Skip to main content
DA / EN

SUND Mentoring for Change program – information til mentees

Mentoring for Change er designet som et gruppeforløb, hvor én mentor har ansvar for en samlet gruppe af mentees. Tanken med et gruppementorforløb er, at en mentor bedre kan identificere mønstre på baggrund af flere enslydende oplevelser af hindringer og barrierer, der kan være af systemisk karakter. Med støtte fra mentorer, kan mentees dele erfaringer i små fortrolige grupper, danne netværk og høste læring og støtte fra hinanden.

Mentoring for Change på SUND er planlagt med deltagelse af 4-5 mentees per mentorgruppe. Grupperne sammensættes således at mentor og gruppementees ikke har et tæt dagligt kollegialt forhold. Mentor må ikke have arbejdsfællesskab med mentees i egen gruppe. Ph.d.-studerende og postdocs/adjunkter har separate grupper. Samme gruppe fortsætter i hele forløbet.
Programmet afvikles over et år. Der vil i løbet af programmet være to heldagsseminarer, hvor mentees deltager fysisk (mentorer er velkomne). Mentor og mentees forventes at mødes i grupper minimum fem gange á 2 timers møder i løbet af programmet.

Mentor og mentees udarbejder på første møde en aftale om, hvor ofte, i hvilket format og med hvilken grad af forberedelse gruppen planlægger at mødes i programperioden. Gruppen drøfter samtidig grænser og etik. I aftalen ekspliciteres også gruppens gensidige forventninger om fortrolighed og etisk varetagelse af hinandens delte oplevelser. Gruppemøde kan afholdes fysisk eller virtuelt efter aftale i gruppen.

Som mentee forpligter man sig til:

  • At gennemføre programmet med deltagelse i alle gruppemøder og seminarer. Gruppedynamikken udfordres, hvis medlemmer af gruppen mangler.
  • At mødes med menteegruppen og mentor 5 gange over programperioden
  • At overholde almene regler for tavshedspligt
  • At orientere sin hovedvejleder om deltagelse i mentorprogrammet forud for start

Mentoren er ansvarlig for:

  • At der udarbejdes en aftale med menteegruppen om, hvor ofte, i hvilket format og med hvilken grad af forberedelse gruppen planlægger at mødes
  • At samtalerne i menteegrupperne har blik for at skabe et trygt og sikkert rum for alle deltagere – og at alle er indforstået med almene regler for tavshedspligt
  • At menteegruppens input omsættes til organisatorisk læring og input på systemisk niveau og organisk forandring

Som mentee kan du forvente:

  • Et fortroligt netværk af ligestillede yngre forskere. Gruppen kan vælge at fortsætte netværket efter programmets afslutning
  • Fokus på individuel karriereudvikling samt organisatorisk forståelse
  • Fokus på muligheder og barrierer i den akademiske verden
  • Fokus på trivsel
  • Spændende temadage med inspiration og drøftelser om forhandlingsteknikker, kommunikation, sponsorship/mentorship/netværk, samt work-life balance (inklusiv forplejning)
  • Institutleder afholder transportudgifter 

Læs mere

Mentorprogrammet er beskrevet her




Sidst opdateret: 21.03.2024