Skip to main content

Referat og dagsorden for mødet d. 02. september 2024

Deltagere i mødet: Christian Vester Nielsen (SAMF), Caroline Zoffmann Jessen (HUM), Lise Kanstrup og Susanne Kjelstrup (TEK), Peter Olander (RIO), Sigurd A. Kristoffersen og Pernille Bjerregaard Jensen (SUND), Katrine Rabølle Steinrud og Nina Bjørnskov (SDU Uddannelse), Mikkel Linnemann Johansson (NAT), Katrine Jacobi Baadsgaard (SDU Kommunikation) og Kurt Bilde (SDU Kommunikation).

Ad 1 – Velkomst af nyt arbejdsgruppemedlem fra SDU Uddannelse

Nina Bjørnskov overtager for Katrine Rabølle Steinrud som repræsentant for SDU Uddannelse.

Ad 2 – Orientering v/SDUK

Ad 2.1 Indtægtsdækket virksomhed (IV)

SDUK informerede om det tværgående projekt: ”Indtægtsdækket virksomhed”. Projektet omhandler salg af knowhow, salg af skræddersyede kurser og udlejning af laboratorier og apparatur. Projektet har resulteret i flere indsatser bl.a. i weborganisationen, hvor fokus er på, hvordan formidlingen på sdu.dk kan optimeres. Indsatsen i weborganisationen inkluderer interne workshops og markedsanalyser, der skal munde ud i eksekverbare weboptimeringer. Indsatsen løber fra slut september med forventet igangsættelse af weboptimeringer primo 2025. Arbejdsgruppen vil løbende blive orienteret, involveret og hørt.

Ad 2.2 Flyt af ”Internationale samarbejder”

Styrelsen har påtalt, at ”Internationale samarbejder” ikke var synlige ”nok” på sdu.dk. Siderne er derfor efter dialog med SDU International blevet flyttet til ”Om SDU”.

Ad 3 – FilterSearch på undervisningstilbud

FilterSearch er blevet implementeret på undervisningstilbud, hvorfor arbejdsgruppen i plenum diskuterede, hvordan filtrering og parametre kunne optimeres.

Følgende optimeringer blev aftalt:

  • "Erhvervsøkonomi" slettes fra fag, så der kun er "Virksomhedsøkonomi".
  • "Forsøg" slettes fra type af undervisningstilbud, så der kun er "Øvelser".
  • By tilføjes som filtreringsparameter.
  • ”Fag” og ”By” tilføjes som attributter/parametre i listningen.
  • TEK undersøger, hvilke HTX-fag der med fordel kan tilføjes under ”Fag” i filtreringen.

Optimeringerne er klargjort teknisk, så det er herfra op til de enkelte fakulteter at tilføje keywords og parametre. Vejledning er tilføjet i Teams. SDUK opfordrede i samme omgang til at alle fik kigget på og optimeret ListTitle og Teasers.

Ad 4 – Bordet rundt

HUM medbragte stor ros fra gymnasierektorer, der var glade for én fælles indgang til undervisningstilbud for alle.

TEK er begyndt at tilpasse deres undervisningstilbud til HUMs opsætning. Derudover er TEK i fuld gang med at optimere deres kommunikation til virksomheder.

RIO har fået henvendelser fra virksomheder om manglende information om SDU Jobbank. De har derfor oprettet en mellemside om jobbanken under /samarbejde.

SAMF vil gerne have en strategisk tværgående drøftelse om undervisningstilbud. Det tager SAMF videre i kommunikationspartnerkredsen. SAMF er derudover i gang med at kigge på sammenhænge mellem internt univers og fælles. De ser manglende billeder i filtreringen som en ulempe. SDUK pointerede, at billeder var blevet fravalgt, fordi det kan forværre navigationen fremfor at optimere den, da vi på SDU hverken har billeder eller ressourcer til at tilføje retvisende og dækkende billeder per undervisningstilbud.

NAT har brugt meget tid på at opdatere deres undervisningstilbud.

Ad 5 – Evt.

HUM og SUND efterspurgte information om, hvem der deltager i IV-projektet. Deltagerlisten er sendt per mail.

HUM spurgte til om skræddersyede tilbud i IV-projektet ikke også er en del af EVU-arbejdsgruppen. SDUK bekræftede og forklarede, at de rette arbejdsgrupper vil blive involveret, da IV-projektet er tværgående.

TEK pointerede, at det i ListTitles for undervisningstilbud er no go med specialtegn.

Sidst opdateret: 01.04.2025