Skip to main content
HR

Lokalaftale om organisering af arbejdsmiljøarbejdet på SDU

Arbejdsmiljøorganisationen på SDU følger principperne om hensyn til arbejdskarakter og organisering samt hensyn til universitetets organisering og geografi. 

Det lokale niveau på institutter på fakulteterne og områder i Fællesadministrationen udgøres af arbejdsmiljøgrupper, der består af en udpeget arbejdsmiljøleder og en valgt arbejdsmiljørepræsentant samt eventuelle undervisningsmiljørepræsentanter (valgte studerende).

  • På institutter og områder, hvor arbejdsmiljøet er komplekst (fx pga. instituttets eller områdets størrelse, laboratorier og/eller værksteder), kan arbejdsmiljøgrupperne understøttes af lokalarbejdsmiljøudvalg. 
  • Ved mindre enheder inden for et hovedområde er det muligt at oprette en tværgående arbejdsmiljøgruppe.
    På alle hovedområder – SDU’s fem fakulteter og Fællesadministrationen – er der koordinerende arbejdsmiljøudvalg (FAMU). 

I campusbyerne udenfor Odense er der koordinerende Campusarbejdsmiljøudvalg (CA-MU) med repræsentanter fra tilstedeværende hovedområder. 

På universitetsniveau udgør Hovedarbejdsmiljøudvalget (HOAMU) arbejdsmiljøorganisationens øverste niveau. 

Lokalaftale om organisering af arbejdsmiljøet på SDU er den officielle aftale indgået mellem ledelsen af Syddansk Universitet og de forhandlingsberettigede personaleorganisationers repræsentanter med henblik på at styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet. Aftalen rammesætter arbejdsmiljøorganisationens struktur og funktioner. 

Bilag til lokalaftale: SDU's arbejdsmiljøorganisation uddyber arbejdsmiljøorganisationens sammensætning herunder information om de forskellige udvalg; deres roller, opgaver og ansvar i arbejdsmiljøorganisationen.

Denne oversigt giver et visuelt overblik over arbejdsmiljøorganisationens opbygning og sammensætning (Kommer snart).

 

Læs mere:

Find information om de forskellige roller, opgaver og ansvar i arbejdsmiljøarbejdet.

Sidst opdateret: 15.05.2024