Skip to main content
Servicesider

SDU IT

Ny i projektledelse

En introduktion til dig, der er ny projektleder på SDU. Her får du en samlet guide, der hjælper dig godt i gang med dine projekter fra start.

1: Kom godt fra start – forstå projektmodellen

I vores projektunivers her på SDUnet kan du orientere dig om vores projektmodel. Modellen er en hybrid mellem en klassisk vandfaldsmodel og den agile Half Double-metodologi. Modellen er opdelt i fire faser og er obligatorisk for projekter i Digitaliseringsporteføljen.

2: Skabeloner og værktøjer

I 'projektlederens værktøjskasse' får du adgang til de obligatoriske projektskabeloner, der hjælper dig med at få dit projekt godt igennem vores godkendelsesproces (Reviewgruppe og Porteføljeudvalg) – ligesom du finder en række hjælpeværktøjer og Half Double-værktøjer, du med fordel kan bruge.

Hav opmærksomhed på, at alle projektskabeloner og hjælpeværktøjer skal være en hjælp for dig og dit projekt. Det vil bero på den konkrete kontekst og det konkrete projekt, hvor lidt eller meget dokumentation, der vil være brug for. Projektkontoret kan hjælpe dig med at finde en god balance.

3: Fra ide til projekt

Har du fået en god ide, udfylder du skabelonen ’Ideoplæg’. Du sender herefter dokumentet til projekter@sdu.dk. Projektkontoret gennemgår det og vender tilbage til dig med den videre proces.

4: Få hjælp af Projektkontoret

I Projektkontoret vil vi rigtig gerne invitere dig til et introduktionsmøde, hvor vi kan vende projektmodellen, de tilhørende skabeloner, governance og/eller andet, der er vigtigt for lige præcis dig.

Vi kan også hjælpe med at sætte dig i kontakt med en af vores erfarne projektledere i SDU IT. De kan hjælpe med sparring på konkrete spørgsmål eller udfordringer i dit projekt eller projektledelse i det hele taget.

Kontakt os på projekter@sdu.dk – så hører du fra os.

5: Netværk om projektledelse på SDU – Projekt- og porteføljenetværket

SDU’s projekt- og porteføljenetværk er et netværk for projektinteresserede ledere og medarbejdere. Netværket er et tilbud, som først og fremmest tager hånd om deltagernes behov for videndeling og erfaringsudveksling om projekt- og forandringsledelse.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp, sparring eller spørgsmål om projekter.

Skriv til projekter@sdu.dk