SDU's personalepolitik
Karriere- og kompetenceudvikling
På SDU er karriere- og kompetenceudvikling en integreret del af vores faglige kultur. Vi investerer i mennesker og i det vidensfællesskab, der driver universitetet fremad.
Universitetets ansatte skal have mulighed for faglig og personlig udvikling - i takt med egne ambitioner og universitetets retning. Vi har forskellige behov og veje: Nogle opbygger en hel karriere på SDU, andre er her i en periode og tager videre med styrkede kompetencer, erfaringer og netværk.
SDU vil:
- tilbyde attraktive karriereveje og støtte karriereudvikling på og videre fra universitetet
- fremme en kultur præget af nysgerrighed, kreativitet, innovation, dannelse og kontinuerlig læring
- skabe rammer, hvor alle medarbejdere oplever muligheder for og støtte til at udfolde deres potentiale
- sikre adgang til relevante kompetenceudviklingstilbud.
Fælles rammer
Karriere- og kompetenceudvikling på SDU er en prioritet og et fælles ansvar, der understøttes af tydelige rammer og retning, så hele organisationen udvikler sig og tilpasser sig forandringer i vores omverden med universitetets strategiske ambitioner som afsæt.
Udvalg for Karriere- og Kompetenceudvikling, nedsat af Hovedsamarbejdsudvalget, har ansvar for at omsætte universitetets strategi i en handleplan, der konkretiserer ambitionerne og sikrer løbende opfølgning og udvikling.
Handleplan for Karriere- og Kompetenceudvikling danner rammen for:
- et højt kompetenceniveau på tværs af universitetet
- fremragende faglige og samarbejdende miljøer
- transparente udviklingsmuligheder og karriereveje samt adgang til feedback og vejledning.
Den årlige drøftelse af karriere- og kompetenceudvikling på institutter, fakultetssekretariater og i Fællesadministrationen sikrer, at tilbud og prioriteringer bygger på reelle behov i faglige miljøer – og forankres i hele organisationen.
SDU HR Syddansk Universitet
- Campusvej 55
- Odense M - DK-5230
- Telefon: +45 6550 1000