SDU Fælles Bilflåde
9 nye elbiler i Odense klar til booking i Mileage Book
Vi kan nu glæde os over, at 9 nye elbiler er klar til brug – og de kan allerede bookes i Mileage Book. Bilerne står på P8, hvor de er opladet og klar til at komme ud at køre.
Status på ladestandere
Planen var at starte op med elbiler på både P8 og P1. Vi har dog mødt udfordringer med at få VoresELnet til at tilslutte strøm til standerne på P1. Da tidshorisonten stadig er uklar, har vi valgt at samle alle elbiler på P8, så vi kan komme i gang uden yderligere forsinkelser. Det vigtigste for os er, at I kan tage elbilerne i brug nu.
Nøgler hentes i Logistik
Vi havde håbet på en nøglefri løsning fra start. Testperioden med de nye ID.4-modeller har vist, at teknikken ikke fungerer stabilt nok endnu. Derfor hentes nøglerne midlertidigt i Logistik. Vi arbejder allerede på en smartere og mere brugervenlig løsning til nøglehåndtering.
Flere elbiler på vej
For jer der synes, at turen til P8 er lidt lang, er der gode nyheder: Et nyt udbud på flere elbiler er i gang, og vi forventer at kunne tilbyde elbiler på P1 ved udgangen af 2026. Det betyder endnu bedre tilgængelighed og flere grønne kilometer for os alle.