Institut for Teknologi og Innovation
Error while rendering view [ContentPage Breadcrumbs].

Kørsel i egen bil

Du skal som udgangspunkt benytte offentlig transport, i det omfang det er muligt i forbindelse med en tjenesterejse. Hvis det ud fra en samlet betragtning vil være mest hensigtmæssigt og økonomisk for SDU at benytte privat køretøj, er dette muligt.

Du kan få refunderet udgifterne til kørsel via SDU's rejseafregningssystem zExpense.

Vær opmærksom på lokale aftaler om refundering af kørselsgodtgørelse fx skal der fratrækkes kilometer mellem hjem og tjenestested, hvis du kører direkte fra din hjemmeadresse til destinationen, alt efter om du kører på en hjemmearbejdsdag eller ikke.

Du kan læse SDU's interne cirkulære om kørsel fra anden lokation her.

Oplysninger, som skal fremgå af kørselsafregningen er:

  • Dato
  • Kørslens formål
  • Kørslens start- og slutsted fx bopæl eller navn på person eller firma, som er besøgt inkl. adresse. (Gade/vejnavn, nummer og by)
  • Antal kørte kilometer
  • Registreringsnummer på anvendte køretøj

Kørselsafregninger skal være foretaget indenfor samme måned, som kørslen er foretaget.

Læs mere om kørselsgodtgørelse her.

Sidst opdateret: 09.07.2024