SDU-forskere bidrager til at opspore vold i familier
Sundhedsprofessionelle er vigtige, når vold skal forebygges, og Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration udvikler i år et fagligt grundlag til opsporing og tidlige indsatser i forhold til vold i småbørnsfamilier. Forskere fra SDU har gennemgået den internationale viden på området og udgiver nu to store rapporter der skal informere det faglige grundlag. De handler blandt andet om, hvordan vold bedst opspores og hvilke indsatser, der virker.