Kort overblik
Uddannelse Dansk
Niveau Kandidat
Fag Danskfagets teori og metoder
Varighed 3 lektioner
Format Kompetenceworkshop med virksomhedsoplæg og casearbejde
Ekstern partner Spillemyndighedens kommunikations- og presseafdeling
Deltagere Danske studerende
Aktiviteten bestod af en kombineret kompetenceworkshop og et casearbejde i faget Danskfagets teori og metoder på kandidatuddannelsen i Dansk. Forløbet strakte sig over tre lektioner og blev gennemført med deltagelse af danske studerende.
Forløbet var bygget op i tre dele:
1. Opvarmning: De studerende arbejdede med at afdække, hvilke kompetencer de har fra deres uddannelse, og hvordan disse kan bringes i spil i praksis.
2. Besøg fra Spillemyndighedens kommunikations- og presseafdeling:
- Introduktionsoplæg om organisationens arbejde.
- Præsentation af en case.
- Case-arbejde i to trin:
1. Identifikation af relevante danskfaglige kompetencer.
2. Brainstorm på mulige overordnede løsningsforslag.
3. Opsamling: Afslutningsvist blev der samlet op på dagens øvelser, og de studerende drøftede, hvordan indsigterne kan bruges i deres videre studie- og karriereforløb.
Dyk mere ned i casen herunder.
Hvad er Spillemyndigheden?
Spillemyndigheden er en styrelse under Skatteministeriet, der sikrer et reguleret og fair spilmarked i Danmark og beskytter spillere mod ulovligt spil.
Når Spillemyndigheden deltager i et undervisningsforløb styrker de deres oplysnings- og forebyggelsesarbejde og når nye målgrupper gennem dialog.
Mødet med de studerende giver værdifuld indsigt i unges perspektiver, som kan understøtte deres kommunikationsarbejde med ansvarligt og reguleret spil.