Deltagere i mødet: Christian Vester Nielsen (SAMF), Susanne Kjelstrup (TEK), Peter Olander (RIO), Bente Kjær (SUND), Mikkel Linnemann Johansson (NAT), Nina Bjørnskov (SDU-U), Katrine Jacobi Baadsgaard (SDU Kommunikation) og Kurt Bilde (SDU Kommunikation).
Ad 1 – Status på projektet: Indtægtsdækket virksomhed (IV) v/SDUK
SDUK takker for de indkomne høringssvar. Alle svar er blevet samlet, og der er foretaget nødvendige tilpasninger af de initiativer, der blev fremsendt. Vi afventer den ansvarlige projektleder for at kunne sende det samlede materiale ud. Projektlederen er desværre ramt af sygdom, og der er derfor ikke en konkret tidsramme for, hvornår der vil være afklaring på prioritering og økonomi.
I mellemtiden igangsættes de initiativer, som kræver interne ressourcer, i følgende prioriterede rækkefølge, hvor initiativerne er grupperet efter afhængigheder:
- Ny underside om kompetenceudvikling
- Ny landingsside for EVU
- Ny landingsside for gymnasielærere (EVU)
- Nye websider med guides og vejledning til EVU
Designarbejdet er igangsat, og der vil nu pågå samarbejde mellem arbejdsgruppen for EVU og SDUK.
- Optimering af "Samarbejd med forskere"
- Ny landingsside for sdu.dk/samarbejde
- Nye websider med inspirationscases
SDUK vil snart fremsende en tidsplan og aktiviteter for disse initiativer.
- Retningslinjer for kommunikation, centralt og decentralt, vil først blive igangsat primo august. En nærmere tidsplan og aktiviteter vil blive fremsendt, når vi nærmer os denne dato.
Følgende initiativer afventer enten økonomi eller arbejdsgang:
- Nye websider om udvalgte forskningsområder
- Ny kursusskabelon og kursusbeskrivelser
- Retningslinjer for beskrivelser af forskningsfaciliteter Samlet overbliksside for alle forskningsfaciliteter
- Ny landingsside om iværksætteri og innovation
Ad 3 – Bordet rundt
Der var intet at tilføje.