Skip to main content
KI - Medarbejderportal

Projekter med overhead

Først tillægges overhead til bevillingen (fx 44% for Danmarks Frie Forskningsfond). Hernæst fratrækkes 10% af den samlede bevilling (bevilling + overhead) som projektafgift. Herefter fordeles den resterende del af overhead med 25% til forskerens konto til frie midler og 75% til instituttet. Dermed vil forskeren i sidste ende modtage både bevilling samt en del af overhead.

Ved projektstart opgøres og fordeles de frie midler (overheadmidler) mellem institut og projektejer i henhold til nedenstående retningslinjer. Projektejers frie midler indsættes på forskerens egen annuumskonto ved SDU i overensstemmelse med det godkendte budget. Projektmidlerne placeres på en projektkonto. Anvendelsen af midlerne skal ske i overensstemmelse med SDU’s gældende retningslinjer og administrative praksis.

Regneeksempel:

Bevilling: 3.000.000 kr.

Overhead 44%: 1.320.000 kr.

Bevilling inkl. overhead: 4.320.000 kr.

Projektafgift (10% af bevilling inkl. overhead): -432.000 kr.

Resterende overhead (1.320.000 - 432.000 kr.): 888.000 kr.

Andel af resterende overhead til forsker (25% af 888.000 kr.): 222.000 kr.

Andel af resterende overhead til institut (75% af 888.000 kr.): 666.000 kr.

Samlet bevilling til forsker (3.000.000 + 222.000 kr.): 3.222.000 kr.

Samlet set vil forsker således modtage et tillæg på 7.4% (220.000 kr. ud af 3.000.000 kr.) som frie forskningsmidler oveni oprindelig bevilling, når en bevilling med 44% overhead placeres på Syddansk Universitet.

 

På projekter, hvor der ikke kan søges overhead, eller hvor overhead ikke udgør 10% af den samlede bevilling, skal det i stedet tilstræbes, at der samlet hentes 10% af den samlede bevilling til at dække projektafgift. Dette kan fx gøres ved at kontere en del af lønnen for instituttets projektøkonomer eller forskerstøttepersoner på projektet.

Begrebsliste for eksterne midler

Læs mere

Sidst opdateret: 25.06.2025