Faldende fertilitet er et kæmpe problem for Danmark

Fertilitet er for alvor kommet på dagsordenen i offentligheden efter Mette Frederiksens nytårstale og aktuelle tv- og artikelserier.

I dagens Danmark kommer hvert ottende barn til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, og det er en del af et stort samfundsproblem, som vi først nu for alvor er ved at få øjnene op for.

Men hvorfor får vi færre og færre børn?

Det korte svar fra Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og biodemografi, er, at det ved vi ikke.

- Vi kender til en række faktorer der har betydning, men vi ved ikke, hvor meget de enkelte faktorer betyder.

Men der er også et længere og mere nuanceret svar.

- Det er først nu, vi i samfundet for alvor begynder at få øjnene op for, at de få fødte børn er et betydeligt samfundsmæssigt problem. Og problemet skal ses i sammenhæng med, at vi samtidigt lever længere og længere.

Faldende børnetal og flere ældre

På verdensplan fødes der langt færre børn end for blot få år siden. I 1970 fik en kvinde i gennemsnit 5 børn.

I dag får hun 2,3, og tallet er kraftigt faldende. Tallet er i Danmark helt nede på 1,5 børn per. kvinde og i et land som Italien fødes der nu kun 1,2 barn per kvinde.

Det magiske tal er 2,1. For det er antallet af børn per kvinde, som skal fødes for at fastholde befolkningens størrelse.

- Vi skal erstatte vores forældre. Det er de 2 børn. Og så regner vi med 0,1 ekstra fordi der er nogle der dør, før de bliver voksne, forklarer Rune Lindahl-Jacobsen.

Samtidig lever vi længere og længere. For hvert år vi lever, får vi 3 måneder eller 6 timer hvert døgn ekstra at leve i, hvis udviklingen i forventet levetid fortsætter, som den har gjort de sidste 150 år.

Selvom vi ved, at vi bliver mindre syge ved en given alder, så stiger antallet af syge drastisk. Det sker, fordi risikoen for at blive syg stiger med alderen. Det betyder dels, at der bliver flere ældre, og samtidig at det vil udgøre en øget omkostning for sundhedsvæsnet og samfundet som helhed.

- Det er grunden til, at vi har brug for hænder til skabe værdier i samfundet, og det kræver en bæredygtig fertilitet.

Unge skal forsørge ældre

Efter 2050 vil arbejdsstyrken (15-69-årige) med den nuværende fertilitet begynde at falde. Og det er et problem.

For den enkelte, fordi han eller hun måske ikke kan få de børn, de gerne vil. For samfundet fordi der ikke vil være hænder nok til at holde samfundet kørende og forsørge de ældre, som der de næste mange år bliver flere af.

- De nationale prognoser for fertiliteten har en årrække været for optimistiske, og der er født betydeligt færre børn end spået. Vi er derfor i dialog med dem, som laver prognoserne, og de har da også allerede nedjusteret deres forventninger til den kommenende fertilitet. Netop det er ret vigtigt, understreger han.

De 7000 for mange børn, der siden 2017 er blevet spået født, men som aldrig kom, betyder behov for færre institutionspladser, færre pædagoger, færre skolelærere og færre uddannelsespladser.

Det betyder også, at der vil være færre hænder i arbejdsstyrken.

Hvis udviklingen fortsætter, som prognoserne tyder på, vil der opstå en situation, hvor der vil være for få, der bidrager med indtægter til samfundet i forhold til dem, der koster samfundet penge (se figur).

- Import af unge mennesker fra andre lande er naturligvis en løsning, men på en eller anden måde virker det uetisk at fjerne arbejdskraften, når man ved at fertiliteten også er dalende i mellem-indkomstlande, såsom Kina, hvor der fødes 1,28 barn per kvinde og Indien, hvor der fødes 2,0 barn per kvinde, ligesom i lavindkomst-landene.

Forklaringer på faldende børnetal

Der er en mange sociokulturelle faktorer, som vi ved, kan have indflydelse på vores fertilitet.

Uddannelse bliver især nævnt som en faktor, der har haft betydning, da højere uddannelsesniveau af kvinder i et land betyder en lavere fertilitet.
På individ-niveau er det ikke nødvendigvis sådan. I Danmark er det i dag de højtuddannede kvinder, der får flest børn.

- Der er selvfølgelig også en række andre sociale, økonomiske og kulturelle faktorer, som har indflydelse og som kan påvirke kvinders adfærd, for eksempel kan den enkelte kvinde styre sin fertilitet ved brug af prævention og provokeret abort.

De fleste sociologer og demografer mener, ifølge Rune Lindhardt-Jacobsen, at det er de sociokulturelle og økonomiske faktorer, der forklarer fertilitetsnedgangen, og at evnen til at få børn (fekunditeten) er konstant.

Men samtidigt ved vi, at hvert sjette par i verden har svært ved at få børn, hvilket er dokumenteret i en WHO-rapport fra 2023.

- Vi ved også, at udviklingen i en række biologiske markører for vores evnen til at få børn viser, at vores reproduktion er forværret. Vores evne til at få børn og dermed vores reproduktive sundhed er altså faldet over tid.

Netop dette opsummerede Rune Lindhardt-Jacobsen og forskerkolleger i en artikel i Nature Reviews Endocrinology.

Faldende sædkvalitet

Sædkvaliteten hos mænd er faldende, det har vi set længe i højindkomstlande. Mænd er simpelthen blevet dårligere til at få børn.

En god indikator for dette er en undersøgelse baseret på sædprøver, som unge mænd i 18-årsalderen blev inviteret til at aflevere til session.

- Her ser vi, at sædkvaliteten er faretruende lav. Og det er altså hos 18-årige, som har den bedste sædkvalitet, de får i livet.

Når man sammenligner sædkvaliteten med historiske data fra danske mænd, der blev undersøgt på en infertilitetsklinik i 1940'erne, havde mænd undersøgt i 1940'erne en sædkoncentration på ca. 60 millioner per milliliter, mens den kun var 45 millioner per milliliter blandt de unge mænd, der blev undersøgt i år 2000.

- Det er skræmmende, idet 40-50% af de unge mænd havde sædkoncentrationer på under 40 millioner per milliliter og derved vil have problemer med at få børn.

Hvad påvirker fertiliteten?

Det stigende behov for og efterspørgsel på fertilitetsbehandling taler sit tydelige sprog om, at mange gerne vil have børn.

Et tydeligt tegn på, at det er ikke kun de sociale og kulturelle faktorer, der spiller ind og at det er nødvendigt også at tage den reproduktive sundhed i betragtning.

- Det er væsentligt at undersøge, hvordan alle de stoffer vi udsættes for i vores hverdag, påvirker fertiliteten. Og her er mænd lettere at undersøge, da det er langt sværere at teste kvinders fekunditet, for eksempel at bestemme kvaliteten af kvindens æg.

Noget, som forskere verden over har fokus på i forhold til at finde årsager til fertilitetsproblemerne, er testikelkræft.

Testikelkræft er nemlig en slags ”canary in the coal mine”. På sammen måde som at en død kanariefugl i en kulmine var tegn på, at der var farlige stoffer i luften, så er hyppigheden af testikelkræft et godt mål for problemer med reproduktionen.

Det går galt i fosterstadiet

Forstadier til testikelkræft kan føres helt tilbage til fosterlivet. Frem til 12. uge af graviditeten sker en helt central proces, hvor de såkaldte gonader dannes. Hos kvinder bliver gonaderne til æggestokke, hos drenge til testikler. Det er de kønsorganer, som producerer henholdsvis æg og sædceller.

Hvis denne dannelse går galt på grund af en miljøpåvirkning af for eksempel hormonforstyrrende stoffer, fører det dels til lavere sædkvalitet og forstadier til testikelkræft, ligesom det kan medføre misdannelser af kønsorganerne og lavere testosteron-niveau.

- Vi kan altså føre lav sædkvalitet og forstadier til testikelkræft helt tilbage til fosterstadiet. Hvis en kvinde har været påvirket af noget miljømæssigt, det kan være hormonforstyrrende stoffer, så skader det drengefostrene muligheder for selv at reproducere sig.

- Når vi leder efter årsagerne til lav sædkvalitet, kigger vi derfor også på forekomsten af testikelkræft. Og på verdensniveau er den er kraftigt stigende, ligesom vi ser et fald i mænds sædkvalitet.

Sammenhæng med fossile brændstoffer

Rune Lindahl-Jacobsen har set på tilfælde af testikelkræft hos mænd undfanget under 2. verdenskrig, og den er relativt lavere end i andre perioder.

Der er altså grund til at tro, at de miljøfaktorer, der var anderledes under 2. verdenskrig, har betydning for vores fertilitet.

- Vi observerer at brug af fossile brændstoffer og testikelkræft følges ad. Jo mere brændstof der bruges, jo flere tilfælde af kræft.

Fossile brændstoffer bruges ikke kun til opvarmning, men også til fremstilling af petrokemikalier, som udgør et kæmpe økonomisk marked (4266 milliarder kroner årligt). Petrokemikalierne er i alt, vi omgiver som med: Tøj, emballage, elektronik, kosmetik, møbler og meget mere.

-Det er nok ikke noget, alle ved, men for eksempel består næsten alt, hvad du køber på apoteket af 99 procent petrokemikalier. Og vi finder dem i floder og drikkevand verden over.

Petrokemikalierne er ikke naturlige for vores organisme, og derfor kan de potentielt være med til at nedsætte vores fertilitet.

- Det er noget, vi ved gør sig gældende for en del stoffer så som PFAS og phthalater, men der er et utal af produkter lavet ved hjælp af petrokemikalier, og måder hvorpå de kan påvirke os, så det er nærmest umuligt at danne sig et overblik over mulige effekter.

Befolkningen skal undersøges

- Som samfund handler vi på problematikken ved at tilbyde behandling for barnløshed. Det er fint for den enkelte at få ekstra hjælp i form af fertilitetsbehandling, nu også med gratis hjælp til barn nummer to, men det batter ikke demografisk, altså på befolknings-niveau.

Rune Lindahl-Jacobsen mener, at der er behov for en national undersøgelse af danskernes fertilitet, så vi kan blive klogere på, hvor der skal sættes ind.

- Hvordan forebygger vi bedst? Hvordan får vi kvinder i gang med at få børn tidligere? Hvordan forhindrer vi, at kvinderne udsættes for de her miljøpåvirkninger, som går ud over deres drengebørns sædkvalitet?

Det er vi nødt til at finde ud af, hvis vi vil gøre noget ved fertilitetsproblemerne.

- Faktum er altså, at vi kender til en masse enkeltstående sociokulturelle og biologiske faktorer, som har en betydning for fertiliteten, men vi ved ikke, hvor store deres effekter er i forhold til de øvrige. Derfor er det svært at sætte ind og forebygge, så fertiliteten bliver bæredygtig baseret på den nuværende viden.

For at finde ud af det, ønsker Rune Lindhardt-Jacobsen, at der bliver lavet en undersøgelse af både de sociokulturelle (hovedsageligt adfærdsregulerede) og de biologiske (hovedsageligt vores evne til at få børn) faktorer.

- På samme måde som folketinget i 1990, med sundhedsminister Ester Larsen i spidsen, nedsatte et middellevetidsudvalg på grund af den stagnerende middellevetid, er der i dag behov for en tværfaglig undersøgelse af danskernes fertilitet, hvis vi vil ændre på den lave fertilitet. Før det sker, bliver vi ikke klogere på hvordan vi kan øge fertilitet, ikke bare i Danmark, men også i andre lande.

Vil du vide mere?

Rune Lindahl-Jacobsen og kolleger har understreget behovet for befolkningsundersøgelser i dels en publikation udgivet i det europæiske Endocrine Views og gennem deltagelse i et ekspertpanel i European Society of Human Reproduction and Embryology. Her udarbejdes et "fact sheet”, der publiceres i marts og som skal rådgive EU-kommissionen i disse spørgsmål.