Hvis andre transportformer ikke er hensigtsmæssige, kan du få dækket dokumenterede udgifter til tjenesterejser med delebil eller lignende kørselsordninger, fx GoMore eller Hyre.
SDU dækker ikke udgifter til leje af bil hos familie eller venner, hverken i Danmark eller i udlandet.
Delebil i Danmark
Kørselsordningen skal være lovlig i henhold til dansk lovgivning, der må ikke være forsikringsmæssige udfordringer, og du skal sørge for tilstrækkelig dokumentation.
Det vægter positivt i forhold til vurderingen af, om en udgift er tilstrækkeligt dokumenteret, at dokumentationen indeholder følgende information:
- Navn, adresse og CVR-nummer på kørselstjenesten
- Oplysninger om både udlejer og lejer af køretøjet
- Fakturadato
- Fakturanummer
- Lejeperiode
- Oplysninger om køretøjet
- Specifikation af beløbet opdelt i:
- Beløb til udlejer
- Beløb til kørselstjenesten
- Forsikring
- Moms
Uber må benyttes i Danmark, hvis det sker gennem Ubers samarbejde med DRIVR, og hvis betingelserne nævnt ovenfor er overholdt. Læs mere om Uber og DRIVR på https://drivr.com.
Delebil i udlandet
Benyt helst autoriserede taxaselskaber af hensyn til din egen sikkerhed. Hvis du benytter en delebilsordning, er det på eget ansvar. Der gælder samme krav til dokumentation som til danske delebilsordninger.
Du kan orientere dig om Udenrigsministeriets anbefalinger til delebiler og andre transportformer i Udenrigsministeriets rejsevejledninger under punktet Transport.
Find Udenrigsministeriets rejsevejledning til din destination (vælg land fra listen).