Skip to main content
Servicesider

AI på SDU

Strategisk fundament

Spørgsmålet er ikke længere, om AI vil forandre universitetsverdenen – men hvordan vi aktivt vælger at forme den forandring. Udover at påvirke rammerne for undervisning, forskning og administration udfordrer AI de digitale infrastrukturer, datahåndtering og organisatoriske processer.


Vision

Vi skal styrke og udvikle SDU’s virke gennem ansvarlig, gennemtænkt og innovativ anvendelse af kunstig intelligens, der medvirker til højere kvalitet, øget effektivitet og nye former for værdiskabelse til gavn for studerende, forskere, medarbejdere og samfund.

 


En mand der står og underviser de studerende.


Med udviklingen af kunstig intelligens står vi midt i et videnskabeligt og institutionelt paradigmeskifte, hvor videnslandskabet ændres fundamentalt. AI, eller kunstig intelligens, skal ses som en samling af metoder, algoritmer og teknikker, der gør det muligt for maskiner at efterligne menneskelig intelligens.

Med AI kan vi bygge nye systemer, der kan løse en lang række konkrete opgaver. Når AI-systemer begynder at matche eller overgå menneskers evne til at analysere, generere og anvende kompleks viden, må vi som universitet gentænke måden, hvorpå vi indgår i samfundet som en af de primære producenter og forvaltere af højtspecialiseret viden. Spørgsmålet er derfor ikke længere om AI vil forandre universitetsverdenen – men hvordan vi aktivt vælger at forme den forandring. Udover at påvirke rammerne for undervisning, forskning og administration, udfordrer AI de digitale infrastrukturer, datahåndtering og organisatoriske processer.

Derfor er AI ikke kun en teknologisk transformation, men en organisatorisk stresstest. Det handler i lige så høj grad om, hvordan vi er klar til AI; hvordan vi bygger en organisering, samarbejdsstrukturer og en governance der gør, at vi bliver mindre overraskede, når den næste teknologiske bølge rammer os; hvordan vi opbygger kapabiliteter til at agere proaktivt på tværs af organisationen, så ny teknologi ikke rammer os som en tsunami, men kan inkorporeres som et middel til at højne kvaliteten, skabe større effektivitet og nogle gange fundamentalt ændre forretningsmodellerne for vores kerneydelser. Vi skal derfor udvikle en strategisk, etisk og organisatorisk robust tilgang til implementering og anvendelse af AI med fokus på både kvalitet, effektivisering, rettidig omhu, ansvarlighed og systemisk innovation.


Vi vil løbende forbedre arbejdsgange og digitale løsninger

Syddansk Universitet anvender i dag mange digitale løsninger, som er baseret på ambitionen om, at universitetet har en sammenhængende, robust og sikker digital infrastruktur. Ansatte og studerende skal opleve, at digitale løsninger er en hjælp og aflastning i hverdagen. Universitetet vil nysgerrigt vurdere nye innovative digitale muligheder, være fokuseret på løbende forbedring af arbejdsgange og digitale løsninger og løfte organisationens digitale evner.

(Værdi. Kvalitet. Mennesker. Syddansk Universitet mod 2030)

Vi skaber værdi for og med samfundet og former fremtiden gennem høj kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer. Det er fundamentet for Syddansk Universitets 2030-strategi. I realiseringen af strategien skal vi:

definere og gå ad nye udviklingsspor, der sikrer, at universitetets kerne – forskning og uddannelse af højeste internationale kvalitet – også i fremtiden bliver bragt effektivt i spil.

Jens Ringsmose, Rektor, SDU

En strategisk satsning

Implementeringen af kunstig intelligens er ikke blot et teknologisk projekt, men en strategisk satsning, der skal styrke og transformere universitetets kerneområder.

Beslutningsgrundlaget understøtter operationaliseringen af 2030-strategien ved at:

  • fremme uddannelse, der forbereder studerende på fremtidens arbejdsmarked og teknologiske virkelighed
  • skabe bedre betingelser for forskning i verdensklasse gennem adgang til AI-værktøjer og datainfrastruktur
  • understøtte en effektiv, datadrevet og brugernær administration, der frigiver tid og ressourcer til kerneopgaver
  • bidrage til bæredygtig udvikling og social ansvarlighed gennem etisk og gennemsigtig AI-praksis.

Beslutningsgrundlaget er således ikke et stand-alone-initiativ, men en tværgående enabler og katalysator, der skal kobles til og integreres i eksisterende strategiske processer, organisationsudvikling og kvalitetsarbejde samt accelerere fremdrift i forandringsprojekter. På samme måde skal vi sikre, at vi har en tværgående organisering på det digitale område, der favner både AI og den bredere digitale udvikling, så vi kan styrke en strategisk, koordineret og fremtidssikret digital transformation på SDU.


Offentlige institutioner, herunder universiteter, står i stigende grad over for et pres for at levere højere kvalitet og mere differentierede ydelser sideløbende med en forventning om effektivisering og optimal udnyttelse af ressourcer. Nye teknologier skaber nye muligheder, men også nye forventninger til måden arbejdsopgaver, undervisning, forskning og samarbejde foregår på.

Med kunstig intelligens er der opstået et nyt niveau af teknologiske muligheder og dilemmaer, vi som universitet skal forholde os til; det er en teknologisk katalysator for forandring, som har skabt et momentum for en digital transformation af vores kerneforretning, men det fordrer handling. Flere drivere skubber på behovet for prioriteret handling, herunder:

 


Uanset hvordan og hvor hurtigt vi handler, står vi overfor nogle risici, som bør have løbende opmærksomhed, så de kan imødegås med rettidige og prioriterede mitigerende handlinger. Derfor er det vigtigt, at vi får skabt den rette organisering og governance og prioriteret implementeringen af konkrete indsatser, der kan håndtere disse risici. Her følger nogle af de identificerede risici.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du har spørgsmål eller brug for sparring om brugen af AI.