Planning
Planning: Én fælles indgang til undervisning og eksamen på SDU Odense
Den nye afdeling Planning i SDU Uddannelse, Odense samler planlægning og afvikling af undervisning og eksamen på tværs af SDU i Odense. Bliv klogere på Planning her.
Her finder du kontaktoplysninger til den nyetablerede afdeling Planning, som har det studieadministrative ansvar på området.
På SDU’s øvrige campusser skal SDU Uddannelse i den pågældende campus kontaktes.
Eksisterende kontaktveje fastholdes – med ny fælles indgang
Fakulteternes uddannelsesadministrationer og Planning i SDU Uddannelse, Odense fastholder de eksisterende kontaktveje, så studerende og videnskabeligt personale kan finde de rette indgange til deres specifikke behov.
Som supplement er der etableret en fælles funktionspostkasse for hvert team i Planning til generelle henvendelser og situationer, hvor det er uklart, hvem den rette modtager er.
Postkasserne fungerer som en fælles indgang, hvor Planning sikrer, at henvendelser behandles eller videresendes til rette vedkommende.
Nye samarbejdsaftaler sætter rammen for Planning
Afdelingen Planning er etableret i den fællesadministrative enhed SDU Uddannelse i forbindelse med omstillingen af SDU’s uddannelsesadministration.
Samarbejdet mellem fakulteternes uddannelsesadministrationer og Planning er baseret på samarbejdsaftaler, der netop er trådt i kraft. Samarbejdsaftalerne fastlægger opgavefordelingen og understøtter en fortsat harmonisering og konsolidering af studieadministrative driftsopgaver i Planning.
Hold dig opdateret løbende
Der kommer løbende opdateringer omkring uddannelsesadministrationen, og du kan i statusopdateringen fra uge 17 få en status fra de fem uddannelsesadministrative chefer på etableringen af deres respektive FAK Uddannelsesenheder.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om afdelingen eller har du spørgsmål, så kontakt afdelingschef for Planning, Mathias Boeberg på matni@sdu.dk eller souschef, Dorthe Majlund Sørensen på dks@sdu.dk.