Skip to main content
Institut for Teknologi og Innovation

Principper for opbevaring og oprydning

Vi har begrænset opbevaringsplads på SDU, og bl.a. af denne årsag og ud fra et lean-princip skal retningslinjer for opbevaring og oprydning overholdes.

  1. Oprydning efter undervisning og forskningseksperimenter, herunder at stille ting på deres rette plads: Ansvaret er hos den ansatte underviser eller forsker, som har stået for undervisningen og/eller eksperimentet.

  2. Oprydning, herunder fjernelse af affald: Affald af en art og mængde, der kan anbringes i de affaldsspande og containere, som er en del af SDU-infrastruktur, placeres i disse. Ansvaret er hos den ansatte underviser eller forsker, som har stået for undervisningen og/eller eksperimentet. Omkostningerne med at få tømt affaldsspande og containere er hos Teknisk Service.

  3. Fjernelse af affald i større mængder, eller af anden art end de opstillede affaldsspande og containere er beregnet til: Der skal organiseres affaldsafhentning. Ansvaret er hos den ansatte underviser eller forsker, som har stået for undervisningen og/eller eksperimentet. Omkostningen er i de fleste tilfælde hos vedkommendes enhed. Kontakt Teknisk Service for aftale: 8888@sdu.dk.

  4. Placering: Ting og affald må kun placeres på områder, som den ansvarlige underviser / forskers enhed / institut har råderet over. Gangarealer og andre områder, der er fælles for vores arbejdsplads, må ikke benyttes til at anbringe ting og affald fra enhederne, heller ikke midlertidigt. Omkostninger ved oprydning af ting og affald, der alligevel placeres i sådanne områder, sendes til den pågældende enhed.

  5. Flugtvejsgange og -døre, redningsåbninger samt udendørs indsatsveje (”brandveje”) skal til enhver tid holdes fri.

  6. Opbevaring skal begrænses til den tid, hvor materialet stadig har en aktiv brugsværdi for TEK. Når det ikke længere skal benyttes, skal det bortskaffes hurtigst muligt.


Affaldshåndtering og -sortering

Se mere om affaldshåndtering og -sortering.

Klik her

Anmodning om plads

Find vejledning til anmodning om plads her.

Klik her

Sidst opdateret: 19.09.2023