Det første skridt, du skal gøre, når du vil inddrage en eksterne organisationer eller virksomhed i din undervisning er at overveje, hvilken type praksisaktivitet, der giver mening at samarbejde om.
Praksisaktiviteten skal være relevant for både de studerende, fagets læringsmål og virksomheden/organisationen.
I det følgende kan du blive lidt klogere på, hvordan du kan arbejde med praksis i din undervisning, ligesom du får indblik i en række typiske måder at inddrage virksomheder eller organisationer i et kursus eller fag.
Praksiseksempler
-
Spillemyndigheden
Kombineret kompetenceworkshop og casearbejde
Samarbejdet med Spillemyndigheden giver de studerende mulighed for at arbejde med aktuelle kommunikationsudfordringer og se, hvordan deres kompetencer kan bidrage til ansvarlig formidling, mens undervisere får et tydeligt indblik i faglighedens praksisanvendelse.
-
Total Energies
Virksomheds- og alumnebesøg kombineret med kompetenceworkshop
Når studerende møder både en virksomhed og en alumne fra deres egen uddannelse, får de et konkret indblik i, hvordan deres kompetencer kan bruges i nye brancher og roller. Samtidig understøtter workshoppen deres refleksioner over fremtidens jobkrav og styrker deres evne til at se egne muligheder på arbejdsmarkedet.
-
Business Lunch
Netværksaktivitet på campus
Ved at lade de studerende arbejde med virkelige virksomheder på Business Lunch får undervisningen et tydeligt praksisløft. De studerende omsætter deres faglige viden til observationer, dialog og empiriindsamling, mens de samtidig træner professionel interaktion og netværksdannelse. En oplagt måde at styrke forretningsforståelse og skabe motiverende læring tæt på arbejdsmarkedet
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Kontakt en fakultetsrepræsenant for at høre, hvordan vi kan understøtte dit projekt eller undervisningsforløb.