Skip to main content
DA / EN

Medarbejderportal

for ansatte på Institut for Statskundskab

Arbejdsmiljøudvalg

Arbejdsmiljøspørgsmål på institutniveau håndteres og løses af ledere og medarbejdere i samarbejde og med bistand fra arbejdsmiljøgruppen. Instituttets arbejdsmiljøgruppe består af institutlederen og en blandt medarbejderne valgt arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsmiljøgruppens opgaver er blandt andet at

  • deltage i planlægning af arbejdsmiljøarbejdet;
  • deltage i kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøforhold;
  • kontrollere, at arbejdsmiljøforholdene er forsvarlige;
  • deltage i undersøgelse og anmeldelse af arbejdsskader samt tilløb hertil;
  • påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer eget og andres arbejdsmiljø;
  • virke som kontaktled mellem medarbejdere og arbejdsmiljøorganisationen;
  • varetage lokale arbejdsmiljøhensyn af betydning for de studerendes fysiske og psykiske studiemiljø.

Det er Hovedarbejdsmiljøudvalget, bestående af 4 arbejdsmiljørepræsentanter, 4 ledelsesrepræsentanter og rektor som formand samt 2 studenterobservatører, der understøtter SDU’s centrale arbejdsmiljøarbejde. Fakultetsarbejdsmiljøudvalgene, bestående af dekanen som formand, 1 arbejdsmiljørepræsentant og 1 ledelsesrepræsentant, understøtter Hovedarbejdsmiljøudvalgets centrale indsats. Der gennemføres valg til arbejdsmiljøorganisationen hvert 3. år. Valgperioden er 2018-2020, 2021-2023 osv.

Yderligere information om arbejdsmiljøorganisationen på SDU.

Medlemmer af arbejdsmiljøgruppen
Signe Pihl-Thingvad, institutleder
Bess Egede Rogers, AC-fuldmægtig og arbejdsmiljørepræsentant i Odense
Martin Klatt, lektor og arbejdsmiljørepræsentant i Sønderborg

Relaterede sider

Sidst opdateret: 17.06.2022