Ansættelsesforholdet ophører senest, når medarbejderen ikke længere er indskrevet som studerende. Det er medarbejderens ansvar at give SDU HR Timelønsteam (dtap-loen@sdu.dk) besked, når studiet ophører.
Ophører studiet grundet færdiggørelse af uddannelse, skal datoen for, hvornår medarbejderen har modtaget sin sidste eksamenskarakter, oplyses.
Af tekniske/administrative årsager opfordres instituttet/fakultetet ligeledes til at give SDU HR Timelønsteam besked, når man bliver bekendt med studieophøret.
Opsiger medarbejderen sit ansættelsesforhold før kontraktens ophør, skal opsigelsesmailen videresendes til Timelønsteamet med oplysning om, hvornår medarbejderen fratræder. Medarbejderens opsigelsesvarsel fremgår af ansættelsesbeviset. Er der indgået gensidig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om en fratrædelsesdato, der ligger før den dato, som gælder ifølge ansættelsesbeviset, skal dette ligeledes oplyses.
Du kan med fordel anvende denne mailskabelon. (MAILSKABELON B)
Opsigelser/afskedigelser
Ansættende leder skal så tidligt i processen som muligt kontakte SDU HR Ansatte.
Ønskes en studerende afskediget, gælder de samme regler som for øvrige medarbejdere, herunder at:
- der skal foreligge et sagligt grundlag for afskedigelsen
- proceduren for partshøring iagttages
- øvrige procedurer for afskedigelse, jf. SDU HR’s vejledning for afskedigelser iagttages
Læs mere om fratrædelser her.