Skip to main content
Servicesider

Standardforløb til procesimplementering

Pakken indeholder et udviklingsforløb, der tager udgangspunkt i processen for at sikre, at forretningsbehov kan opfyldes af systemer under ESDHs systemforvaltning.  Du finder  en visuel model af forløbet her.

Som indledning til forløbet sørger ESDH for en grundig introduktion til det at arbejde med processer. Dette indebærer først og fremmest en klar og tydelig forventningsafstemning omkring samarbejdet, herunder rolle og ansvarsfordeling, tidsforbrug, planer, ændringslog, etc. Derudover etablerer vi også, hvem der mere konkret besidder procesforvaltningens instans- og styringsroller, f.eks. procesejer og procesforvalter. 

Standard forløb til procesimplementering

Med afsæt i en spørgeguide, udviklet af ESDH enheden, indebærer det første trin proceskortlægning af både as-is og to-be processen. Her analyseres de nuværende processer, og fremtidige forbedringer planlægges. 
Efter kortlægningen følger udviklings- og testfasen, hvor der arbejdes på at implementere de nødvendige ændringer og forbedringer. Dette inkluderer at sikre, at procesdesignet fungerer korrekt og opfylder de definerede krav.
Denne fase handler om både teknisk implementering og opsætning samt organisatorisk understøttelse af de ændringer, den tekniske implementering medfører og som kan være nødvendige for at understøtte de nye eller ændrede processer. 
Når implementeringen er gennemført, overgår fokus til drift og monitorering af processerne. Det indebærer løbende overvågning og måling af processernes effektivitet, brug og performance. 
Den sidste del fokuserer på kontinuerlig forbedring baseret på indsamlede data og erfaringer. Målet er at optimere processerne løbende for at opnå bedre resultater og effektivitet. 

 

Visuel model for procesimplementering
Spørgeguide
Kontakt

Klik her

Sidst opdateret: 14.02.2025