I nærværende addendum til Normaftalen af 27. september 2021 med senere tilføjelser oplistes alle tilføjelser, præciseringer og andre forhandlede forhold mellem A-siden og B-siden i relation til arbejdstiden for VIP på Det Humanistiske Fakultet.
-
Beregning af basispulje for post.doc
Hvis en post.doc, som en del af dennes ansættelse har undervisningsopgaver, fastsættes basispuljetimer i henhold til reglen for fuldtidsundervisere (15 % reglen).
Ved ansættelse (eller ved forlængelse) af en postdoc. udregnes det samlede antal arbejdstimer relateret til undervisning (dvs ikke-projektorienteret arbejde), instituttet råder over i henhold til medfinansiering og retningslinjer fra fonden. Heraf afsættes 15% til faglig udvikling (inkl. fx faglige og sociale møder, intromøder om nye IT-systemer, opdatering af undervisningsportfolio, pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling) og administrativt arbejde relateret til undervisningen, som går ud over den almindelige tilrettelæggelse af kurser. De resterende 85% er det maksimumstimetal, der kan bruges på undervisning. -
Nedenfor oplistes permanente §6.8-aftaler. Midlertidige aftaler, der kun er gældende i et semester, fremgår ikke af nedenstående oversigt.
-
-
H510008101 Manuskriptudvikling til serielle formater– eksamenskompensation: 80 minutter pr. tilmeldt studerende (normalt 50 minutter pr. studerende).
Begrundelsen for ændringen er, at formålet med kurset er, at de studerende skal producere et afsnit af en serie. Der afleveres et serielt koncept og en portfolio med et samlet omfang på 25 normalsider, som skal forsvares ved en mundtlig prøve på 30 minutter. -
H500017101 Manuskriptskrivning II til film
H500019101 Manuskriptskrivning II til serier
Eksamenskompensation: 120 minutter pr. tilmeldt studerende (normalt 60 minutter pr. studerende).
Begrundelsen for ændringen er, at formålet med kurset er, at de studerende skal producere en digital portfolio og et manuskript med en samlet længde på 45 normalsider, som skal forsvares mundtligt.
-
H830028201 Co-Design Frontiers: der gives undervisning og forberedelse, feedback samt eksamenskompensation i henhold til normaftalen. Derudover gives der 4 timer pr. undervisningstilmeldt studerende.
Begrundelse for den ekstra kompensation er, at undervisningsformen er studio-based learning med en høj andel af værkstedsundervisning med vejledning og supervision.
H830027202 Applied Design Research: der gives undervisning og forberedelse, feedback samt eksamenskompensation i henhold til normaftalen. Derudover gives der 8 timer pr. undervisningstilmeldt studerende.
Begrundelse for den ekstra kompensation er, at undervisningsformen er studio-based learning med en høj andel af værkstedsundervisning med vejledning og supervision.
H830025201 Professional Project: Der gives undervisning og forberedelse i henhold til normaftalen for 20 timer. Derudover gives der eksamenskompensation i henhold til normaftalen.
Begrundelse for den ekstra kompensation er, at undervisningsformen er studio-based learning med en høj andel af værkstedsundervisning med vejledning og supervision.
H830022201 Collaborative Management: Der gives undervisning og forberedelse, feedback samt eksamenskompensation i henhold til normaftalen. Derudover gives der 4 timer pr. undervisningstilmeldt studerende.
Begrundelse for den ekstra kompensation er, at undervisningsformen er studio-based learning med en høj andel af værkstedsundervisning med vejledning og supervision. -
H840024201 Projekt: Der gives undervisning og forberedelse i henhold til normaftalen.
Der udpeges en særlig tovholder for faget, som tildeles 34 timer for at varetage den interne koordination af faget.
Der gives ikke kompensation for feedback og eksamination – i stedet tildeles der kompensation efter gruppestørrelse og antal i henhold til nedenstående:Gruppestørrelse Arbejdstimer pr. gruppe 1 studerende 7 timer 2 studerende 14 timer 3-4 studerende 20 timer
-
-
Ingen §6.8-aftaler.
-