde.
Ofte stillede spørgsmål
Herunder kan du se, hvor du kan hente nøgler i de forskellige byer.
Det er vigtigt, at nøglen først afhentes ved bookingens starttidspunkt, så bilerne forbliver tilgængelig for andre brugere. Nøglerne skal også afleveres efter endt kørsel.
Husk, at du skal bruge dit medarbejderkort for at kunne hente nøglen.
Odense
I Odense er bilerne fordelt på P8 og P1-Øst. Du kan finde placeringen på SDU Maps.
Når du booker en bil via Mileage Book, vil bilens præcise placering fremgå af bilens navn.
Vær opmærksom på, at der både findes P8 og PV8. Bilerne holder på P8.
Byerne
Bilerne holder på parkeringspladsen, de har endnu ikke en dedikeret plads, kontakt 8888@sdu.dk hvis du skal have hjælp til at finde en bil.
Hvis du skal booke på vegne af en anden, skal du skrive til 8888@sdu.dk og bede om tilladelse til at booke for andre.
Du kan som udgangspunkt ikke booke flere biler til samme person i samme tidsrum. Du skal derfor vide, hvem der skal køre bilen, før du booker.
Nej.
Bilerne i SDU's Fælles Bilflåde er udelukkende til tjenestelige formål. Du må derfor ikke bruge bilen til at køre til og fra din hjemmeadresse.