Humanioramodellen
Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.
Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar. Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.
Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:
- Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
- Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar
- Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
- Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder
- involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
- tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
- støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum
Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.
Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum.
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.
Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.
SDU's kvalitetspolitik
Koncept for evaluering af uddannelseselementer
Formålet med fakultetets koncept for evaluering er at sikre en løbende og systematisk indsamling af feedback om undervisningen fra de studerende til brug for studienævnenes arbejde med udvikling af kvaliteten af undervisningen. Udmøntningen tager samtidig udgangspunkt i de krav om dokumentation, systematik og offentliggørelse, som fakultetet er underlagt.
SDU har som led i den fælles kvalitetspolitik vedtaget flg. fælles principper for evaluering af uddannelseselementer:
Det skal ved evaluering af uddannelseselementer ved SDU sikres:
- At alle uddannelseselementer evalueres systematisk
- At studerende inddrages systematisk i evalueringen
- At undervisningens og vejledningens faglige indhold og pædagogiske kvalitet evalueres som en del af evalueringen af undervisning og vejledning
- At underviser/vejleder som en del af evalueringen forholder sig til sin undervisning/vejledning
- At resultaterne anvendes systematisk i det videre kvalitets- og udviklingsarbejde med uddannelsen og fagelementet
Endelig skal udlagte uddannelseselementer (f.eks. projektorienteret forløb) også evalueres. Her er der fakultær metodefrihed indenfor en ramme af fem faste kvalitetsparametre.
Fakultetet har desuden fokus på flg. principper:
- Evalueringsstrategien skal modvirke og mindske evalueringstræthed
- Evalueringsstrategien skal indeholde overvejelser om tilbagemeldinger til de studerende vedrørende den konkrete anvendelse af resultaterne
Endelig står der i bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. nr. 810 af den 20 juni 2018 § 2, at ”En skole eller en uddannelsesinstitution, som giver undervisning, der er omfattet af loven, skal sikre, at følgende er oplyst på en lettilgængelig måde på skolens eller institutionens hjemmeside på internettet (…) 5) gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af en skoles eller institutions undervisning, bortset fra oplysninger om en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene skolens ansatte har medvirket.”
Disse overordnede krav udgør den ramme, som nærværende koncept for evaluering af uddannelseselementer tager udgangspunkt i.
Fritekstfelter kan bidrage til mere nuancerede svar og give konkrete idéer til forbedring af fagelementer. Fritekstfelter kan også misbruges i anonyme evalueringer, i hvilke tilfælde der henvises til SDUs ordensregler. Heraf fremgår det, at: ”Studerende har pligt til at optræde hensynsfuldt over for medarbejdere og medstuderende.” ”Det indebærer tillige, at eksempelvis truende eller chikanerende adfærd [..] kan blive betragtet som en overtrædelse af ordensreglerne.”
Hvis en underviser eller studieleder opfatter, at et svar fra en studerende overskrider SDUs ordensregler, kan der tages følgende handling:
- Den pågældende fritekstkommentar kan indmeldes til den relevante institut- eller viceinstitutleder, som vurderer, om kommentaren skal fjernes fra evalueringsrapporten, og sørger for at informere HUM U&K, i fald kommentaren skal fjernes.
- Institut- eller viceinstitutleder informerer den, der har indbragt sagen, om, hvorvidt kommentaren er blevet fjernet.
- Den studerendes identitet må på intet tidspunkt ikke videregives til den, der har indbragt sagen.
Vores uddannelser er forskellige og har forskellige læringsmål, og derfor ønsker fakultetet at bevare størst mulig frihed, når det enkelte studienævn skal fastlægge sin evalueringsstrategi. Studienævnene har ifølge vedtægterne den overordnede opgave at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning, herunder at inddrage studerende i evaluering af uddannelse og undervisning, og påse, at der sker en opfølgning af disse evalueringer. Denne kerneopgave skal studienævnene løse ved, indenfor den fælles ramme, at fastlægge den bedst mulige evalueringsstrategi for de uddannelser, som hører til i studienævnet.
Fakultets koncept for evaluering af uddannelseselementer rummer 4 delelementer:
Alle studienævn skal jf. fakultetets udmøntningsnotat for SDU’s kvalitetspolitik udarbejde og offentliggøre en evalueringsstrategi. Studienævnet skal jf. årshjulet drøfte strategien én gang om året og skal som minimum indmelde evalueringsstrategien hver andet år i forbindelse med uddannelsesberetningen. Fakultet indkalder evalueringsstrategien sammen med studienævnenes årshjul og Uddannelsesberetningen.
For at sikre, at alle studienævn forholder sig til SDU’s vedtagne principper for evaluering, og for overblikkets skyld, skal studienævnene indmelde den vedtagne evalueringsstrategi i et fælles skema, Bilag 1: Skabelon for indberetning af studienævnenes evalueringsstrategi.
Studienævnet skal ved udfyldelse af skemaet tage stilling til, hvordan de obligatoriske elementer fra nærværende notat skal indgå i studienævnets samlede evalueringsstrategi, som også kan indeholde midtvejsevaluering og andre tiltag.
Studienævnets vedtagne strategi for evaluering skal offentliggøres. Derudover skal studienævnets konkrete behandling af evalueringen af undervisningen offentliggøres i et format, som viser, at resultaterne bliver brugt til at sikre og styrke kvaliteten af uddannelsen.
Når semesterets evalueringsresultater har været forelagt studienævnet, skal der derfor udformes en kort rapport til offentliggørelse. Rapporten skal henvise til evalueringsstrategien og skal fortælle, hvilke fag, der er blevet evalueret. Den skal desuden pege på 2-3 vellykkede forløb eller forhold, som kan være til inspiration for andre. Den skal ligeledes redegøre for forløb eller forhold, der skal rettes op på, og den skal anføre, hvilke tiltag, man vil gøre i den forbindelse.
Rapporterne skal udformes konkret, men ved behandling af opmærksomhedspunkterne må man ikke nævne individuelle undervisningsforløb. I stedet skal de udpege overordnede faglige løsningsmodeller, som kan tage hånd om udfordringerne.
Rapporterne skal offentliggøres efter hvert semester.
Rapporterne udformes i en skabelon, som også kan bruges ved studienævnets diskussion.
For at leve op til de overordnede krav om systematisk evaluering og opfølgning, skal alle studienævn i deres strategi efter nærværende notat indføje flg. obligatoriske elementer: En skriftlig slutevaluering af alle fag med 5 spørgsmål indenfor fælles faste kategorier. Studienævnene har dog forskellige muligheder for at tilrette disse obligatoriske elementer efter de individuelle faglige forhold.
A. Kadence
Udgangspunktet er, at alle fag slutevalueres hvert semester. Studienævnet kan dog beslutte at fravige fra dette, men flg. stadig skal overholdes:
●Alle førstesemesterfag skal evalueres
●Alle fag, der undervises af D-VIP, skal evalueres
●Et fag skal altid evalueres mindst hver andet år
Hvis studienævnet ønsker mulighed for fleksibel kadence, således at der åbnes mulighed for, at nogle kurser ikke evalueres ved hvert gennemløb, skal det fremgå af nævnets evalueringsstrategi. Hvis studienævnet i et bestemt semester beslutter at udnytte muligheden for fleksibel kadence i forhold til et kursus, skal beslutningen med begrundelse fremgå af et studienævnsreferat.
Den obligatoriske slutevaluering skal foregå i de sidste to uger af undervisningen. Undervisere er forpligtet til at afsætte tid i undervisningen til at gennemføre evalueringen. Alle slutevalueringer skal foretages i eval.sdu.dk.
B. 5 spørgsmål indenfor fælles faste kategorier
Det er obligatorisk at slutevaluere med mindst fem spørgsmål indenfor faste kategorier. Fakultetet foreslår flg. spørgsmål indenfor kategorierne:
Formål
Det blev tidligt i undervisningen gjort klart for mig, hvad der er formålet med faget, og hvad jeg forventes at lære. [Scoreskala]
Sammenhæng
Der er en tydelig sammenhæng mellem fagets formål, undervisningens indhold og eksamen. [Scoreskala]
Forståelse
Jeg har opnået en større forståelse af fagets temaer og emner gennem undervisningen (inkl. selvstændig forberedelse, arbejde i studiegrupper mm.). [Scoreskala]
Aktivitet
Undervisningen har understøttet mig i aktivt at lære (fx via diskussioner, øvelser, gruppearbejde og selvstændig forberedelse). [Scoreskala]
Samarbejde og dialog
Der har været et godt samarbejde og dialog mellem studerende og undervisere. [Scoreskala]
Tilegnede kompetencer (Valgfri)
Nævn minimum én vigtig kompetence, som du har lært i faget og beskriv, hvordan du kan få glæde af kompetencen senere på dit studie eller i dit arbejdsliv. [Fritekstfelt]
Scoreskala: 1=helt uenig, 2= uenig, 3=hverken enig eller uenig, 4=enig, 5=meget enig, 6=ved ikke/ikke-relevant
Kategorierne er faste, men studienævnet har mulighed for at formulere andre spørgsmål indenfor disse kategorier. Fakultetets spørgsmål vil fremgå af det fælles indrapporteringsskema for evalueringsstrategien, men studienævnet kan redigere i spørgsmålene i forbindelse med udfyldelse af skemaet. Kategorierne skal tydeliggøres i slutevalueringsskemaet.
Studienævnet har desuden mulighed for at tilføje yderligere spørgsmål og fritekstfelter. Det skal fremgå af indrapporteringsskemaet for evalueringsstrategien, at man foretager yderligere slutevaluering.
C. Efterbehandling i EVAL
Der vil blive udregnet en separat score for hver af de 5 spørgsmål indenfor de fælles faste kategorier. Disse tal er kun til brug for studienævnets egen behandling og opfølgning.
Hvis tallene indikerer, at der kan være udfordringer i et fag, er det er vigtigt at drøfte dem i studienævnet. Studienævnet kan tage initiativ til videre undersøgelser og handlinger udenfor studienævnets regi – herunder særligt hvis fag viser lav score i flere år i træk.
Studienævnet kan vælge at få beregnet og vist en samlet score for undersøgelsen. Dette skal angives i det fælles indrapporteringsskema.
D. Evaluering af små hold
Studienævnet bør fastlægge en praksis for evaluering af hold med mindre end 8 studerende, hvor der er risiko at evalueringen ikke bliver tilgængelig for studienævnet pga. for få besvarelser.
Til evalueringen af små hold kan der fx benyttes en talspersonsordning eller laves en mundtlig evaluering på holdet med referent.
Det stilles som krav, at evalueringen skal have et skriftligt produkt, som både indeholder bidrag fra de studerende og fra underviser, og som behandles af studienævnet.
Det fremgår af SDU’s principper for evaluering af uddannelseselementer, at også udlagte praksisnære uddannelseselementer (f.eks. projektorienteret forløb) skal evalueres.
Alle projektorienterede forløb evalueres i EVAL. Studienævnet kan udarbejde sit eget evalueringsskema, men fakultetet foreslår følgende spørgsmål eller en delmængde heraf:
Spørgsmål 1: I hvilken virksomhed eller organisation har du været i projektorienteret forløb? [Fritekstfelt]
Spørgsmål 2: Vælg alle af følgende udsagn, som karakteriserer dit projektorienterede forløb:
● Jeg fik tildelt en fast kontaktperson hos projektstedet
● Jeg fik tildelt en fast mentor hos projektstedet
● Jeg havde god mulighed for at påvirke de opgaver, som jeg løste
● Jeg indgik i den faglige dialog og diskussion hos projektstedet
● Jeg indgik på lige fod med virksomhedens ansatte i det daglige arbejde
● Det var klart for mig, hvad jeg kunne bidrage med
● Projektstedets forventninger til mig blev klart kommunikeret
● Jeg kommunikerede klart mine forventninger til opholdet hos projektstedet
Spørgsmål 3: Hvordan fandt du dit projektsted? (Vælg den mulighed, som passer bedst)
● Fundet den selv uden hjælp fra andre
● Fundet via opslag fra SDU (fx Jobbanken, Instagram, LinkedIn)
● Fundet via opslag andet sted
● Fundet med hjælp fra mit netværk
Spørgsmål 4: Formålet med det projektorienterede forløb var klart. [Scoreskala]
Spørgsmål 5: Jeg vil anbefale mit projektsted til andre studerende. [Scoreskala]
Spørgsmål 6: Mit projektorienterede forløb har rustet mig bedre (end før opholdet) til at komme i beskæftigelse efter min uddannelse. [Scoreskala]
Spørgsmål 7: Hvad har været godt ved dit projektorienterede forløb? [Fritekstfelt]
Spørgsmål 8: Hvad kunne have været bedre ved dit projektorienterede forløb? [Fritekstfelt]
Scoreskala: 1=helt uenig, 2=uenig, 3=hverken enig eller uenig, 4=enig, 5=meget enig, 6=ved ikke, 7=ikke relevant
Fakultetets spørgsmål vil fremgå af det fælles indrapporteringsskema for evalueringsstrategien, men studienævnet kan redigere i spørgsmålene i forbindelse med udfyldelse af skemaet.
Studienævnet har mulighed for at tilføje/fjerne spørgsmål og fritekstfelter. Det skal fremgå af indrapporteringsskemaet for evalueringsstrategien, hvilke elementer der er justeret.
Bemærk: Uddannelsen i Audiologopædi er undtaget ovenstående, da der på uddannelsen indgår praksisophold. Praksisophold evalueres i henhold til Bilag 1: Udlagte, praksisnære uddannelseselementer i SDUs principper for evaluering af uddannelseselementer.
Alle bachelorprojekter og kandidatspecialer evalueres i EVAL. Studienævnet kan udarbejde sit eget evalueringsskema, men fakultetet foreslår følgende spørgsmål eller en delmængde heraf:
Spørgsmål 1: Jeg har taget imod de vejledningstilbud, som var til rådighed (fx workshops og møder med min vejleder). [Scoreskala]
Forberedelse af projektet
Spørgsmål 2: Jeg har fået god vejledning i forhold til at indkredse emne og lave en problemformulering (fx via min vejleder, workshops, biblioteket, hjemmesiden). [Scoreskala]
Spørgsmål 3: Jeg har fået god vejledning i forhold til at søge relevant litteratur til min opgave (fx via min vejleder, workshops, biblioteket, hjemmesiden). [Scoreskala]
Spørgsmål 4: Jeg har fået god vejledning i forhold til at vælge relevante teorier/metoder (fx via min vejleder, workshops, biblioteket, hjemmesiden). [Scoreskala]
Spørgsmål 5: Min uddannelse har klædt mig godt på til at kunne lave min opgave. [Scoreskala]
Forventningsafstemning
Spørgsmål 6: Det har været klart for mig, hvad jeg kunne forvente af vejledningen. [Scoreskala]
Spørgsmål 7: Jeg har haft en god dialog med min vejleder om, hvordan vejledningen skulle foregå. [Scoreskala]
Selve vejledningen
Spørgsmål 8: Jeg har fået god vejledning i forhold til at analysere og diskutere mit materiale. [Scoreskala]
Spørgsmål 9: Jeg har fået god hjælp i forhold til at strukturere min opgave. [Scoreskala]
Feedback
Spørgsmål 10: Jeg har fået konstruktiv feedback på de tekststykker, jeg har indleveret til vejledning. [Scoreskala]
Spørgsmål 11: Jeg har fået gode råd til, hvordan jeg kunne arbejde videre med mit projekt. [Scoreskala]
Vejledningsrelationen
Spørgsmål 12: Det var let at få kontakt til min vejleder gennem hele forløbet. [Scoreskala]
Spørgsmål 13: Jeg følte, at det var trygt at spørge min vejleder, hvis der var noget jeg var usikker på. [Scoreskala]
Spørgsmål 14: Jeg er mødt forberedt op til vejledningen (fx forberedt spørgsmål, jeg gerne ville diskutere). [Scoreskala]
Samarbejde
Spørgsmål 15: Jeg har kunnet få hjælp og støtte fra mine medstuderende, når jeg er stødt på faglige problemer. [Scoreskala]
Generelt
Spørgsmål 16: Hvad har været godt ved dit samlede forløb? [Fritekstfelt]
Spørgsmål 17: Hvad kunne have været bedre ved dit samlede forløb? [Fritekstfelt]
Scoreskala: 1=helt uenig, 2= uenig, 3=hverken enig eller uenig, 4=enig, 5=meget enig, 6=ved ikke, 7=ikke relevant
Hvis der på en uddannelse indgår en specialeworkshop eller lignende, skal studienævnet også sikre at dette forløb evalueres systematisk. Dette kan ske ved at udarbejde et særskilt evalueringsskema eller tilføje spørgsmål til evalueringen af kandidatspecialet.
Det bemærkes, at evalueringen er anonym og at evalueringen derfor giver et generelt indtryk af vejledningen, men ikke information om det enkelte vejledningsforløb.
Fakultetets spørgsmål vil fremgå af det fælles indrapporteringsskema for evalueringsstrategien, men studienævnet kan redigere i spørgsmålene i forbindelse med udfyldelse af skemaet.
Studienævnet har mulighed for at tilføje/fjerne spørgsmål og fritekstfelter. Det skal fremgå af indrapporteringsskemaet for evalueringsstrategien, hvilke elementer der er justeret.
