Skip to main content

Studielederens snitflader

Studienævnets forperson

  • tilrettelægger studienævnets arbejde i samarbejde med studienævnssekretæren, herunder dagsorden og referater til studienævnsmøder.
  • udtaler sig på studienævnets vegne i høringer.
  • følger op på evalueringer og håndterer klager i samarbejde med studielederen og institutlederen. 
  • koordinerer studienævnets arbejde med studieledere, fx studieordningsændringer
  • forbehandler merit og dispensationsansøgninger i samarbejde med studienævnssekretæren og træffe afgørelse i sager, hvor kompetencen er uddelegeret.

Studienævnssekretæren er sekretær for studienævnsformand og studieleder. Studienævnssekretæren

  • Planlægger og indkalder til studienævnsmøder i samarbejde med studienævnets forperson. I forbindelse med studienævnsmøder forberedes sager til behandling og der skrives efterfølgende et referat. 
  • Sørger for en retmæssig konstituering af studienævnet, samt delegationsskrivelse og forretningsorden.
  • Reviderer studieordninger i samarbejde med studiesekretæren og studielederen.
  • Behandler dispensationsansøgninger og ansøgninger om merit i samarbejde med studielederen og studienævnets forperson.
  • Sørger for at studienævnet behandler relevante undersøgelse og data i tråd med årshjulet og følger løbende op på handlingsplaner.
  • Budgetterer med studienævnets annuum og følger løbende op på posteringer. 

Læs en nærmere beskrivelse af studienævnssekretærens arbejdsopgaver her

Studiesekretæren

  • Svarer løbende på praktiske spørgsmål fra studerende og undervisere.
  • Planlægger og administrerer eksamener, fx rekvirering af censorer, tidsplaner og digitale afleveringsrum.
  • Planlægger og administrerer undervisning, fx skemalægning, undersender evalueringer og vedligeholder fagbeskrivelser.
  • Udbyder fag og eksamener. 
  • Understøtter brugen af studieadministrative systemer og e-læringsplatforme.
  • Udsender information til studerende via mail, på mitsdu.dk og via Itslearning.
Som studieleder har du mulighed for at ansætte en studentermedhjælper til forfaldende, administrativt arbejde. Uddannelsen kan også ansætte studiestartsmentorer, studiegruppefacilitatorer og faglige vejledere/studiementorer. Studerende som er ansat til administrativt arbejde kaldes D-TAP. Læs mere om, hvilke opgaver D-TAP kan løse og hvordan de ansættes her
Instituttet har ansvar for at din uddannelse er forskningsdækket og at der er kvalificerede undervisere i alle fag. Instituttet rekvirerer derfor undervisere i samråd med studielederen. Instituttet har også muligheder for at afsætte ressourcer til fagudvikling og andre initiativer, som kan sikre kvaliteten af uddannelsen.
Prodekanen for uddannelse har ansvaret for den samlede uddannelsesportolio og uddannelsernes kvalitet. Prodekanen understøttes af staben Uddannelse og Kvalitet, som sikrer studieordningernes legalitet og understøtter uddannelsesudvikling. Fakultetssekretariatet arbejder også med tværgående indsatser, herunder kommunikation, employabilitet og rekruttering.

Som studieleder vil du have kontakt til mange studerende og vil i mange henseender være bindeleddet mellem administration og studerende. 

Som studieleder har du også en faglighed, som inddrages i behandling af dispensationsansøgninger og ansøgninger og merit, samt klagesager, disciplinærsager og eksamensuregelmæssigheder. 

 

Bliv godt klædt på som studieleder

Sidst opdateret: 08.01.2026