Den 9. marts 2018 vedtog SDU en Open Science Policy for universitetet. Den 31. oktober 2024 gennemgik SDU politikken, som nu består af følgende nøgleudsagn:
- Forskningsdata er anerkendt som en værdifuld ressource, og en Data Management Plan (DMP) betragtes som en væsentlig del af ethvert større forskningsprojekt. Håndteringen af forskningsdata bør afspejle bedste praksis, integritets kodeks, sikkerhedsovervejelser, og etiske protokoller (herunder fortrolighed og privatliv) inden for det respektive forskningsfelt. Den skal følge FAIR-principperne (Findable, Accessible, Interoperable, Reusable), overholde den nationale strategi for datahåndtering baseret på FAIR-principperne og the Danish Code of Conduct for Research Integrity.
- Publikationer og relevante forskningsdata gøres så åbne, som fornuftigt for at bidrage til videnskabens fremskridt, for at fremskynde gennembrud, for at bane vejen for nye innovationer, der forbedrer samfundet og for at understøtte forskningsresultater og gennemsigtighed.
- Information og forskningsdata opbevares så lukket, som det er nødvendigt, dvs. for at respektere ophavsrettigheder, fortrolighedsaftaler, kontraktlige, juridiske (herunder GDPR) og etiske forpligtelser eller regler, for at beskytte fremtidige kommercialiseringsmuligheder og sikre, at uønsket vidensoverførsel, der kan påvirke den nationale sikkerhed ikke finder sted.
- Der udvælges passende formater, og der indgås passende aftaler mht. langsigtet bevarelse af videnskabeligt output, herunder forskningsdata, der overholder projektaftaler.
- SDU kræver, at forskere opbevarer de forskningsdata, der er nødvendige for at validere de resultater, der præsenteres i videnskabelige publikationer, i sikre data repositorier med information om, hvordan adgang kan opnås. Forskningsdata bør forsynes med vedvarende identifikatorer og sammenkædes med publikationer, hvor det er muligt.
- Forskning Data Management er anerkendt som en vital komponent i god videnskabelig praksis, der muliggør tillid til forskning.
- Alle forskere opfordres til at oprette et Open Researcher and Contributor ID (ORCID) samt til at gøre krav på og opdatere deres passende forsker-id'er og forbinde dem med Pure for at øge synligheden og anerkendelsen af deres arbejde.
- Borgernes engagement i forskning (Citizen Science) mht. et mere inkluderende og deltagende samfund, der er bedre rustet til at håndtere de kommende års dybtgående transformationer, anbefales, når det er muligt eller giver mening for projektet.
- For at vurdere kvaliteten af forskningen og evaluere forskernes præstationer vil SDU udover tidsskriftsbaserede målinger også bruge Open Science og yderligere relevante forskningsaktiviteter som anført i (CoARA) Agreement on Reforming Research Assessment.
Den fulde SDU Open Science Policy er tilgængelig her.
Open Science Policy på dit institut?
Siden implementeringen af SDU Open Science Policy har hvert institut på SDU lavet deres egne retningslinjer for, hvordan man følger den overordnede SDU-politik. Disse omtales som "Open Science guidelines" ELLER som en del af "retningslinjer for forskning" ELLER som "implementering af Open Science-politikken".
Tag en snak med din institutleder for at finde ud af, hvad de specifikke retningslinjer for Open Science er for dit institut.
Open access (OA) refererer til gratis, ubegrænset onlineadgang til forskningsresultater som f.eks. tidsskriftartikler og bøger. OA-indhold er åbent for alle uden nogen pris.
Der er mange typer OA, men de to vigtigste måder at gøre forskningsresultater åbent tilgængelige på er "Guld Open Access" og "Grøn Open Access". Guld OA indebærer udgivelse af artikler eller bøger via OA-ruten på et forlags platform. Grøn OA indebærer arkivering af en version af manuskriptet i et OA-repository, som SDU Pure.
Indhold udgivet via Guld OA-ruten er tilgængeligt umiddelbart efter udgivelsen på forlagets hjemmeside, men kan være forbundet med et stort pris for forskeren. Manuskripter, der udgives via den grønne OA-rute, kan i mange tilfælde først gøres tilgængelige, når en embargoperiode for selvarkivering er udløbet. Vilkårene for videre deling og genbrug af OA-indhold afhænger af den licens, som det er gjort tilgængeligt under.
I tilfælde, hvor lukket adgang ikke kan undgås, kan du overveje at skrive en OA-populærvidenskabelig artikel, et blogindlæg eller engagere dig i OA-kommunikationsaktiviteter vedrørende dit arbejde.
Hvis du vil vide mere, kan du besøge FAQ-sektionen på vores side om bedste praksis for data her, besøge SpringerNatures side her, som denne tekst er delvist tilpasset fra, eller besøge Open Access websiden. Du kan også få mere at vide om OA-publicering, f.eks. "Sådan finder du et passende OA-tidsskrift eller -arkiv til dine publikationer", ved at besøge OpenAIRE-webguiden.
FAIR forskningsdata er data, der er udarbejdet i overensstemmelse med FAIR Guiding Principles, der blev offentliggjort i 2016. Disse principper indeholder bedste praksis for datahåndtering, der har til formål at gøre data FAIR: Findbare, Tilgængelige, Interoperable og Genanvendelige.
Hvis du vil vide mere, kan du besøge FAQ-sektionen på vores side om bedste praksis for data her.
En datahåndteringsplan (DMP) er et skriftligt dokument, der beskriver de data, du forventer at indsamle eller generere i løbet af et forskningsprojekt, hvordan du vil håndtere, beskrive, analysere og opbevare disse data, og hvilke mekanismer du vil bruge ved afslutningen af dit projekt til at dele og bevare dine data.
Du har måske allerede overvejet nogle eller alle disse spørgsmål i forbindelse med dit forskningsprojekt, men at skrive dem ned hjælper dig med at formalisere processen, identificere svagheder i din plan og give dig en oversigt over, hvad du har tænkt dig at gøre.
Datahåndtering er bedst at tage fat på i de tidlige faser af et forskningsprojekt, men det er aldrig for sent at udvikle en datahåndteringsplan.
Hvis du vil vide mere om SDUB's anbefalinger til udarbejdelse af en DMP, kan du besøge vores side om forskningsdatahåndtering her.
Citizen scicene er en form for videnskabeligt samarbejde, hvor almindelige borgere deltager aktivt i forskningsprojekter. Det kan for eksempel være ved at indsamle data, observere naturfænomener, analysere billeder eller rapportere fund via apps og platforme. Citizen science gør det muligt at indsamle store mængder data over tid og sted, som forskere ellers ikke ville have adgang til – og samtidig styrker det borgernes forståelse for og engagement i videnskab.
Besøg SDUs Citizen Science side her.
ORCID giver en vedvarende digital identifikator (et ORCID iD), som du ejer og kontrollerer, og som adskiller dig fra alle andre forskere.
Du kan forbinde dit iD med dine professionelle oplysninger - tilknytninger, bevillinger, publikationer, peer review og meget mere - og få dine nyeste publikationer automatisk synkroniseret via SDU Pure.
Du kan bruge dit iD til at dele dine oplysninger med andre systemer, hvilket sikrer, at du får anerkendelse for alle dine bidrag, sparer dig tid og besvær og reducerer risikoen for fejl.
Coalition for Advancing Research Assessment (CoARA) er et kollektiv af organisationer, der er engageret i at reformere de metoder og processer, hvormed forskning, forskere og forskningsorganisationer evalueres. De nuværende metoder til forskningsevaluering er stærkt afhængige af publikationsbaserede målinger som f.eks. antallet af citationer og anerkender ofte ikke den brede vifte af bidrag fra forskere.
Over 700 forskningsorganisationer, bevillingsgivere, vurderingsmyndigheder, faglige selskaber og deres foreninger er blevet enige om en fælles retning og vejledende principper for at gennemføre en reform af vurderingen af forskning, forskere og forskningsorganisationer, som er skitseret i Agreement on Reforming Research Assessment, der blev offentliggjort i juli 2022, og som indeholder en skitse til reform og implementering.
Declaration on Research Assessment (DORA) anerkender behovet for at forbedre de måder, hvorpå resultaterne af videnskabelig forskning evalueres.
Erklæringen blev udviklet i 2012 på det årlige møde i American Society for Cell Biology i San Francisco. Den er blevet et verdensomspændende initiativ, der dækker alle videnskabelige discipliner og alle vigtige interessenter, herunder bevillingsgivere, udgivere, faglige selskaber, institutioner og forskere.
DORA's mål er at:
Øge bevidstheden
At henlede opmærksomheden på nye værktøjer og processer inden for forskningsevaluering og ansvarlig brug af metrikker, der er i overensstemmelse med akademiske kerneværdier og fremmer konsistens og gennemsigtighed i beslutningstagningen.
Facilitere implementering
At hjælpe med at udvikle nye politikker og praksisser for ansættelser, forfremmelser og finansieringsbeslutninger.
Katalysere forandring
At udbrede reformen af forskningsevaluering bredt ved at arbejde på tværs af videnskabelige discipliner og globalt.
Forbedre lighed
At opfordre til bredere repræsentation af forskere i udformningen af forskningsevalueringspraksisser, der direkte adresserer de strukturelle uligheder i den akademiske verden.
"Sorbonne Deklarationen" om rettigheder til forskningsdata bekræfter de underskrivende universiteters forpligtelse til at åbne op for forskningsdata og kræve en klar juridisk ramme for at regulere denne deling og give midlerne til at sætte den i værk.
Erklæringen blev offentliggjort den 28. januar 2020 på LERU's hjemmeside, og det er et vigtigt dokument til fremmelsen af åbne data.