Skip to main content
DA / EN

Nyhedsbrev #28

Nyhedsbrev for undervisere på SUND

I dette nyhedsbrev er der fokus på rummene til efterårets fag 2026, som nu er åbnet i itslearning.

Du har nu fået adgang til rummene for de fag, som du ifølge fagbeskrivelsen (ODIN) er tilknyttet i efteråret 2026. Er der fag du mangler adgang til, så tag kontakt til fagadministrator for det respektive fag.

De studerende får adgang til rummene den 2. august 2026 kl. 9.00.


Kort om efterårets rum

Generel information om faget
Ethvert kursusrum fødes med emnet Generel information om faget og den tilknyttede plan Generel information, som opdateres centralt. Tilføj gerne yderligere information specifikt for dit eller jeres fag. Undlad at overføre tilsvarende emne og plan fra tidligere kursusrum.

AI og eksamen
Benyt efter behov eksisterende sider med information om AI og eksamen – både som information til de studerende og som indhold i undervisningen.

Kopier materiale fra tidligere kursusrum
Følg vejledningen Overfør undervisningsmateriale fra et kursus i itslearning til et nyt kursus under overskriften Opstart af kursus.

Planer og synlighed for de studerende
Sæt dato på alle planer for at gøre dem mere synlige for de studerende, og kobl planer til begivenheder i de studerendes skema. Du kan læse mere under E-learn/itslearning. Her finder du vejledningen Sådan skaber du forbindelse mellem planer og skema i itslearning under overskriften Særligt for SUND.

Opdater forældede tests
Det oprindelige testværktøj i itslearning (version 2.0) slettes i sommeren 2026. Tests oprettet i version 2.0 kan genkendes på det grå logo, mens tests oprettet i version 3.0 har et orange logo.

Når du åbner en test fra version 2.0, får du mulighed for at opdatere den. Sammenlign altid den opdaterede version med den oprindelige test, da enkelte elementer muligvis ikke overføres korrekt. Slet først den gamle test, når du har kontrolleret, at alt indhold er overført.

Se vejledningen Sådan opdateres tests fra version 2.0 til version 3.0.


Hjælp og support

Team SUND E-læring
Spørgsmål om undervisning og e-læring kan sendes til sund-elearn@health.sdu.dk.

EdHub
Support til itslearnings ressourcer og aktiviteter fås via EdHubs henvendelsesformular.

Kontakt

Anne Mølgaard Nielsen

Lærings- og udviklingsspecialist
amnielsen@health.sdu.dk
6550 4829

Redaktionen afsluttet: 01.06.2026