Skip to main content

Medarbejderportal for medarbejdere i

SDU Kommunikation

Har du brug for hjælp til ferie og andre personalerelateret spørgsmål, så er du landet det rigtige sted.

Feriedage
Ferieåret starter den 1. september, hvor du skal placere 25 feriedage i perioden frem til 31. december året efter, hvilket betyder at ferieåret strækker sig over 16 måneder, og overlapper dermed det gamle ferieår.

Du optjener 2,08 feriedage pr. måned.

Særlige feriedage
Særlige feriedage optjenes i fra januar til december, med afholdelse året efter fra 1. maj til 30. april. Det betyder at hver den 1. maj skal du planlægge 5 særlige feriedage.

Du optjener 0,42 særlige feriedage pr. måned.

Feriedage skal altid koordineres med din nærmeste leder inden du ansøger i SDU's HR-system HCM.

Vejledning til, hvordan du får et overblik over eksisterende og ansøger om nye dage finder du her.

For dig der er på Flextid

Flexsystemet 'FlexIkon' benyttes af de medarbejdere, der er ansat på flextid. Registrering af 'Kom' og 'Gå' tider sker ved skærmterminalerne der er sat op ved indgangene til dit campus. Registrering af øvrigt fravær såsom sygdom, kursus og ferie tastes manuelt i selve systemet via app'en på din PC. 

Arbejder du efter aftale med din nærmeste leder udenfor normal arbejdstid, noteres løste opgaver i kommentarfeltet ved manuel indtastning i 'FlexIkon'.

Flexopgørelser sendes senest den 6. i hver måned for den forudgående måned til Bettina.

Hjemmearbejde

Ved behov for hjemmearbejde koordineres dette med din nærmeste leder, og giv besked til dine kollegaer og opdater fysiske fraværstavler (hvis sådanne haves).

Læs mere om de generelle regler for arbejdstid på SDU her.

Sygemelding og raskmelding meddeles direkte til nærmeste leder med cc. til Bettina. Det kan ske enten via mail eller telefonisk.

Autosvar
Husk altid at sætte autosvar på din mail når du ikke er tilgængelig på din mail. Du er ligeledes selv ansvarlig for at aflyse eller flytte møder.

Har du børn på 7 år og derunder?
Så har du ret til 2 omsorgsdage om året, som kan afholdes mellem januar og december. Det år dit barn fylder 7 år vil være det sidste år, hvor du har ret til omsorgsdage.

Omsorgsdagene aftaler du med nærmeste leder, når behovet opstår. Derefter indtaster du ønsket omsorgsdage i HCM og sender til godkendelse i systemet.

Hvad sker der, hvis jeg ikke får afholdt mine omsorgsdage?
Får du ikke afholdt de omsorgsdage du har ret til indenfor et kalenderår, går de desværre tabt.

Vil du læse mere om omsorgsdage, klik her.

 

I SDU Kommunikation har vi en studentermedhjælper ansvarlig, som er Bettina, og vil understøtte og guide dig i det omfang du har behov for dette i selve processen.

Ansættelsesprocessen

Der er nogle grundlæggende ting der skal være på plads inden du går i gang med ansættelsesprocessen, som følger nedenfor i den rigtige rækkefølge:

  1. Godkendelse fra Kommunikationschefen af ansættelsen (herunder afklaring af hvor den studerendes løn skal betales fra)
  2. Skrive selve joboplaget i et word dokument med information om selve stillingen, overenskomst, deadline for ansøgning, opstartsdato. (Et opslag skal minimum være slået op i 14 dage)
  3. Send godkendelse, opslag og navne på ansættelsesudvalg til Bettina (bee@sdu.dk), som vil sørge for at taste opslaget ind i HCM, og ansættelsesudvalget får dernæst besked fra HCM når opslaget kan tilgås.
  4. Når ansættelsesudvalget har valgt en kandidat meddeles dette til Bettina, som tager kontakt til HR der giver de resterende ansøgere et afslag. Udarbejdelse af kontrakt mm., koordineres mellem HR og Bettina.

Modtagelse af studentermedhjælperen

  • Du koordinerer selv med studentermedhjælperen, hvornår vedkommende skal starte op i afdelingen.
  • Den studerende skal informeres om brug af TimeSheet til indsendelse af arbejdstimer, samt frister for indlevering.
  • Studentermedhjælpere er underlagt arbejdsmiljøloven, hvorfor de også skal informeres om dette, med henvisning til SDU Kommunikations arbejdsmiljørepræsentant.

Vigtige informationer til dig, som er daglig kontaktperson

  • Frokostpause er IKKE inkluderet i arbejdstimerne, vælger en studentermedhjælper at spise frokost med resten af afdelingen, skal vedkommende trække minutterne fra ved indmelding i TimeSheet.
  • Studentermedhjælpere må max arbejde 14 timer om ugen gennemsnitlig i deres ansættelsesperiode.
  • Du bliver godkender i TimeSheet på indmeldte timer, hvorpå Bettina bliver anviser på timerne inden de sendes til løn.

Forlængelse af eksisterende ansættelse

Har du en studentermedhjælper der skal forlænges, kræver det at stillingen tidligere har været slået op. Kontakt Bettina.

Lønsatser til studentermedhjælpere

Har du brug for at vide mere omkring lønsatser til studentermedhjælpere finder du det hos HR ved at klikke her.



Sidst opdateret: 21.11.2023