Skip to main content
Medarbejderportal

Timesheet

  • TimeSheet er en ’digital timeseddel’ for studentermedhjælpere, faglige vejledere, studenterstudievejledere, studievejledere og studiegruppevejledere.
  • TimeSheet erstatter de gamle papir-timesedler
  • TimeSheet har et godkendelsesworkflow fra medarbejder til lønsystem
  • TimeSheet bygger på stort set samme filosofi som papir-timesedler:
    • Alle med SDU-mail/SDU-brugernavn (AD-konto) kan udfylde en timeseddel
    • Ingen systemblokering ved manglende ansættelse – det er ikke systemet, der skal bestemme, om man kan aflevere en timeseddel
    • Ingen kontrol af at man vælger rigtig godkender/projekt – næsten alle timesedler bliver afleveret korrekt

Du tilgår   TimeSheet på https://timesheet.sdu.dk


For at TimeSheet fungerer, skal systemet sættes op. Derfor skal man udfylde en blanket med betegnelse for det projekt, opgave eller institut/afdeling, som studentermedhjælperen/vejlederen skal vælge. Desuden skal man oplyse, hvem der er godkender og/eller anviser, og hvilken kontostreng, der skal anvendes som standard.

Blanketten hentes på denne side, udfyldes, udskrives og underskrives, scannes og sendes med e-mail til timesheet-support@sdu.dk

Hvis du har spørgsmål, kan du henvende dig her:

  • Spørgsmål om indsendelse af timesedler og udbetaling af løn - skriv til SDU HR - Løn (dtap-loen@sdu.dk)
  • Generelle spørgsmål vedr. TimeSheet – Pia Pedersen, SDU HR - Ansatte (pipe@sdu.dk)
  • Udfyldning/ændring af blanket vedr. godkendelse og anvisning af timesedler i TimeSheet -  timesheet-support@sdu.dk

Informationer om TimeSheet f.eks. frister for modtagelse af timesedler på SDU HR - Løn, kvalitetskontrol og support i ferier mv. sendes ud til en mailliste.
Du kan tilmelde/afmelde dig listen ved at skrive en mail til timesheet-support@sdu.dk

Huskelister og andet materiale:

Afdelingsblanket (25-01-2022)
Huskeliste for godkender og anviser (TimeSheet version 2.0.5)
Huskeliste for godkender (TimeSheet version 2.0.5)
TimeSheet brugerinfo – dansk – januar 2017
TimeSheet Userinfo – eng – February 2017
Anbefalinger, tips og tricks (version 1.1/december 2016)
Frister for modtagelse af timeseddel i 2023

Hvis lønnen skal falde til udbetaling den sidste bankdag er det meget vigtigt at timesedlen bliver anvist mellem den 9. og den 16. i samme måned som udbetalingen skal ske.

I februar skal vi dog senest have timesedlen 15. februar for at kunne garantere at de kommer til udbetaling den sidste bankdag.

Hvis lønnen skal falde til udbetaling midt i måneden er det meget vigtigt at timesedlen tidligst er anvist den 23. i måneden og senest den 3. i måneden efter.

Disse guidelines er selvfølgelig baseret på at der ikke er nogen fejl på timesedlen.
I bør særligt være opmærksom på at den studerende ikke vælger forkert titel/ansættelsesform, da dette kan medføre, at den studerende får en forkert timesats.

Husk at tjekke op på om konteringen på timesedlen er korrekt.

Det er meget vigtigt, at der bliver aftalt hvem der skal godkende og anvise, hvis man er fraværende – samt at timesedlerne ikke ligger og venter for længe på at blive godkendt og anvist, da dette kan give den studerende problemer i forhold til boligsikring m.m.

Sidst opdateret: 08.11.2021