Skip to main content
DA / EN

Om uddannelseskvalitet

Bærende principper for SDU’s universitetspædagogik opdateret

Uddannelsesrådet har godkendt en opdateret version af principperne, der blev vedtaget første gang i 2012.

Af Caroline Schaffalitzky, SDU Uddannelse, , 05-12-2025

De bærende principper for undervisning udfolder de universitetspædagogiske idealer, som SDU’s politik for uddannelseskvalitet hviler på, nemlig studentercentreret læring, aktiverende undervisning og forpligtende fællesskaber.

Principperne indebærer, at undervisning på SDU altid 

  1. har de studerendes dybdelæring, selvstændighed og kritiske tænkning for øje 
  2. bygger på de studerendes aktive involvering i læringsaktiviteterne 
  3. etableres gennem et konkret, forpligtende fællesskab mellem studerende, medstuderende og undervisere
Den nye version viderefører dermed ambitionerne for aktiv læring og aktiverende undervisning, men fremhæver nu også behovet for det forpligtende fællesskab som et læringsunderstøttende og tilhørsskabende element. Principperne er desuden afstemt med SDU’s nyligt opdaterede principper for evaluering.  Du kan finde mere om principperne på kvalitetssystemets hjemmeside.

Principperne er trådt i kraft pr. 1. november 2025, og de skal være fuldt implementeret sommer 2027. SDU Universitetspædagogik kan bidrage til udvikling af underviserkompetencer og undervisningsdesigns, som understøtter implementeringen og opfølgningen herpå. 

Vil du vide mere?​

Redaktionen afsluttet: 05.12.2025