Skip to main content

Koncept for uddannelsesudvikling

På disse faner kan du læse om, hvordan vi inddrager eksterne og evaluerer vores uddannelser for at sikre deres relevans. Læs om, hvordan vi inddrager aftagere i aftagerpaneler og evaluerer uddannelser ved at inddrage eksterne eksperter. Uddannelsesberetningen og statusmøder er formater, hvor vi samler op og sætter mål for uddannelsesudvikling.

Aftagerpanelerne bidrager til

  • at udvikle uddannelsernes kvalitets og relevans, herunder
    • udvikling af nye og eksisterende uddannelser
    • udvikling af undervisnings- og prøveformer
    • udtale sig om uddannelsens kompetenceprofil
  • at indhente aftagerudtalelser, for eksempel om studieordninger, udvikling af nye uddannelser og andre anbefalinger
  • at sikre, at dimittenderne får optimale vilkår for at bruge deres uddannelse i relevante, attraktive stillinger
  • at udfordre fakultetets og uddannelsernes struktur og kultur Sammensætning Aftagerpanelet sammensættes af eksterne medlemmer, der tilsammen har erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelsen giver adgang til.

Sammensætning

Aftagerpanelet sammensættes af eksterne medlemmer, der tilsammen har erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelsen giver adgang til. Derudover indgår dimittender fra uddannelsen i aftagerpanelet.

Der er ingen regler for antallet af eksterne medlemmer i panelet, men det anbefales, at der udpeges min. 8 – 10 eksterne medlemmer af hensyn til at få det bedst mulige udbytte af panelmøderne.

Dekanen nedsætter aftagerpaneler efter forslag fra de relevante studienævn.

Kommissorium

Der udarbejdes et kommissorium for aftagerpanelet, der godkendes af panelet og efterfølgende af dekanen for Det Humanistiske Fakultet. Standardkommissorium fremgår af bilag 2. Det til enhver tid gældende kommissorium for hvert aftagerpanel, samt medlemmer af aftagerpanelerne kan du finde her

Mødefrekvens

Aftagerpanelet afholder mindst et møde årligt.

Sekretariatsbetjening

Aftagerpanelet sekretariatsbetjenes af studienævnssekretariatet. Udgifter til rejseomkostninger for eksterne medlemmer samt forplejning dækkes af fakultetet. 

SDU's kvalitetspolitik

kvalitetspolitik

Evaluering af hele uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter

I henhold til SDU’s kvalitetspolitiks delpolitik 6 Tilrettelæggelse og udvikling af uddannelse og undervisning skal universitetets uddannelser som en obligatorisk del af uddannelsernes kvalitetsarbejde systematisk inddrage eksterne eksperter i udviklingen af uddannelsen.

Inddragelsen af de eksterne eksperter skal være udviklende og værdiskabende for den enkelte uddannelse, og derfor kan behovet for sparring med eksterne eksperter have forskellig karakter og form alt efter uddannelsens konkrete udviklingspotentialer, udfordringer og behov.

I universitetets principper for inddragelse af eksterne eksperter fremgår det, at eksterne eksperter skal forstås som eksterne personer med stor viden om uddannelsens faglige indhold og uddannelsens kontekst samt personer, der kan bidrage med et tværfagligt perspektiv på uddannelsen. Dette kan eksempelvis være:

  • kernefaglige eksperter
  • repræsentanter fra censorkorps
  • repræsentanter foraftagersiden (aftagerpaneler eller andre relevante aftagere)
  • arbejdsmarkedsanalytikere
  • repræsentanter for interesseorganisationer, faglige organisationer eller lignende

Eksterne eksperter inddrages ved evaluering af en uddannelse for gennem meningsfuld dialog at bidrage til den videre udvikling af uddannelsernes mål, indhold og tilrettelæggelse, at drøfte nye vinkler og ideer i forhold til uddannelsen samt at udfordre og bidrage til en løbende refleksion blandt uddannelsens ledelse og undervisere.

Inddragelsen af eksterne eksperter tager afsæt i uddannelsesrelevante problemstillinger. Det er op til fakultetsledelsen i dialog med studieledelsen at indgå aftale med relevante eksperter. 

Det skal sikres, at der i hvert panel af eksterne eksperter indgår eksperter med viden om uddannelsens faglige indhold.

Det Humanistiske Fakultets koncept for eksterne evalueringer

Nærværende koncept for evaluering af hele uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter er det Humanistiske Fakultets udmøntning af de universitære principper for samme. 

Koncept og procedure tages op til revision efter hver runde af evalueringer jf. turnusplanen.

Konceptet indeholder beskrivelser af alle led og elementer i evalueringsprocessen:

  1. Turnusplan og principper for planlægning af ekspert evalueringer
  2. Principper for sammensætning af det eksterne ekspertpanel
  3. Forberedelse af panelmødet
  4. Panelmødets form
  5. Opfølgning efter panelmødet
  6. Support og ansvarsfordeling

Første gennemløb: På det Humanistiske Fakultet er der fastsat en turnusplan (se bilag 1), som sikrer, at alle fakultetets uddannelser gennemgår en evaluering ved eksterne eksperter i løbet af seksårige perioder. Indeværende periode startede i 2020. Turnusplanen ligger ikke mere fast, end at evalueringen af en uddannelse kan fremrykkes, såfremt fakultetet og studieledelsen i fællesskab vurderer, at der er behov herfor – fx hvis en uddannelse vedvarende er udfordret af problematiske nøgletal eller problematiske evalueringer ved aftagere, studerende eller dimittender. Ligeledes kan mødet fremrykkes, hvis uddannelsen planlægger en større reform af studieordningen.

Senere gennemløb: Efter første gennemløb af evalueringer udtages uddannelser til evaluering med brug af eksterne eksperter med afsæt i en konkret vurdering af det aktuelle behov for eksternt feedback og dialog om udvikling af uddannelsen. Vurderingen tager udgangspunkt i uddannelsens nøgletal, uddannelses-beretning, SWOT-analyse og handlingsplan og foretages typisk  statusmødet i forbindelse med uddannelsesberetningen. Det overordnede princip skal være, at uddannelser udtages til en ekstern evaluering, når der behov for en dialog om uddannelsens kvalitet, relevans og fremtidige udvikling, dog således at hver uddannelse evalueres mindst én gang hver 6. år.

Eksterne eksperter inddrages ved evaluering af en uddannelse for gennem en meningsfuld dialog at bidrage til den videre udvikling af uddannelsernes mål, indhold og tilrettelæggelse, at drøfte nye vinkler og ideer i forhold til uddannelsen samt at udfordre og bidrage til en løbende refleksion blandt uddannelsens ledelse og undervisere. 

Ekspertpanelet sammensættes af fakultetet efter en dialog med studieledelsen og ud fra en vurdering af uddannelsens specifikke udfordringer og udviklingspotentiale.

Det er på det Humanistiske Fakultet et krav til alle paneler, at minimum én ekstern ekspert har kernefaglig indsigt i uddannelsens fagområde – typisk i kraft af en fagfaglig relevant fastansættelse på et andet universitet.

I udvælgelsen af eksperter skal der indgå overvejelser om de valgte eksperters habilitet og forventede evne til at anlægge et kritisk og objektivt perspektiv på uddannelsen.Såfremt det er muligt, kan kernefaglige eksperter rekrutteres internationalt. 

Fakultetet anbefaler som udgangspunkt, at panelet sammensættes af tre eksperter: en ekspert med kernefaglig indsigt, en repræsentant for uddannelsens aftagere og en repræsentant fra uddannelsens censorkorps. Panelet kan sammensættes af andre typer af eksterne eksperter under hensyntagen til de konkrete problemstillinger eller indsatsområder, der er relevante for uddannelsen. Sammensætningen af eksperter godkendes altid endeligt af fakultet.

Før mødets afholdelse kontakter fakultetssekretariatet studielederen og studienævnssekretæren med indkaldelse af forslag til eksterne eksperter.

Til brug for panelets forberedelse udsendes i god tid inden mødet som minimum følgende materiale:

  • De aktuelle nøgletal for uddannelsen, som angivet i Nøgletalsnotatet, samt evt. andet relevant statistisk materiale fra Whitebook/PowerBi
  • Studielederens refleksioner over nøgletal, der eventuelt måtte være røde
  • Den seneste studieordning inkl. fagbeskrivelser
  • Pensumoversigter for et gennemløb af uddannelsen
  • Den seneste uddannelsesberetning
  • Den seneste studenterevaluering af hele uddannelsen
  • Den seneste dimittendundersøgelse
  • Den seneste frafaldsundersøgelse (såfremt der har været anledning til at lave en sådan)

Forud for mødet bliver de eksterne eksperter bedt om på baggrund af materialet at forholde sig til uddannelsens styrker, svagheder, muligheder og trusler med særligt fokus på relevansen og kvaliteten af uddannelsen som helhedEksperterne kan i tillæg hertil blive bedt om at kommentere og evaluere bestemte aspekter ved uddannelsen særligt.

Evalueringen med brug af eksterne eksperter afholdes som et panelmøde af ca. en halv dags varighed.

Fra fakultetet og uddannelsen deltager 

  • Prodekanen 
  • Studielederen (evt. flere)
  • En underviser fra uddannelsen/studienævnet
  • En studerende fra studiet, gerne fra studienævnet
  • Studienævnssekretæren (referent)

Yderligere deltagere fra uddannelsen eller fakultetet kan inddrages afhængigt af hvilke indsatsområder/problemstillinger, der skal behandles.

Prodekanen deltager i mødet dels for at lede mødet, dels for at sikre at eventuelle tværgående eller uddannelsesspecifikke temaer/ideer/resultater opsamles centraltmed henblik på at de kan indgå i en bredere erfaringsudveksling på fakultetet.

Struktur af mødet: Der afsættes som udgangspunkt tid til, at de eksterne eksperter under panelbesøget kan mødes alene i ca. 30 minutter for at drøfte deres anbefalinger, inden de fremlægges på mødet.

Det forventes, at studielederen på mødet giver en kort præsentation af uddannelsen, herunder udpeger særlige udfordringer og udviklingspotentialer set fra studieledelsens synspunkt. Prodekanen har herefter til opgave at sikre, at alle relevante temaer i det udsendte materiale inddrages i den efterfølgende dialog mellem eksperter, studiets repræsentanter og fakultetet.


 

Efter panelmødet udarbejder referenten et notat, som samler op på feedback og forslag til handlinger fra panelmødet. Notatet indeholder blandt andet mødedeltagernes forslag til, hvordan resultatet af dialogen på mødet inddrages i den videre udvikling af den pågældende uddannelses mål, indhold og tilrettelæggelse. 

Referenten sender notatet til fakultetet, som sender notatet til Prodekan og de eksterne eksperter – efter godkendelse sendes det endelige notat til alle deltagere. Herefter journaliseres notatet på emnesagen ’Evalueringer ved eksterne eksperter 19/2558 under den pågældende uddannelse.

Notatet behandles efterfølgende på et studienævnsmøde, hvor de eksterne eksperters anbefalinger inddrages i en drøftelse af den fremtidige udvikling af uddannelsen – som munder ud i en handlingsplan baseret på eksperternes anbefalinger. Handlingsplanen skal fremgå af studienævnsreferatet. Handlingsplanen kan indarbejdes i den efterfølgende uddannelsesberetning, hvor notatet fra panelmødet ligeledes indgår som bilag.

Fakultetssekretariatet har ansvaret for at initiere processen i rette tid, samt sikre at alle uddannelser har inddraget eksterne eksperter som minimum hvert 6. år jf. universitetets principper for inddragelsen af eksterne eksperter.

Fakultetet dækker rejse- og opholdsudgifter for de eksterne eksperter, forplejning under mødet samt eventuelt et honorar på kr. 5000,-. Fakturaen sendes til EAN 5798000423381. Derudover står fakultetet til rådighed i forbindelse med udarbejdelse af materiale til mødet, indhentning af undersøgelser m.v.

Fakultetet ved prodekanen har ansvaret for at lede panelmødet.

Studielederen har ansvaret for, at feedback fra de eksterne eksperter inddrages konstruktivt i det fremadrettede arbejde med udvikling af uddannelsen.


Uddannelsesberetningen er et format for opfølgning på studieledelsens arbejde med uddannelsen og uddannelsens kvalitet. Denne opfølgning danner grundlag for den videre udvikling af uddannelsen. 

Formålet med uddannelsesberetningen
Formålet med uddannelsesberetningen er på fakultets-, institut- og uddannelsesniveau at understøtte opgave- og ansvarsdelegering i forbindelse med uddannelsesudvikling gennem en systematisk dialog mellem ledelsesniveauer og -strenge samt at være et formaliseret værktøj til opfølgning på og afrapportering af arbejdet med uddannelseskvalitet på de nævnte niveauer inden for en given periode i form af en samlet opfølgning på indikatorerne i SDU’s kvalitetspolitik. 

Statusmøde

Uddannelsesberetningen sætter fokus på den udviklingsorienterende dialog mellem uddannelse, institut- og fakultetsledelsen via et statusmøde hvert andet år. På mødet drøftes muligheder og trusler, som kan påvirke uddannelsen i de kommende år og hvordan uddannelsens styrker og svagheder kan imødekomme disse. Statusmødet giver anledning til at drøfte, hvordan uddannelsen bør udvikles og hvilke konkrete indsatser der skal iværksættes for at opnå de ønskede mål. Indsatserne udmøntes i handleplaner og ansvaret for indsatserne fordeles. 

Studienævnets arbejde med uddannelsesudvikling

Uddannelsesberetningen og handleplanerne danner grundlag for studienævnets videre arbejde med uddannelsens kvalitet og udviklingspotentialer. Studienævnet følger op handleplanerne via årshjulet og justerer løbende indsatserne. 

Sidst opdateret: 27.02.2025