Rejseregler
Rejseregler i 2026
SDU’s regler om rejser er blevet ændret med virkning fra den 1. januar 2026.
Du kan finde reglerne i rejsecirkulærerne på https://sdunet.dk/da/servicesider/oekonomi/rejser/cirkulaerer-tjenesterejser. Som tidligere er det afgørende for hvilket cirkulære, der skal anvendes, om den rejsende modtager A-indkomst fra SDU eller ej.
Der er foretaget væsentlige ændringer i cirkulæret om tjenesterejser for A-indkomstmodtagere. Det er sket på baggrund af en beslutning i SDU’s direktion den 18. december 2025, jf. https://sdunet.dk/da/ledelse-og-strategi/ledelse/direktionen#2025.
Ændringerne i rejsecirkulæret er et konkret led i SDU’s arbejde med at reducere universitetets CO₂-udledning, særligt inden for tjenesterejser, som udgør en væsentlig del af SDU’s samlede klimaftryk. Med beslutningen styrker direktionen incitamenterne til at vælge mere klimavenlige transportformer og til at reducere unødige rejser, i tråd med SDU’s klimamålsætninger og Klimaplan 2.0. Rejsepolitikken understøtter dermed både ansvarlig ressourceanvendelse og universitetets langsigtede klimaambitioner. Ændringerne vedrører følgende punkter:
- A.1
- A.2
- C.1
- C.2
- C.4.1
- C.4.2
De nye satser for bl.a. kørselsgodtgørelse, time- og dagpenge og hoteldispositionsbeløb er også indarbejdet i cirkulæret. Satserne er fastsat i satsreguleringscirkulæret for 2026, der er udsendt af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Cirkulæret kan findes på https://cirkulaere.medst.dk/love-regler-og-aftaler/cirkulaerer/2025/december/119-25-cirkulaere-om-satsregulering-pr-1-januar-2026-for-tjenesterejser/.
Derudover er følgende sider på SDUnet.dk blevet ajourført med de nye satser:
- Kørsel i egen bil: https://sdunet.dk/da/servicesider/oekonomi/rejser/bil
- Mad og drikke: https://sdunet.dk/da/servicesider/oekonomi/rejser/mad-drikke
- Overnatning: https://sdunet.dk/da/servicesider/oekonomi/rejser/overnatning