Generativ AI (Artificial Intelligence = kunstig intelligens) er en gren af kunstig intelligens, der genererer nyt indhold baseret på eksisterende data. Ved hjælp af avancerede maskinlæringsalgoritmer afkoder generativ AI mønstre i eksisterende tekst-, billed- og talmateriale, og genererer, på grundlag heraf, ny tekst.
De mange værktøjer til brug af generativ AI, eks. Microsofts Copilot, kan altså fungere som en kommunikationspartner. Stiller man et spørgsmål, en såkaldt 'prompt', bruger værktøjet mønstrene, i de tekster det er trænet på, til at komme med et forslag til et svar.
Brugt rigtigt er generativ AI et værdifuldt værktøj til at effektivisere og automatisere administrative opgaver. Med mulighederne følger dog en række faldgruber og sikkerhedsrisici, som det er vigtigt at være opmærksom på. Vi håber dette site bliver stedet, hvor vi på SDU i fællesskab kan samle nyttig viden om og lærerige erfaringer med brugen af generativ AI i en administrativ kontekst.
NB!
Har I ønsker eller idéer til indhold, så tøv ikke, men send straks en mail til AI-redaktionen: ninat@sdu.dk