Skip to main content
DA / EN

Dokumentation for eksamensuregelmæssigheder

Retningslinjer for dokumentation

Ved skriftlige prøver

  • Indberetning med klar og tydelig beskrivelse af uregelmæssighed, samt angivelse af kilder for afskrift, eller kopierede billeder og grafer o. lign. fra f.eks. artikler, hjemmesider, andre studerendes opgaver m.fl.
  • Den stillede opgave
  • Selve eksamensbesvarelsen indeholdende markering hvorfra og hvortil, der er sket uregelmæssigheder eller rapport fra Strike Plagiarism renset for ikke relevante kilder (se nederst på denne side).  Rapporten skal indeholde kommentering som knytter markeringen til kilderne. (Kilde x, side y, afsnit z) (ikke nødvendigvis relevant i nogen typer af sager)
  • Kilderne i pdf-version med markering af ligheder. Det er ikke nødvendigt at kommentere i kilderne, hvis dette allerede er sket i rapporten fra Strike Plagiarism
  • Log fra Exam Monitor; enkeltbilleder kan også bruges i beskrivelsen i indberetningen (kun relevant ved skriftlige stedprøver
  • Evt. observationer fra eksamenstilsynet (kun ved skriftlige stedprøver)

Ved mundtlige prøver

  • Udsagn fra eksaminator og censor  
  • Evt. udtalelser fra vidner til uregelmæssighed

Særligt vedr. brug af generativ AI (GAI)

Anvendelse af ikke-deklareret brug af GAI kan ikke (nok ikke) detekteres via software og man skal således lede efter faglige indicier på anvendelsen:

  • Mistanken kan opstå ved for gode og fejlfri opgaver,
  • Sproglige nuancer: (for) flot sprog, indholdsløst sprog, unaturligt sprog
  • Der ses ingen referencer, forkerte referencer, for brede referencer, mange referencer uden for pensum m.fl.
  • Ingen brug af pensumlitteratur
  • Åbenlyse misforståelser af pensumlitteratur
  • Gentagende tekst, overfladisk tekst
  • Forkert tolkning af enkle ting, forkert brug af begreber
  • Egentlige billeder af brugen (Kun ved skriftlige stedprøver)
  • Tekst hvor GAI’s indledning til et svar fremgår af eksamensopgaven, f.eks. ”Her er en forbedret version af din tekst

Særligt vedr. universitetets anti-plagiat software – ”Strike Plagiarism”

  • For at en rapport fra ”Strike Plagiarism” kan anvendes i en sag er det vigtigt, at rapporten ryddes for de elementer, som man ikke finder, er problematiske. Det kan f.eks. være, at systemet har markeret tekst, som ikke udgør et problem, da den studerende tekstuelt har gjort det, som man skal gøre.
  • Underviser kan via dashboardet ekskludere markeringen og ved endelig generering af pdf- rapporten, vil det således kun være problematiske tekstbidder som står tilbage. Bemærk dog at det kun er muligt at redigere i rapporten indtil den gemmes, eller senest to måneder efter at den er genereret.
  • Systemet markerer automatisk tekst i eksamensbesvarelsen, hvor der ses ligheder til forskellige kilder (f.eks. internetbaserede og SDU-arkiv).
  • Det er muligt i systemet at indsætte kommentarer ud for hver markering og det er dermed muligt via systemet at lave de nødvendige forklaringer af hvor i kilden, der er ligheder til eksamensbesvarelsen. 
  • Det er derfor ikke nødvendigt at lave manuelle markeringer og kommentarer i selve eksamensbesvarelsen, når der er tale om fund, som systemet selv har gjort.
  • Det er ikke muligt, at få systemet til at generere en PDF med markering i kilder til plagiat og dette skal derfor gøres manuelt. Systemet kan dog hjælpe, da der vil være en visning inde i systemet, hvor de plagierede passager i kilden er markeret. Man skal derfor ikke selv sidde og lede efter ligheder i kilderne.

Sidst opdateret: 13.06.2025