Skip to main content
DA / EN

EPICUR

Søg midler til udvikling af integrerede EPICUR-læringselementer

SDU åbner nu for tredje ansøgningsrunde, hvor undervisere kan søge midler til at udvikle og gennemføre nye læringselementer sammen med kolleger i EPICUR-alliancen.

Formålet er at støtte initiativer, der giver de studerende undervisningsforløb på tværs af universiteter og landegrænser.

Integrerede forløb giver undervisere mulighed for at dele deres faglige viden med kolleger på andre EPICUR-universiteter. Det kan være alt fra fælles gæsteforelæsninger til projekter, hvor studerende arbejder sammen digitalt eller fysisk. Målet er at styrke de studerendes faglighed og give dem internationale erfaringer.

Hvad er EPICUR?

EPICUR er en europæisk universitetsalliance, hvor ni institutioner samarbejder om at udvikle nye undervisningsformer og styrke internationalt samarbejde i uddannelserne. Alliancen giver de studerende mulighed for at følge fag og forløb på tværs af partneruniversiteterne – ofte i fællesskab og udviklet og undervist af undervisere fra flere lande.

– Når vi udvikler forløb sammen med vores europæiske partnere i EPICUR, giver vi de studerende en international dimension i deres læring – uden at de nødvendigvis behøver tage et helt udlandsophold. Det øger både deres faglige udbytte og deres muligheder på et globalt arbejdsmarked, og det er en vigtig del af SDU’s indsats for at tænke internationalisering ind i undervisningen, understreger prorektor Helle Waagepetersen.

Hvad kan der søges støtte til?

Der kan søges støtte til aktiviteter, som er en integreret del af uddannelser på SDU, og som udvikles i samarbejde med mindst ét andet EPICUR-universitet. Det kan være:

  • Integrerede EPICUR-læringselementer
    Fælles aktiviteter (fx onlineøvelser, projekter, feltarbejde, gæsteforelæsninger) integreret i eksisterende fag, hvor dele af undervisningen udvikles og gennemføres i samarbejde mellem universiteter.
  • Integrerede EPICUR-fag
    Hele fag, der indgår i uddannelser på mindst to EPICUR-universiteter og udvikles i fællesskab. Hvis faget er åbent for studerende fra andre EPICUR-partnere, skal det være på mindst 3 ECTS.
  • Learning Pathways
    En fagpakke på tværs af EPICUR-universiteter, hvor studerende kan kombinere obligatoriske fag og valgfag og overføre ECTS til deres egen uddannelse.
  • Fælles uddannelser
    Fuldt integrerede bachelor- eller kandidatuddannelser, som udvikles og udbydes i fællesskab af mindst tre EPICUR-universiteter.

Maks. bevilling

Der kan søges op til 50.000 kroner pr. projekt og op til 75.000 kroner pr. learning pathway.

Har du brug for sparring?

Hvis du vil vende idéer eller drøfte muligheder, er du velkommen til at kontakte Donna Hurford, chefkonsulent i universitetspædagogik ved SDU, på dhu@sdu.dk.

Sådan ansøger du

Ansøgningsfrist: 24. oktober 2025

Send til: epicur@sdu.dk

Indsend:

Kvalifikationskrav

For at komme i betragtning, skal aktiviteterne:

  • Udbydes inden for et af de nævnte EPICUR-formater
  • Involvere fælles udvikling eller undervisning med mindst én anden EPICUR-partner

Inkludér gerne navne på samarbejdende undervisere fra partneruniversiteter.

Ansøgninger vurderes på pædagogisk kvalitet, samarbejde med kolleger på andre universiteter og relevans for de studerendes læring. Projekter med bredt studenterudbytte og tydeligt tværnationalt samarbejde prioriteres højt.

Spørgsmål?

Skriv til epicur@sdu.dk eller kontakt Malin Burström Gandrup på 6550 9583.

Redaktionen afsluttet: 22.08.2025