Skip to main content
Ledelseskompas

Ledelseskompassets 4 perspektiver

SDU vil med ledelseskompasset tilskynde ledere til at udøve god ledelse, at reflektere over egen ledelsespraksis og at arbejde med personlig ledelsesudvikling.

Ledelseskompasset består af fire retningsgivende og gensidigt afhængige perspektiver: Retning, Samspil, Engagement og Lederskab. Perspektiverne er baseret på værdierne ordentlighed, ansvarlighed, handlekraft og dialog.

Til hvert perspektiv hører en række refleksionsspørgsmål. Spørgsmålene er redskaber til, at den enkelte leder reflekterer over god ledelse i sin ledergerning og henter inspiration til at være i en fortsat udviklings- og læringsproces og derigennem udøver en fleksibel og agil ledelsesstil.

Spørgsmålene afspejler også forventningen om god ledelse på SDU. Eksempelvis dækker spørgsmålet ” Hvordan kommunikerer jeg universitetets og min enheds vilkår og ambitioner? ” over god ledelse i form af ” Lederen kommunikerer universitetets og sin enheds vilkår og ambitioner ”. Hvordan det skal ske, er netop lederens ansvar i lyset af lederens kontekst, opgaver og medarbejdere.

Den enkelte leder må med udgangspunkt i egen placering i organisationen og ledelseserfaring fortolke spørgsmålene, så de giver mening for netop hans / hendes ledelsespraksis.

Refleksionsspørgsmålene vil indgå som et naturligt element i SDU’s forskellige udviklings- og kompetenceforløb for ledere og egner sig ligeledes til at drøfte i ledersparringsgrupper og øvrige ledernetværk.

Som leder er det væsentligt at arbejde med sit personlige ledelsesgrundlag. Det er er en kompleks og livslang proces, som kræver tid. Derfor er det også væsentligt, at den enkelte leder i samspil med den øvrige ledelse prioriterer den nødvendige tid og finder relevante anledninger til at arbejde med det personlige ledelsesgrundlag.


Download SDU's ledelseskompas som PDF

Tilbage til ledelseskompassets forside

Sidst opdateret: 24.05.2022