Skip to main content

Referat og dagsorden for mødet d. 22. april 2024

Deltagere i mødet: Christian Vester Nielsen (SAMF), Caroline Zoffmann Jessen (HUM), Lise Kanstrup og Susanne Kjelstrup (TEK), Peter Olander (RIO), Sigurd A. Kristoffersen og Pernille Bjerregaard Jensen (SUND), Katrine Rabølle Steinrud (Studieservice), Katrine Jacobi Baadsgaard (SDU Kommunikation) og Kurt Bilde (SDU Kommunikation).

Ad 1 – Orientering om filtreringsfunktion til undervisningstilbud v/SDUK

SDUK informerede om, at filterfunktionen vil være udviklet i løbet af de næste 14 dage. Herfra er der et forløb med tests og rettelser, hvorefter det vil blive implementeret for undervisningstilbud. Eksakte datoer for live mv. vil blive meldt ud i Teamsgruppen.

Ad 2 – Evaluering af ny struktur for sdu.dk/samarbejde v/alle

SUND har få evalueringer af ordvalg, der sendes direkte til SDUK.

TEK har modtaget negativ feedback internt og eksternt både ift. navigation, tekster og design fx reduceret brug af billeder. SDUK vil gerne i direkte dialog med de nævnte samarbejdspartnere om nævnte problematikker. TEK faciliterer kontakt.

SAMF efterspurgte mere direkte kontakt under internationale uddannelsesnetværk fx ift. EPICUR, samt mere kommunikation omkring, hvad vores (red. SDU’s) rolle er i de listede samarbejder. SDUK kontakter SDU International med feedback.

SDUK deler en kvantitativ evaluering af siderne i Teams.

Ad 3 – Kontakt(er) til siden for undervisningstilbud på engelsk v/alle

Susan Traun blev nævnt som en mulig kontaktperson. Studieservice kigger på det internt. Der blev også diskuteret, hvad siden skal kunne, da flere ikke har undervisningstilbud målrettet engelsktalende, men kun målretter nationalt.

TEK er i gang med tilbud til tyske gymnasier, men planlægger at placere det lokalt på TEKs side. SDUK pointerede, at det også kunne have værdi at lægge centralt – højere oppe i strukturen – hvor mange brugere som udgangspunkt ville lede.

SDUK afventer svar fra Studieservice. I tilfælde af at en kontaktperson ikke er mulig for nuværende, deaktiveres siden for nu – og vil kun forefindes på dansk.

Ad 4 – Status på opdatering af undervisningstilbud jf. de nye retningslinjer v/alle

NAT, SUND, SAMF og TEK er godt undervejs. HUM afventer, hvad forskerne vil udbyde næste år.

SDUK orienterede om, at hvis der er tilbud, der ikke er opdateret efter nye retningslinjer vil det være synligt ved implementering af filtreringsfunktionen.

Ad 5 – Bordet rundt

Både HUM og TEK er i gang med at optimere deres lokale samarbejdssider.

Ad 6 – Evt.

SDUx rolle i samarbejdssøjlen blev kort diskuteret. TEK efterspurgte prototype på filtreringsfunktionen. Et screenshot vil blive delt i Teams.

Sidst opdateret: 25.04.2024