FAQ om undervisning og eksamener

Undervisning skal tilrettelægges ud fra den beskrivelse, som findes i studieordningen/fagbeskrivelsen.

Det er ikke tilladt at tilrettelægge efter andre kriterier end dem, som er beskrevet i studieordningen/fagbeskrivelsen.

Studieordningen/fagbeskrivelsen kan findes på mitSDU, som er siderne for studerende. Hvis du er i tvivl, kan du spørge studiesekretæren.

I fagbeskrivelsen vil der typisk stå noget om undervisningens indhold, arbejdsformer i faget og omfanget af pensum. Der vil også være en detaljeret målbeskrivelse for faget og en beskrivelse af, hvordan eksamen skal gennemføres. Hvis du har yderligere fagspecifikke spørgsmål, skal du henvende dig til studielederen.

En fagbeskrivelse for et valgfag skal overholde fakultetets retningslinjer for udformningen af målbeskrivelsen og eksamensbestemmelserne.

Fagbeskrivelsen skal godkendes i studienævnet. Hvis du har spørgsmål til udformningen af fagbeskrivelsen, skal du kontakte studieleder, som kan henvise dig til den fagansvarlige.

Det vil fremgå af fagbeskrivelsen, hvis undervisningsdeltagelse er en del af eksamensformen. Kun hvis det eksplicit står i fagbeskrivelsen, må undervisningsdeltagelse indgå i vurderingen af eksamenspræstationen.

Forårssemesteret starter 1. februar.

Efterårssemesteret starter 1. september.

Al kommunikation med de studerende foregår via IT-platformen itslearning. Når din ansættelseskontrakt er underskrevet, kan du få adgang. Henvend dig til IT-service eller itslearning support for hjælp.

Fagbeskrivelser for de enkelte kurser finder du både i kursusrummet i itslearning og på studiets side på MitSDU.

Der er ferie, og dermed ikke undervisning og eksamen, på følgende tidspunkter:

• Påske: skærtorsdag, langfredag samt 1. og 2. påskedag
• Kristi Himmelfartsdag
• Grundlovsdag, 5. juni
• 2. pinsedag
• Årsfest sidste fredag i oktober. SDU lukker kl. 12
• 24. – 26. december
• 31. december - 1. januar

Generelt afholdes eksamenerne i juni med reeksamen i august eller i januar med reeksamen i februar. Spørg altid eksamenssekretæren for at få de præcise datoer.

I de første tre uger efter semesterstart, har de studerende ret til at skifte til et andet valgfag. Derefter er deres valg bindende.

Hvis de ønsker at skifte valgfag efter de første tre uger, skal de søge dispensation hos studienævnet.

Fra 1. september 2024 gælder, at studerende kan til- og afmelde sig fag de første tre uger efter semesterstart. Det vil frem gå af fagbeskrivelsen, hvis faget er undtaget.

Hvis du er blevet syg, skal du skrive til de studerende via IT-platformen Itslearning og kontakte studiesekretæren, så hun er informeret.  Ved evt. flytning af undervisningen kontaktes studiesekretæren, således at der kan bestilles nye lokaler. Du skal orientere de studerende om de nye tidspunkter og lokaler via Itslearning.

Man skal evaluere skriftligt via et elektronisk skema i evalueringssystemet EVAL, og der skal sættes tid af til det i slutningen af kurset. Du vil få nærmere besked fra din studiesekretær.

Her kan du læse mere om EVAL.

En studerende, som ikke kan opfylde kravene i forhold til undervisning og eksamen på grund af sygdom eller andre usædvanlige forhold, skal søge studienævnet om dispensation. Der kan måske gives længere tid til eksamen eller udsættelse af afleveringsfristen. Hvis den studerende er syg ved eksamen, skal de give besked til Registratur via SPOC.

Underviseren må ikke selv give tilladelse til disse ting.

Alle studerende bliver ved studiestart informeret om reglerne for god akademisk praksis, så de burde kende reglerne – og kan altså ikke påberåbe sig uvidenhed.

Hvis du yderligere vil minde om reglerne, kan du henvise dem til denne side. Du kan fortælle dem, at det er deres eget ansvar at kende reglerne, og at overtrædelser får konsekvenser. Uvidenhed bliver ikke anerkendt som en undskyldning.

Eksamen skal tilrettelægges ud fra den beskrivelse, som findes i fagbeskrivelsen og i studieordningen.

Fagbeskrivelsen finder du både i kursusrumme i Itslearning og på studiets side på MitSDU under Udbudte kurser.

Studieordningen finder du på studiet side på MitSDU under Studieordninger.

Det er ikke tilladt at udprøve efter andre kriterier end dem, som er beskrevet i studieordningen/fagbeskrivelsen.

I fagbeskrivelsen vil de formelle krav ved eksamen være beskrevet, f.eks. hvilket sideomfang en eksamensbesvarelse skal have. I studieordningen  står der tydelige definitioner for antal typeenheder på en normalside, og hvad der skal tælles med.

De studerende skal bruge en særlig forside, når de afleverer skriftlige opgaver. Her skal de studerende angive antallet af typeenheder.

Hvis en eksamensbesvarelse ikke lever op til et minimum eller maksimum antal typeenheder efter disse retningslinjer, skal besvarelsen afvises. Den skal således ikke bedømmes og den studerende har brugt et forsøg.

Bedømmelsen skal altid være individuel.

Hvis en studerende har skrevet sammen med en anden, skal det stå i eksamensbesvarelsen hvem, der har skrevet de enkelte afsnit, og der skal gives en individuel bedømmelse. Hvis det ikke fremgår, hvem der har skrevet de enkelte afsnit, skal eksamensbesvarelsen afvises, da den ikke opfylder eksamensbekendtgørelsens krav om individualisering.

En studerende, som ikke kan gå til eksamen skal gerne senest på eksamensdagen opsøge læge og få dokumentation for sin sygdom. Dokumentationen sendes så snart som muligt til Registratur via SPOC.

Den studerende kan også nogle gange få tilladelse til at få udsat sin afleveringsfrist. Denne tilladelse gives hos studienævnet, og også her kræves lægeerklæring.

Du må som underviser ikke selv give tilladelse til disse ting.

Eksamen skal tilrettelægges ud fra fagbeskrivelsen.

Det er ikke tilladt at udprøve efter andre kriterier end dem, som er beskrevet i studieordningen/fagbeskrivelsen. Når du bedømmer eksamen, skal du tage udgangspunkt i fagets mål. Hvis der gives karakterer efter 7-trinsskalaen, skal du, med udgangspunkt i karakterskalabekendtgørelsen vurdere, i hvor høj grad eksamenspræstationen opfylder fagets mål.
Hvis bedømmelsen er bestået/ikke-bestået, skal du vurdere, om eksamenspræstationen i tilstrækkelig grad opfylder fagets mål. Man må altså ikke tilstræbe en bestemt fordeling af karakter, hvor man ved afgivelsen af karakteren sammenligner med andre studerendes præstationer, men kun tage udgangspunkt i fagets mål.
Bedømmelsen skal altid være individuel. Hvis en studerende har skrevet sammen med en anden, skal det stå i eksamensbesvarelsen hvem, der har skrevet de enkelte afsnit, og der skal gives en individuel bedømmelse. Hvis det ikke fremgår, hvem der har skrevet de enkelte afsnit, skal eksamensbesvarelsen afvises, da den ikke opfylder eksamensbekendtgørelsens krav om individualisering.

Du skal tage noter ved bedømmelsen og gemme dem i mindst et år. Noterne skal bruges ved en eventuel klage.

Såfremt det i forbindelse med bedømmelsen ikke er muligt at nå til enighed med den eksterne censor om en karakter træder Eksamensbekendtgørelsens  bestemmelser i §§ 25 og 26 i kraft.

Det fremgår af §§ 25 og 26 i Eksamensbekendtgørelsen, at:

”§ 25. Er bedømmerne ikke enige om karakteren, giver de hver en karakter. Den endelige karakter er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Ligger gennemsnittet midt imellem to karakterer, er den endelige karakter kun nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis flere eksaminatorer og flere censorer deltager i bedømmelsen, dog således at gruppen af censorer henholdsvis gruppen af eksaminatorer afgiver hver en karakter.

§ 26. Er eksaminator og censor ikke enige om, hvorvidt præstationen skal bedømmes bestået eller Ikke bestået, er censors bedømmelse afgørende.

Stk. 2. Er eksaminatorerne og censorerne ikke enige om, hvorvidt præstationen skal bedømmes bestået eller Ikke bestået, er bedømmelsen bestået, hvis mindst halvdelen af bedømmerne, heraf mindst en censor, giver denne bedømmelse.”.

Se hvordan du udfylder eksamensprotokoller i denne FAQ om eksamensprotokoller.

Eksamen skal tilrettelægges ud fra fagbeskrivelsen.

Det er ikke tilladt at udprøve efter andre kriterier end dem, som er beskrevet i studieordningen/fagbeskrivelsen.

I fagbeskrivelsen vil de formelle krav ved eksamen være beskrevet, f.eks. hvilket sideomfang en eksamensbesvarelse skal have. I studieordningen står der tydelige definitioner for antal typeenheder på en normalside, og hvad der skal tælles med.

De studerende skal bruge en særlig forside, når de afleverer skriftlige opgaver. Her skal de studerende angive antallet af typeenheder.

Hvis en eksamensbesvarelse ikke lever op til et minimum eller maksimum antal typeenheder efter disse retningslinjer, skal besvarelsen afvises. Den skal således ikke bedømmes og den studerende har brugt et forsøg.

Alle eksamensbesvarelser mindre end 10 MB, som er afleveret via IT-platformen Blackboard, bliver automatisk plagiattjekket, og rapporterne kan læses derinde.

Spørg din studiesekretær, hvis du har spørgsmål til systemet.

Du kan også læse en vejledning her.

Hvis man får mistanke om eksamensuregelmæssigheder, skal man gå til sin studieleder. Mistanken skal begrundes og dokumenteres ved hjælp af markeringer i den studerendes eksamensbesvarelse. Studielederen vil undersøge sagen og træffe beslutning om, hvorvidt den studerende skal indberettes. En besvarelse, som er behæftet med snyd, skal ikke bedømmes – så det er vigtigt at holde eksamensresultatet tilbage indtil sagen er afgjort. Skriv AV på eksamensprotokollen.

Du kan læse mere om proceduren her.

Når man har indberettet en mistanke om eksamensuregelmæssigheder, kan studielederen beslutte, at der ikke er tale om snyd, men dårligt akademisk håndværk. Den studerende får i de tilfælde kun vejledning, ikke en sanktion, og deres eksamensbesvarelse skal bedømmes. Når en eksamensbesvarelse indeholder dårligt akademisk håndværk, vil det påvirke karakteren efter en individuel faglig bedømmelse.

Eksamensbekendtgørelsen giver den studerende ret til at klage. Man kan klage over bedømmelsen, prøveforløbet, eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende) og retlige forhold.

Hvis den studerende klager over noget, som underviseren har haft indflydelse på eller har mulighed for at vurdere, vil man blive bedt om at komme med en udtalelse. 

Hvis den studerende klager over bedømmelsen, skal underviseren give en redegørelse for, hvordan man er kommet frem til karakteren. Redegørelsen skal tage udgangspunkt i fagets mål og karakterbekendtgørelsen. 

Det er vigtigt, at du har gemt noterne fra din oprindelige bedømmelse, så du har et udgangspunkt for at lave redegørelsen.

Hvis den studerende klager over andre ting, skal underviseren i sin udtalelse adressere de klagepunkter, som bliver nævnt.

Da udtalelsen skrives på vegne af en offentlig institution, er der en forpligtelse til at holde en faglig og venlig tone – også selv om den studerende måske i sin klage er urimelig og følelsesladet.  Husk i øvrigt også, at du har tavshedspligt i forhold til at fortælle udenforstående, hvem der har klaget.

Udtalelsen bliver sendt til den studerende, som har mulighed for at indsende sine kommentarer. Hvis fakultetet mener, at den studerende i sine kommentarer kommer med nye oplysninger, vil fakultetet efterfølgende bede om yderligere bemærkninger fra underviseren i forhold til det modtagne.

Det er fakultetet, som træffer afgørelsen. 

Eksamensbekendtgørelsen pointerer, at afgørelsen skal træffes på baggrund af den studerendes klage, den faglige udtalelse fra bedømmerne og den studerendes kommentarer til udtalelsen. Det vil sige, at selve eksamensbesvarelsen ikke indgår i grundlaget for fakultetets afgørelse. Hvis der i forbindelse med fakultetets behandling af klagen opstår tvivlsspørgsmål, som kun kan afgøres ved at kikke i selve eksamensbesvarelsen, kan fakultetet vælge at træffe beslutning om at give ombedømmelse. 

Hvis klagen omhandler en mundtlig prøve, kan der ikke i sagens natur ikke gives ombedømmelse, men fakultet kan vælge at tilbyde en ny prøve. 

Statistisk set får ca. 25% af klagerne tilbudt ombedømmelse/omprøve, resten får ikke medhold. Men uanset hvad afgørelsen bliver, vil underviseren blive orienteret.

Hvis fakultetet under behandling af en klage opdager, at der er sket egentlige fejl, vil man forsøge at finde en måde at rette op på fejlen. Det kan være at tilbyde ombedømmelse eller en ny prøve. I nogle tilfælde bliver dette tilbud givet til alle, som har været til den pågældende fejlbehæftede eksamen.

Hvis en studerende ikke har fået medhold i sin klage, har hun ret til at anke afgørelsen indenfor 14 dage. I så fald skal et ankenævn, bestående af to censorer, en anden underviser og en studerende, se på sagen igen.  Ankenævnet gennemgår de samme dokumenter som fakultetet, nemlig klagen, bedømmernes udtalelse og klagers kommentarer, hvorefter de vurderer, om de er enige med fakultetet i, at der ikke skal gives medhold.  Ankenævnet har desuden mulighed for at orientere sig i eksamensbesvarelsen. Ankenævnet kan nå frem til en anden afgørelse end fakultetet og give tilbud om ombedømmelse eller omprøve.

Hvis den studerende har fået tilbud om ombedømmelse eller omprøve, har hun 14 dage til at takke ja til tilbuddet. Derefter udpeges nye bedømmere til at gennemføre ombedømmelsen eller omprøven. De nye bedømmere gives adgang til eksamensbesvarelsen, den eventuelle eksamensopgave samt studieordningens beskrivelse af faget, men får ikke adgang til sagens øvrige akter. Ombedømmerne får som regel en måned til at gennemføre ombedømmelsen. Ombedømmelsen kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige, men der kan også gives en højere karakter. Der skal gives en skriftlig begrundelse for karakteren, som den studerende vil få tilsendt.

De oprindelige bedømmere vil blive orienteret om resultatet af ombedømmelsen.